Min historie

Kapitel 5
På egne ben.

Som 16-rig flyttede jeg hjemmefra.

Vi boede i det her lille rådne hus i Nakskov, i en periode, hvor mor var på sit højdepunkt, af sin misbrugstid. Husker vi havde kontakt med et par rigtig søde og fornuftige sagsbehandlere dengang. Jeg havde kontaktet en af dem. En ældre dame. Og fortalt dem om mors misbrug. De ville gerne hjælpe. Vidste bare ikke hvordan.
En dag kom de på uanmeldt besøg derhjemme. Mor gik rundt med sin sædvanlige morgenvodka i kaffekoppen (det lugter ikke, og ligner vand). De lod sig ikke narre. Jeg fik tilbuddet om at komme på BUC (børne- og ungdomscenteret) i Nakskov, hvor jeg gik nødtvunget med til at aflægge stedet et besøg og få en snak med dem derovre. Hold da hel kæft, jeg kortsluttede, da de begyndte at ridse regler op : Lyset bliver slukket kl. 22.00. Der må ikke være drenge på værelset. Osv. Jeg blev da helt gal i skralden. Nu havde jeg fanme klaret mig selv siden jeg var lille, så skulle de satme da ikke komme her og stille regler op, og fortælle mig, hvad jeg måtte og ikke måtte. Så det blev ikke til noget. Fik gjort dem klart, at hvis det var min eneste mulighed, ville jeg bare stikke af derfra. Hele tiden. Ville ikke være der.

På det tidspunkt havde jeg en kæreste, som boede hos sine forældre i Bandholm. Så der var jeg meget. Han var ældre end jeg. “Den mystiske dansker” kaldte jeg ham. Han var sgu godt nok mystisk. Det var også derfor han var spændende. Og så lavede han lige så meget lort, som jeg gjorde. Jeg kan faktisk ikke huske helt, hvordan jeg mødte ham. Eller dem rettere sagt. For vi var en flok unge mennesker (incl. børnenes far og to af hans brødre), som hang sammen dernede. I Bandholm. Og han var en af dem. Han havde egen bil. Det var lidt sejt nogle gange at blive hentet i skolen i bil. Var forelsket i ham. Men det var jeg også i hans bedste kammerat. Som da også endte med at blive børnenes far.

Det var skide skægt at hænge ud med knægtene fra Bandholm. Vi tilbragte en masse tid hos en af mine børns fars brødre. Han var fantastisk. Den mest fornuftige, og alligevel en rod. Og jeg boede halvvejs hos en anden dernede, der var lidt udenfor flokken. Ham husker jeg heller ikke, hvor jeg var stødt på. Men han var lun på mig, og det udnyttede jeg, så jeg altid havde et sted at sove og blive vartet op. Det skal lige sige, at jeg aldrig lavede noget med ham. Han havde et brunt og et blåt øje. Det synes jeg var lidt skummelt. Men han boede i samme kvarter som Bandholm-drengene og det var fint for mig. Når – jeg blev som sagt kærester med ham der den mystiske dansker.

Hm.. tænker lige. Må have byttet om på gården i Nakskov og Koholtvej i Bandholm. Vi flyttede en hel del, så jeg kan knap huske, hvor vi boede hvornår. 5 gange er vi flyttet. Never mind.

Tilbage til Nakskov og BUC. Som alternativ til BUC, fik jeg mod al sund fornuft, tilkendt bistandshjælp på dispensation, og kommunen hjalp den mystiske dansker og mig, med en lejlighed på Rosnæs i Nakskov. (De gamle skibsværfts-4 families-huse). Den mystiske dansker ville starte på teknisk skole på SU og læse til teknisk assistent. Så… alt tegnede jo lyserødt, og jeg var lykkelig for at slippe hjemmefra og fra et eller andet sygt børnehjem. Jeg fik mit eget, og var vildt begejstret ! I dag begriber jeg ikke det foregik i virkeligheden. Det skulle da også vise sig, at blive lidt af en katastrofe.

Kapitel 4
Mor

Min mor kunne ikke få flere børn, da hun havde fået mig. Hun havde store problemer med sit underliv, og endte med at få det fjernet.
Min mor var sygehjælper. Hun kastede al sin kærlighed på sine patienter. Uanset hvor hun arbejdede. I en periode arbejde hun på Søndersøhjemmet i Maribo. I weekenderne når hun havde fri, kunne hun finde på, at tage nogle af beboerne med hjem. Den ene gang havde hun taget to multihandicappet kørestolsbrugere med hjem. Hvordan det kunne lade sig gøre, kan jeg i dag slet ikke forstå. Men det gjorde hun. De skulle jo også opleve noget andet end bare at sidde i deres lille stue på Søndersøhjemmet.

Billede : Besøg i Fuglse fra Søndersøhjemmet.

Min mor var ikke bare uddannet sygehjælper. Hendes omsorgsgen var enormt. Ikke så meget for mig. Men for alle de andre dårligt stillet ude i samfundet. Udover sine patienter havde hun en evne til at trække mennesker med store problemer til sig, og de har altid fyldt meget i hendes liv. Hun brugte sig selv fyldt ud, på andre der havde brug for hjælp. I dag tror jeg hun gjorde det, fordi hun flygtede fra sig selv. Dengang følte jeg hun flygtede fra mig.

Mors misbrug startede efter hun fik fjernet sit underliv. Hun fik Ketogan af sin læge, som hun tog en del flere af end foreskrevet. Senere kom hashen ind i hendes liv. Med tiden slog hun sig på flasken, og drak snaps til morgenmad, da det rigtig var brudt ud. Uanset hvor påvirket hun var, fik andre stakler altid hendes sidste smøger, penge eller mad.

Til sidst formåede hun ikke længere at have et arbejde. Hun blev ganske enkelt blacklistet på alle områder, fordi hun hentede forsyninger til sig selv i medicinskabet og var påvirket på sit arbejde. Kommunen opgav hende og tilkendte hende pension.

Min mor har haft mange turbulente forhold. Jeg har svært ved at huske min alder, hvor tingene skete – for jeg fatter ikke hvordan der har kunne ske så meget på så kort tid, men jeg mener jeg var 11 – 12 år, da min mor blev gift igen med Ole. Der er et hul fra Maribo til vi pludselig boede på Koholtvej i Bandholm med hendes nye mand. Han var gøgler. Og jordens største lystløgner. Men jeg elskede ham overalt på jorden. Han var en varm, glad og kærlig mand, sprængt fyldt med komplekser, som gav sig udslag i en masse harmløse løgne om store bedrifter. Han havde en …ja.. nærmest overnaturlig tolerance overfor min mor. Mor arbejde kortvarigt på plejehjem i Bandholm, hvor han troligt hentede hende på cykel, fordi de ringede og fortalte, at nu havde hun igen dykket i pilleæskerne og var bombeskæv. Ole satte sig på cyklen, hentede mor, smed hende om på bag på cyklen… og .. var 3 timer om at køre et par kilometer hjem. Hun faldt jo hele tiden af, men han skulle nok få hende hjem. Det var sgu lidt tragikomisk.

Mens de var gift flyttede vi til en stor gård uden for Nakskov. Toftegård. På det tidspunkt gik jeg i 8. kl. på Vestenskov skole. Eller.. gik i skole og gik i skole. Jeg var der aldrig. Og når jeg var, var det for at lave ballade og putte tændstikker i nøglehullerne.
Der var ikke indlagt vand på gården. Vandet kom for vores egen brønd. Bare ærgerligt når den løb tør mens man var i bad, og havde shampoo i hele hovedet. Vi havde stadig aldrig nogen penge. Vi tørrede bagdel i gamle aviser og kaffefiltre, og når min mor havde sine få klare stunder, tryllede hun i køkkenet med de få ting vi havde. Løgsuppe. Hun lavede meget løgsuppe.

Jeg følte mig pisse ensom derude på Gården. Fortsatte med at lave en masse lort, og omgav mig med det ros jeg nu kunne opstøve.

Men jeg elskede Ole, og hans glæde og varme. Når vi sagde godnat om aftenen slikkede han på mine briller, så jeg ikke kunne se noget som helst og så grinede vi. Og når jeg var ude om aftenen sad han altid oppe og ventede til jeg var hjemme igen. Han kunne ikke sove før han vidste jeg var trygt hjemme i min seng.

En dag mor var kørt til byen i vores lille røde bil, fik Ole en meget væmmelig fornemmelse. Han var urolig og følte der var noget galt. Vi kunne ikke forstå, hvor mor blev af, og Oles uro steg. Pludselig hørte vi et kæmpe brag udenfor. Mor var kommet hjem. I vores indkørsel var der i hver side to store træer. Dér holdt mor. Med snuden godt planten om det ene af træerne. Hun var stang hamrende vissen. Nærmest bevidstløs. Ole blev frygtelig ked af det og bange. Det gjorde jeg også. Vi fik moslet mor indendørs og anede ikke vores levende råd. Ole kunne ikke mere. Han tog mig ind på værelset. Kiggede på mig med tårer i øjnene og undskyldte meget, at han altså blev nød til at flytte, for han kunne ikke mere. Jeg var helt knust. Og rasende på min mor.

Vi kunne selvfølgelig ikke blive boende på den store gård alene. Så vi flyttede ind til et lille faldefærdigt hus midt i Nakskov. Der tog hendes drikkeri for alvor til. Hun blev kæreste med en mand, som var maniodepressiv. Heldigvis kun i kort tid. Han bankede hende når han var depressiv. Var tilmeldt 10 kl. på Stokkemarke skole dengang. I 3 mdr. Hadede skolen. Nåede ikke derop en eneste gang. Flere gang når jeg kom hjem – husker ikke ret meget om, hvad jeg lavede dengang – fandt jeg min mor bevidstløs af druk. Hun pissede i en balje under vasken, fordi hun ikke vidste hvad hun lavede. Sad topløs i haven når solen skinnede – alle kunne se hende – og væltede baglæns ned af trappen, når hun gik ind, og landede med et brag på fliserne i gården. Hun drak ren vodka af sin kaffekop. Ved ikke hvem hun prøvede at narre. Jeg begriber ikke hun ikke døde af det allerede dengang.

Det bedste jeg husker om min mor fra før jeg flyttede hjemmefra, er at vi spillede meget yatzy og 500 når hun var klar. Og hun gav mig den bedste konfirmation man kan ønske sig. Det kan godt være hun havde lånt pengene af min mormor og hævet sin pension. Men hun var ÆDRU og så rigtig flot ud med sit lange mørke hår, hun havde fået sat hos frisøren, og sin smukke lange mørkerøde kjole. Min mor var fantastisk den dag.

Kapitel 3
Sorte huller og præ-teenager.

Mine barndomserindringer er meget brogede og meget rodet. Der er mange sorte huller, hvor jeg simpelthen ikke har nogen anelse om, hvad der foregår.

Det endte selvfølgelig med et brud mellem min mor og hendes nye kæreste. Midt i mit andet skoleår i 1. kl. flyttede min mor og jeg for os selv i en lejlighed i Maribo. De fortsatte som gode venner, og gennem det meste af mit liv, er han kommet i vores hjem. I 1. kl. på Maribo Borgerskole fik jeg min første rigtige veninde, som jeg fulgtes med i rigtig mange år.

Tiden indtil jeg bliver teenager husker jeg kun i brudstykker og enkelt oplevelser. Der er ikke rigtig noget sammenhæng i noget. Ingen rød tråd. Bare en masse rod og episoder.

Min mor arbejdede fortsat meget. På Maribo sygehus, der dengang fungerede som et rigtigt sygehus. Hun arbejdede stadig meget. Husker det som om, hun meget sjældent var hjemme. Der var mange mænd i hendes liv. Sjældent noget seriøst. De bollede bare. Når hun havde mandebesøg lå jeg om aftenen med min hovedpude over hovedet og græd, fordi jeg kunne høre dem. Nogle gange fik jeg nogle penge, af de her mænd. Så var de af med mig. En af dem hun gav den lidt med, var vores pædagog i klubben, som lå lige ved siden af, hvor vi boede. Så når mor skulle på aftenarbejde skulle jeg blive i klubben til hun kom hjem. Det var sgu lidt underligt. At blive “passet” i klubben. Jeg kunne egentlig godt lide at være der. Jeg brød mig bare ikke om, at nogen vidste min mor “lå med” klubpædagogen.

Min mor var på et tidspunkt kæreste med en ualmindelig flot overlæge. En rigtig romanhistorie. Håbede sådan de blev rigtige kærester. Ham snuppede vores underbo, som også var en af mine mors veninder. Så fandt hun en lastbilchauffør. Han var ualmindelig grim. Nærmest skræmmende at se på. Og jeg kunne bare ikke fordrage ham. Truede dem med at skære dem i småstykker og smide dem ud til hajerne. Han var sådan en der skulle lege “smart far”, og jo mere han legede far, jo mere hadede jeg ham. Han var fandens grim. Han havde også to grimme unger. De var mindre end mig. Den ene var en mere rødhårede pige end mig, som min mor altid lagde hånden over. Hun fik altid meget mod min vilje, lov til at lege med mine dukker. Når hun satte bolsjer og tyggegummi i deres hår, fik jeg en skideballe, fordi jeg bankede hende. Hun kunne jo ikke gøre for det. Gu ku hun så – hun skulle bare holde fingrene væk fra mine dukker ! Hun fik også en af mine gamle natkjoler. Kæft jeg blev gal i skralden på min mor. Hun skulle fanme ikke give mit tøj væk. Jeg hadede den kæreste og hans rådne unger.
Jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt for at ødelægge det med ham og min mor. Det holdt da heller ikke, så en dag var han heldigvis væk.

Mens vi boede der i lejligheden i Maribo, blev min mor opereret. Hun havde noget med sit underliv, som de til sidst helt fjernede. Efter operationen begyndte hun at få nogle meget stærke smertestillende piller. Ketogan. Hendes læge var meget rundhåndet, så hun kunne få alle dem hun ville have. Hun fik også beroligende piller til natten. I store mængder. Husker ikke helt omstændighederne. Blot at hun en dag ikke længere kunne få de her stærke piller mere. Dem erstattede hun så med hash, som jeg var med inde og hente på Christiania.

Værtshuset Munkestuen hed dengang Grotten. Og Grotten havde en musikforening, som arrangerede musik i weekenderne. Jeg har været med deroppe mange gange. Ellers var jeg bare alene hjemme, når mor skulle på Grotten og høre musik. Jeg har set både Niels Hausgaard og Troels Trier på Grotten. Det var hyggeligt at være der, for jeg fik mange sodavand. På Grotten fik mor mange nye venner, der også røg hash. De begyndte også at komme meget i vores hjem. Det var mest mænd.

Billede : Mor holder fest i Østre Park.

En aften da jeg var 11 år, og min mor ikke var hjemme, tog min veninde og jeg noget af min mors hash og røg det. Næste morgen vågnede min veninde ude i garderoben midt i alle vores sko og jakker. Vi dyrkede pot på altanen. Min mor og mig. Vi konkurrerede om, hvem der kunne lave den største og flotteste plante.

Hun var også begyndt at drikke meget rosé vin. Min mor. Det stjal vi også af. Min mor satte mærker på flaskerne. Vi satte bare nogle nye. Når hun ikke var hjemme dækkede vi op i stuen til vores dukker, og serverede rosé vin for dem i små glas. Og så klædte vi os ud som Bacara og Abba og optrådte for dukkerne.

Det var også her jeg begyndte at ryge. Sad med nogle andre unger i legehuset på legepladsen, hvor vi boede. De havde smøger. Det skulle jeg også prøve. At ryge. Det var en frygtelig traumatisk oplevelse, og jeg begyndte at hyle fordi jeg fik røgen galt i halsen, og det smagte forfærdeligt. Jeg troede jeg skulle dø. Der gik dog ikke længe før jeg blev helt forfalden til det at ryge. Dengang var jeg 9 år. I lang tid gemte jeg mine 10 stk. pakker smøger over vandrørene i cykelkælderen.
Da jeg var 11 år fortalte jeg min mor, at jeg røg. Jeg gjorde det en dag vi var hos farmor. Det var bedst at fortælle mor dumme ting hos farmor. For farmor holdt altid med mig. Min mor tog det da ganske rigtigt også meget pænt. Og Farmor gav mig en cigaretruller, en pakke tobak og nogle filtre, og så lærte hun mig at rulle cigaretter. Det var jo langt billigere end at købe dem.
I skolen porede jeg løs på toiletterne. Det var kun de større klasser der måtte være i rygegården.

Vi havde aldrig nogle penge. Min mor var jo alene med mig, og økonomien var stram. Det var meget sjældent jeg fik tøj eller lommepenge. Jeg kunne tjene en 5ér engang imellem ved at tage opvasken derhjemme. I 7. – 8. klasse begyndte jeg at stjæle i butikkerne. I spisefrikvarteret i skolen gik jeg op i byen og forsynede mig med slik og chokolade, som jeg delte ud i klassen. Op til weekenderne stjal jeg sprut. Tog bare en sportstaske med ind i forretningen. Der kunne være både flasker og en ny øjenskygge. Senere blev jeg mere avanceret. Tog lokumsbilletten til Nakskov og stjal tøj i butikkerne. Tog en masse tøj med ind i prøverummet. Det jeg ville have tog jeg ind under mit eget tøj og gik igen. Dengang var der ikke noget der hed alarmer, så det var sgu nemt nok. Lokumsbilletten tilbage igen og prale med sit nye tøj. Når jeg skulle bruge penge stjal jeg en eller anden dum ting, som jeg så gik ind i butikken og sagde jeg ville have pengene tilbage for. Jeg havde fået det i gave, og kunne ikke bruge det. Det virkede 8 ud af 10 gange. Det var fanme surt, når man gik ud derfra med en tilgodeseddel. Ellers begik jeg indbrud. På Biblioteket. Gik derover om dagen og åbnede et vindue et diskret sted. De glemte altid at lukke det, og så kunne jeg komme tilbage efter lukketid og tømme deres kaffekasse. Jeg kunne altid finde på råd, når jeg manglede penge.

Tror jeg blev ret tidligt teenager. Jeg gjorde, hvad der passede mig. Min mor var jo alligevel ikke hjemme, og jeg var misundelig på de piger, der kom hjem fra skole til varm kakao og nybagte boller og en mor. Mine jævnaldrende havde det ret blandede med mig. De var tiltrukket af al det forbudte, samtidig med jeg var outsideren de ikke måtte lege med. Jeg blev hurtigt den der moppede i skolen. For jeg skulle fanme ikke moppes. Så.. angreb var det bedste forsvar, og jeg tyranniserede andre til gråd. Det hændte at jeg stødte på nogen der var bedre til det end mig. Så strammede jeg mig bare an, og blev endnu bedre til at være den der var “ovenpå”. Var en sej tøs som man ikke lagde sig ud med. I hvert fald udenpå.

Kapitel 2
Pensionist.

Oktober 2007 fik jeg, efter en meget lang udredning og langt sygdomsforløb, tilkendt førtidspension.
Det var en meget bizar følelse. Husker det tydeligt. Tror jeg var 30 gange rundt om hele følelsesregisteret. Først lettelse. En enorm lettelse over, at nu kunne der komme ro på. Derpå en enorm følelse af nederlag og mindreværd. Nu skulle jeg leve af skatteborgernes almisser og kunne ikke længere bidrage med noget som helst.

Som barn led jeg meget af ondt i maven. Sådan rigtig ondt i maven. Jeg kom igennem en hel del undersøgelser, uden der rigtig kom andet ud af det, end at jeg havde “nervøs mave” og tyktarmskatar. Så jeg måtte ikke drikke sødmælk.

Som 10-årig begyndte jeg at få selvmordstanker. Skrev stolpe op og stolpe ned i min dagbog, om hvordan jeg ville gøre det. Husker jeg ret tit var ked af det, og følte mig enorm ensom. Samtidig begyndte jeg at have store problemer med autoriteter. Hold da kæft jeg kunne blive hysterisk, når nogle skulle bestemme, hvad jeg skulle og ikke skulle.

Teenageårene gik med at drikke, ryge hash og eksperimentere med diverse stoffer og piller. Jeg var hamrende selvdestruktiv. Og når jeg reagerede var det på ingen måde kontrollerede. Når jeg blev vred eksploderede jeg og så rødt. Var ligeglad med konsekvenser – kunne slet ikke tænke klart. Når jeg blev ked af det, græd jeg non stop i timevis (det undrer mig jeg ikke dehydrerede). Når jeg blev glad hoppede jeg op og ned og hvinede som en 4-årig. Jeg var vist på alle måder et lidt pinligt selskab.
De pæne piger måtte ikke lege med mig. Så jeg hang selvfølgelig ud med de andre “outsidere”. Jeg sang tit højt og med stolthed i stemmen :”Jeg er den de andre ikke må lege med. Jeg er det dårlige selskab. Jeg har en svag karakter og en billig fantasi. Det da godt at jeg blev født før aborten den blev fri åh jaaaaa…. tralalala”.

Gennem min første “voksen”-tid, havde jeg mange lange perioder med nedture, gråd og kæmpe sortsyn. Når jeg havde det sådan blev jeg modbydelig ved mine omgivelser. Kunne sgu da ikke forstå, hvordan de kunne have det godt når jeg havde det a helvede til. Og hvorfor fanden kom de ikke lige, og reddede mig. Så svinede jeg dem til udover alle grænser. Om jeg begriber nogle har holdt ved. I dagevis så jeg ingen mennesker, kom ikke i bad, og levede af smøger, kaffe og piller. Et par gange ringede en veninde til min læge, og fortalte ham, at nu var den gal igen for Charlotte ikke været i bad. Så kørte hun mig derop, så jeg kunne få en sludder for en sladder og lidt flere piller.

Da jeg blev mor havde jeg smadder svært ved at håndtere de kæmpe følelser, der pludselig blev sat i spil. Det var det smukkeste og samtidig mest skræmmende jeg havde oplevet. Total følelseskarrusel.

En hel historie for sig selv, er mine utallige oplevelser med psykiatrien og behandlere. Det var til at lukke op og skide i. Noget mere værdiløst skal man lede længe efter. Der var ganske givet nogle der fik gavn af den hjælp der var. Men der var bare ikke noget af det, der passede til mig, og da slet ikke hjalp mig.
Siden min spæde voksenalder, har jeg mere eller mindre konstant været i kontakt med diverse terapeuter. Ingen af dem var til gavn for noget.
Som 17-18 årig begyndte jeg at få mange udefinerbare smerter i kroppen. Jeg kunne få så frygtelig ondt. Hverken min læge eller jeg kunne få ud af, hvorfor. Så jeg begynde at rende til diverse behandlere : Massører, fysioterapeuter, zoneterapeuter, akupunktører og what ever. Samtidig begyndte jeg også at få bylder. Nogle ret smertefulde steder. 3 gange er jeg blevet opereret, fordi de her bylder blev så store at det ikke bare forsvandt af sig selv. Den ene gang var i brystet. Det gik der et halvt år med. Det gjorde fanme ondt !

På et tidspunkt kulminerede det hele og jeg blev sygemeldt. I lang tid. Gennem 2007 blev der lavet en udredning på mig. Efter utallige undersøgelser, en 3 timer lang arbejdspsykologisk test og samtale, og 2 perioder med arbejdsprøvning blev der sat ord på det min daværende læge kaldte hysteri : Jeg blev diagnosticeret med Borderline og Fibromyalgi, og tilkendt førtidspension. Opstået grundet svær omsorgssvigt i barndommen.

Kan i dag ikke lade være med at more mig lidt over de her sygdomsbegreber. Følte mig dybt handicappet og ulykkelig i starten over at have fået sådan et par etiketter på mig. Følte jeg blev fuldstændig stoppet i mit liv, og jeg hverken kunne gå den ene eller den anden vej. Jeg var bare stemplet og sat i en kasse, hvor man ikke længere behøvede beskæftige sig med mig. Jeg kunne jo alligevel ikke noget, og var for syg til nogensinde at blive rask.

Ser ikke mig selv som syg længere. Men som en pige med få begrænsninger grundet ar på sjælen, der bare har nogle andre udfordringer her i livet.

Kapitel 1
Charlottes herkomst.

Der var engang en meget ung pige, der uheldigvis blev gravid med en af sine judo-holdkammerater. Det var slet ikke pænt dengang, så den her judo-kammerat måtte pænt gifte sig med den gravide pige. Judo-manden var efter sigende en meget jaloux mand. Vist nok med et ikke helt raskt sind. Så når den unge pige og judo-manden gik tur på gaden, kunne judo-manden blive frygteligt vred, hvis der var en anden ung mand, der kiggede på den unge gravide pige. Den unge pige ville læse til sygeplejerske. Hun var næsten færdig som sygehjælper, da hun blev gravid, og nåede at få sin eksamen inden hun fødte.

Den unge pige fødte en lille rødhårede pige på Nakskov sygehus d. 9. juni 1968. Det var mig. Min far forgudede mig. Og min mor. Så guderne må vide, hvorfor min mor en dag kom hjem og fandt ham livløs køkkenet med hovedet inde i gasovnen. Det skete da jeg var 1 1/2 år. Min mor var 20.

Min mormor tog sig meget af mig, da min far døde. Min mor ved jeg ikke helt med andet end at hun arbejdede. Mormor kørte mig i børnehave hver morgen på sin cykel. Hun gjorde rent på et plejehjem. Nogle gange var jeg med på mormors arbejde. Det syns jeg var rart. De var søde på mormors arbejde. Og der lugtede godt og trygt. Mormor arbejdede sammen med min bedste børnehavekammerats mor. Så mange gange fulgtes de ad i børnehave med mig og Lars, som han hedder. Vi spiste perler i børnehaven. Nogle af de andre børn sladrede til pædagogerne. Så fik vi skæld ud. Man måtte ikke spise perlerne. Engang slog Lars hul i hovedet på mig i sandkassen med en skovl, fordi jeg ville lege med det han legede med. Men Lars var stadig min bedste ven.

I samme opgang, hvor min mor nu boede alene, boede min moster og hendes mand. Hos min moster, kom en anden ung mand, som meget hurtigt forelskede sig i min mor, og hun forelskede sig i ham. Han var en spændende ung mand. Slet ikke sådan en pæn én. Nej mere en, som gik sine egne veje og var en “rigtig mand”. Det fascinerede min mor meget, at der gik ikke længe før de flyttede sammen på en lille gammel gård ude på landet.

Min mor arbejdede som sygehjælper inde i byen. Hun arbejdede meget tit. Både dag, aften, weekend, jul, nytår.. ja.. hun arbejdede næsten hele tiden. Så jeg var meget overladt til min mors nye Kæreste. Det var ikke særlig sjovt. For det viste sig, at han var meget tørstig. Og det var ikke vand han drak.

Det fandt min mor vist også ud af. For de var tit uvenner og råbte ret højt. Engang låste han mor og mig ude fra huset, fordi han var sur på min mor. Han var vist også fuld. Når jeg skulle være alene med ham, kunne jeg finde på at stikke af hjemmefra, fordi jeg var bange og utryg. Så blev han rigtig sur. Og hvis han fandt mig inden mor kom hjem, fik jeg en røvfuld. En ordentlig en. Der var også engang han blev meget vred på mig, fordi jeg ikke kunne køre uden støttehjul på den røde cykel, som han havde købt til mig i fødselsdagsgave. Jeg havde aldrig prøvet at cykle før. Ikke engang på en 3-hjulet. Så jeg kunne slet ikke holde balancen på en “stor” cykel. Så blev han sur.

På den ene af gårdene ved siden af, hvor jeg boede, havde de en masse grise. De slagtede dem selv. Jeg så det én gang. Hvordan de slog grisen ihjel, og skar den i halsen så al blodet løb ud af den. Jeg blev rigtig ked af det, og syns det var frygteligt synd for grisen.
På en anden gård havde de mange høns og ænder. Der boede nogle gamle mennesker, som engang imellem gav mig et kæmpe stort æg med to æggeblommer i, så jeg kunne lave en meget stor æggesnaps. Det elskede jeg. At lave æggesnaps og komme hos de gamle mennesker.

Jeg var meget hos min mors nye kærestes mor, når min mor var på arbejde om aftenen. Det blev min farmor. Jeg elskede at være der. Farmor boede lige overfor en skov, der havde en mose og en å. Og min mors kæreste havde to brødre, som godt gad lege med mig. Der boede også nogle andre børn på vejen, som vi legede med. Hos farmor var der en pejs, som der blev tændt op i om aftenen, når det var koldt. Når vi havde fået nattøj på, smurte farmor syltetøjsmadder, og fortalte historier mens vi sad foran pejsen.
Dagene brugte vi på at bygge huler og gynger i skoven, af gamle materialer vi fik af farfar. Vi fiskede også i åen. Mest haletudser. Vi legede gemmeleg og legede krig på vejen med de andre børn. Nogle gange havde jeg en veninde med ud og sove hos farmor. Om sommeren cyklede vi derud. Så satte vi højtalere i farmors vinduer, tog vores fineste natkjoler på og legede sangstjerner og danseprinsesser. Det var rigtig sjovt.

Billede : I køkkenet hos farmor. Det er farmor Ruther i den røde bluse, og mor med ryggen til.

En aften foran pejsen fortalte farfar en rigtig uhyggelig historie, om en børnelokker der gik rundt i nærheden af farmor,og som politiet ledte efter. Da han havde fortalt historien skulle farfar tisse. Det skulle han bare ikke. Næh.. han klædte sig ud som børnelokker, og gik ud i haven, og stod og lurede ind af vinduerne, hvor vi sad med vores syltetøjsmadder. Vi blev så bange, at vi skreg højt, og grinede så tårerne trillede os ned af kinderne, da vi fandt ud af det bare var farfar. Der var rigtig hyggeligt og skægt hos farmor. Jeg ville aldrig med hjem, når min mors kæreste kom og skulle hente mig. Mange gange begyndte jeg at græde. Nogle gange fik jeg så lov at blive hos farmor. Men det var ikke altid.

Desværre havde vi ikke farfar så længe. Han blev meget syg, og døde hjemme hos farmor, da jeg var omkring 6 – 7 år.

På gården, hvor vi boede, var der ingen toilet. Når jeg skulle lave både stort og småt, foregik det på sådan en tingest med hul i og en spand nedenunder. Tit blev spanden ikke tømt, og det lugtede frygteligt. Når jeg blev sur, over den ikke var tømt, kunne jeg finde på at stille mig ved siden af tisse-tingen, og tisse på gulvet. Når min mors kæreste opdagede det, blev han vred, og så løb jeg ud og gemte sig i skuret.
Der var heller ingen bad eller varmt vand. Så når jeg skulle have vasket hår, lå jeg på køkkenbordet med hovedet ud over vasken. Min mor havde så varmet vand i en balje, som hun vaskede mit hår med. Jeg kunne ikke fordrage det. Men jeg kunne godt lide dét at være sammen med mor, når hun vaskede hår. Det var ikke så meget jeg var sammen med mor. Hun skulle jo arbejde.
Der var en stor gammel lade til den lille gård, hvor vi boede. I laden hang en gynge, hvor jeg tit sad, når jeg var ked af det. Jeg var tit ked af det, når mor var på arbejde og min mors kæreste var fuld. Jeg savnede mor forfærdeligt meget.

Hos farmor var jeg glad. Hos farmor var der også et rigtigt toilet og man kunne komme i badekar. Jeg gik meget i bad hos farmor. Mig og drengene kunne sidde i timevis og pjaske rundt i farmors badekar. Farmor havde også en beostær. Den var så sjov, og sagde sjove og skøre ting. Den kunne larme meget, når den ikke fik opmærksomhed. Så det fik den meget. Der var også kyllinger og ællinger hos farmor. Jeg elskede at sidde i deres bur og kæle med dem. De var så søde. Så små søde og bløde. Det kunne der gå lang tid med. At sidde hos de små gule totter.

Jeg kom stadig også meget hos mormor. Der var også dejligt at være. Nogle gange sov min mor og mig hos mormor, på sådan en sofa, man kunne lave om til en seng. Jeg elskede det. Bare ikke når mormor begyndte at støvsuge søndag morgen klokken meget tidligt, fordi det nu var på tide vi skulle op og i gang. Hos mormor boede også morfar og min morbror. Jeg spillede fodbold med morbror. Det var ikke så godt når vi fik skudt bolden ind i mormors roser ude i haven. Så fik vi skæld ud. Vi syns nu stadig det var sjovt. For mormor blev ikke sådan rigtig sur. Morfar sad altid i køkkenet, når han ikke var på arbejde eller lå på sofaen eller gik i haven. Så sad han i køkkenet og spiste muslinger fra en dåse. Jeg syns det var ulækkert, men jeg var også lidt nysgerrig, så selvfølgelig skulle jeg smage. Fæl oplevelse =o) Morfar sagde ikke ret meget. Når mig og mine kusiner og mostre spiste om søndagen hos mormor og morfar kunne vi godt grine og pjatte ved madbordet. Morfar skulle bare kigge på os, når det var nok. Så blev vi helt stille. Morfar så rar ud. Men han sagde ikke ret meget.

 

6 tanker om "Min historie"

  1. Kære Charlotte.
    Jeg må indrømme at jeg er dybt berørt, men også rystet og chokeret over din barske beretning om din opvækst. Du er én af dem fra folkeskolen, som jeg aldrig har glemt. Jeg har ofte – som voksen, som læreruddannet, som mor – tænkt på din mor – hvordan det mon var gået hende og om hun levede endnu. Jeg husker mange ting fra folkeskolen, for jeg er begavet / belastet med en hukommelse som en elefant. Dog kan jeg slet ikke huske, at du flyttede fra Borgerskolen og til Nakskov….
    Syntes jo at vi gik sammen i de store klasser også. Jeg mener du er med på billedet fra 8. kl? Men er godt klar over vi ikke gik i 10. sammen.
    Jeg blev glad, da jeg opdagede dig herinde og erfarede at du har en dejlig kæreste, dejlige børn og er glad i dit liv omend der har været mange sten på din vej.
    Jeg ved at jeg har besøgt dig i Østre Park, for jeg husker at I havde et knaldrødt klaver i stuen. Jeg mener din mor hed Karen? Jeg vidste godt at din mor var anderledes og at du havde andre vilkår end jeg. Men at du var udsat for en sådan grad af omsorgssvigt ryster mig i mit inderste og gør mig rigtig ked af det.
    I mit arbejde er det en naturlig del at lave / skrive bekymringsbreve, underretninger og indstillinger. Det er noget jeg må gøre med jævne mellemrum sammen med kollegaer, når vi møder børn som er omsorgssvigtede på den ene eller den anden måde.
    Jeg tænker at der har været mange voksne rundt omkring dig som har svigtet helt kolossalt ved at vende det blinde øje og det døve øre til.
    Jeg tænker ikke dårligt om din mor. Jeg tror på at alle mødre gør det så godt som de nu engang kan. Men på grund af mange forskellige omstændigheder er det nogen gange sådan at det alligevel ikke er godt nok og så er det at lærere, pædagoger eller andre må skride ind. Jeg tror på at langt de fleste mødre vil deres børn det allerbedste, men der kan være hændelser i deres egen opvækst eller hændelser i deres liv, som har påvirket dem i en sådan grad, at de ikke magter at give deres børn den fornødne tryghed eller omsorg.
    Jeg føler på en måde, selvom vi kun var børn, at vi alle på en eller anden måde har svigtet – både vi børn i klassen og vores forældre – og alligevel tror jeg ikke at nogen af os har vidst HVOR slemt det egentlig stod til.
    Jeg håber ikke du bliver stødt over at jeg har læst din beretning og at jeg kommenterer på den – det var svært for mig at lade være.
    Kærlig hilsen Mette,

    • Tusind tak for dine ord Mette. Nej – jeg er på ingen måde stødt over du skriver. Så skal jeg jo ikke lægge tingene ud.

      • Ps. Glemte lige.. jo.. du husker helt rigtigt Mette =o) Jeg blev smidt ud af Borgerskolen i 8.kl. Og min mor hed Karen. Hi.. og jo.. vi havde et rigtig knald-postkasserødt klaver i stuen.
        Min mor døde i november 1997 af sit misbrug. Hendes organer var ødelagt, og der kunne ikke gøres mere ved det. Hun døde hjemme, og jeg satte hende selv i jorden =o)

  2. Hej Lotte og tak fordi du vil dele din fantastiske og sørgmodige livsberetning, det får mig til at tænke på, hvor fandens stærk du trods barske opvækstvilkår må være.
    Ønsker dig alverdens solskin i dit liv…
    Knus og sejt gået smukke ;o)
    Else

  3. Hello blogger, i must say you have hi quality posts here.
    Your website should go viral. You need initial traffic boost only.
    How to get it? Search for; Mertiso’s tips go viral

Skriv et svar til Else Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *