Dagbog

Mandag d. 17.11.14

Long time no see. Hej Dagbog. :O)

Mandag formiddag. Eller.. snart middag. Jeg er vanvittigt lang tid om at komme i gang om morgenen. Har det bedst med at starte dagen med 40 smøger og 3 liter kaffe. Lidt ligesom en gammel citroen, der skal trækkes op for at køre. Skal liiige spille lidt morgenspil. Lurer hvad der sker på fjæsen. Løse lidt sudoko eller kryds og tværs. Mens jeg fundere over, hvordan jeg skal planlægge resten af min dag. Det er lidt skægt. Sådan har det altid været. Kan godt komme i omdrejninger, hvis jeg skal noget. Altså job eller noget andet. Men.. nyder de morgener, hvor jeg bare har min dag, til hvad der nu falder mig ind… og hvor jeg kan vente med at starte den til, når det passer mig.
I can but I wont

Har lige haft en fantastisk weekend med min fantastiske datter. Jeg er vildt privilegeret. Hun bliver aldrig for gammel til at sove hos sin mor. Det er jeg dybt taknemmelig for. Lørdag formiddag kørte hun og jeg og min svigersøn til KBH, for at se lillepigen. Der er en klinik i Puggaardsgade, hvor man kan komme ind og blive scannet, når man har lyst. Jeg bliver til stadighed overrumplet over det mirakel det er at skabe liv. At bærer liv. Så mit skønne lille barnebarn i 3D og 4D scanning. Det .. ja… det er og bliver et mirakel. Kunne tydeligt se den lille Prinsesse med sin mors næse og mund. Stikke sin tommelfinger ind i øjet. Spjætte med benene. Og drille os, fordi vi i hvert fald ikke skulle bestemme, hvordan hun skulle ligge. Hun er  så smuk. Og et lille mirakel. Jeg kan stadig ikke rigtigt fatte, jeg skal være mormor. Nogle gange rammer det mig voldsomt, hvor stor en livsbegivenhed det er. At få et lille nyt liv i familien. Det er den største gave i livet at blive mor. At blive mormor er den næste største gave i livet.
Gravid Prinsesse

Det ville være en kæmpe løgn at sige, det ikke ind imellem skræmmer mig fra sans og samling. Mine børn er ikke længere “bare” mine børn. De er små voksne med deres eget selvstændige liv. Og jeg kan ikke længere i samme udstrækning passe på dem, afbøde nogle af livets små stød, pakke dem ind, og kæmpe deres kampe. Jeg kan få helt ondt i hjertet, i hamrende bevidsthed om, at jeg er nød til at give slip. At lade dem leve DERES liv. På deres præmisser.. På deres måde. Få deres livserfaringer. Det er nok det hårdeste ved at være mor. Det at være vidne til, de skal de ting i gennem, skabe de erfaringer, vi som forældre, selv i tidernes morgen har måttet igennem, som en del af det at blive og være “voksen”. De må selv tage de slag, livet giver. Klare de problemer der opstår. Lære at håndtere dem. Men for fanden, hvor er det svært ikke bare at gøre det for dem. Ikke bare at blive ved med at stille sig foran dem, og skrige til verden, at skal de nå mine børn, skal de først forbi mig !!

Det at blive mormor er – næst efter selv at få børn – den mest skelsættende ændring i mit liv. Og jeg både glæder mig, bekymrer mig, er henrykt, skræmt og ja.. hele følelsesregisteret. Jeg er slet ikke i tvivl om, at min datter og min svigersøn bliver verdens bedste forældre. At min barnebarn vil blive smurt ind i grænseløs kærlighed, omsorg og opmærksomhed. Men jeg skal pludselig til at finde ud af, hvad jeg OGSÅ er. At min rolle som mor, får en anden betydning. Jeg skal til at stå lidt i baggrunden. Jeg vil ALTID være der for dem, hjælpe dem, når de har brug for det, stå til rådighed, når livet sparker fra sig. Men jeg skal også lære at give slip. Lære at lade dem leve deres eget liv. Ikke konstant at bekymre mig for, om de er okay. Er glade. Jeg skal finde ud af at have et liv, ved siden af at være mor og mormor. Det er den livsudfordring jeg står i lige nu.

Jeg er jo som sagt vildt privilegeret. Har et ualmindeligt tæt forhold til begge mine børn. Og min datter, som nu skal være mor, har stadig lyst til at tilbringe gode stunder med sin mor. Mange gode stunder. Efter vi havde hilst på den lille filmstjernePrinsesse hos Lille Københavner i Puggaardsgade, kørte vi til Fisketorvet. Til min store overraskelse efter ønske fra min svigersøn. Det er sgu sjældent man støder på en ung fyr, der gider rende med kæreste og svigermor på osing i storcentre. Det var super hyggeligt. Fik købt lidt ting, og en ordentlig bunke kage til aftenens kommende hygge.

Tilbage i Maribo satte vi min svigersøn af derhjemme, og så tog min datter med hjem for at hygge og sove til søndag. Min kæreste var på camping i Kbh, for at have lidt alene-tid, og lidt tid sammen med sine unger, så min datter og søn og jeg havde det hele for os selv. Fredagen var gået med at pakke en million pakker ind og forberede mad til om lørdagen. Så jeg skulle kun koncentrere mig om mine unger. Vi fik lokket min søn til at spille matador med os. Det blev dog et kort spil. Inden en time, havde min datter ruineret os begge. Efter spillet var min søns mor og søsterkvote opbrugt, så han trak sig tilbage med aftensmaden, som min datter og jeg nød sammen i køkkenet inden vi gik på sofaen med gode film og kage ;o)

Vi sover næsten altid i havestuen på madrasser, når hun sover her. Det er super hyggeligt. Vi snakkede om, at der ikke var længe til, inden der også skulle være plads til mit lille barnebarn på madrasserne. Søndag formiddag hentede vi morgenbrød hos bageren og fik sat datoer på en masse hyggegøremål i november og december, inden vi gik i værkstedet og pakkede lidt pakker ind, hvorefter min datter foldede sig ud i kreativitet med sin hjemmelavede fine sparebøsse, mens jeg rullede cigaretter. Mens vi var i gang kom min kæreste hjem fra en dejlig weekend i KBH.

Midt på eftermiddagen kørte jeg min datter hjem til min svigersøn. Jeg er dybt taknemmelig for disse stunder med min datter. TAK Prinsesse <3 Og for min svigersøn, som giver plads til vi stadig kan have sådanne stunder. TAK Svigersøn <3
Plys og Grisling love

Lørdag d. 27.04.14

Er helt smadret. På den fede måde. Min Kærste og jeg var i KBH hele dagen i går, for at være sammen med hans skønne børn og vores barnebarn. Og så var det lidt ekstra-hyggeligt, at vi skulle hilse på vores nye svigersøn for første gang. Endnu en gevinst til familien. Han er intet mindre end fantastisk. Vores piger – i må gerne slå mig – har ikke trukket de heldigste strå i kærestespillet. Men for fanden da. Det bedste kommer helt klart til dem, der fortjener det. Og det har de sgu fået nu. Langt om længe. Skønnere svigersønner findes ganske enkelt ikke. Ej heller svigerdøtre.

Husker da min bonussøn var yngre og rendte i byen. Skulle altid lege Kirsten giftekniv. Han er jo en helt vildt flot fyr. Så det var intet problem at finde interesserede tøser. Forsøgte at prakke ham den ene storbarmede blondine på efter den anden. Hver gang rystede han opgivende på hovedet, og prøvede meget tålmodigt at forklare mig, at han fanme da også skulle kunne føre en samtale med dem. Af hjertet tak kære bonussøn, for at holde din papmor ud, og vente til den helt rigtige dukkede op. Hende er vi så heldige at have fået beriget familien med. Og så har hun oven i købet givet os det skønneste barnebarn man kan ønske sig.

Nu mangler vi bare den yngste bliver afsat. Han ligner heldigvis sin bonusbror, når det kommer til tøser. Det er ikke frk. hvem som helst han gider spilde sin tid på. Og de kommer IKKE med hjem. Først den dag, hun er der. Den helt rigtige. At hun så lige skal gennem min skærsild også, tager vi til den tid. Han er også en vildt smuk knægt. Ikke bare fordi han er min. Det er han bare. Og så har han det skønneste sind, og hjertet på rette sted. Så jeg er slet ikke i tvivl om, jeg nok skal få endnu en skøn svigerdatter, når tiden er inde.

Et er man elsker sine unger. Det er jo let nok. At vide, at de er det absolut mest vidunderlige i hele universet. Det næste er så at tage i mod svigermekanikker. Og der er bare intet, der er godt nok. Slet ikke hvis de ikke er ordentlige ved ens unger. For fanden, jeg har gruet mange gange. Har haft lyst til at smide dem i en papkasse med envejsporto langt væk, fordi mine tøser har fortjent så meget bedre. Det har de fået nu. Og jeg svulmer bare helt vildt over, når jeg ser, hvor glade de er, fordi de her skønne knægte er så gode for dem og ved dem.

Har i nogensinde tænkt over det. At børnene en dag får deres egen familie. At der kommer de her svigerbørn, der også skal lukkes ind i varmen. Hvor stor betydning det har, at de er gode ved ens unger. At de gør ens børn glade. Det er det vigtigste. At de gør ens børn glade. Nu går tingene bare op i en højere enhed. Kan ikke være heldigere. TAK piger, TAK bonussøn og TAK sviger”unger” for JER ! <3

Plys og Grisling love

Fra Tirsdag d. 08.04.14

Back to life in a rollercoaster”

Mærker tingene under huden.
Alt er ligsom vendt… hele skuden.
Har alt for let til våde øjne.
Følelserne er helt nøgne.

Elsker, savner, raser, sørger.
– Skal det være så´n må jeg spørge ?
Græder, griner, danser og ler.
Hvad fa´n er det lige der sker ?

Tanker, følelser tumler omkring.
.. nogle gang kører de helt i ring.
Med medicin var livet snorlige.
En hel del lettere vil jeg sige.

Nu bugter det sig op og ned at knoglede vej.
Med bump og stød.. det sgu ingen leg.
Er skrækslagen for om mine evner rækker..
når stød i livet mod dybet trækker.

Løber begejstret hopper, leger og smiler.
Snubler og falder – pluds´lig mørket mod mig iler.
Slår mig hårdt.. av for fanden min ven…
ved jeg vil falde .. igen og igen….

Det værker, kværker, tromler og bumler.
Hele kroppen usikkert fumler.
Traumer, sorg, uforløste skader fra det dybeste dyb.
Vælter frem… ud… op af sit ly.

Ord rækker ikke til at beskrive den verden.
Her hvor jeg bor og har min færden.
En verden fuld af fryd og farlige fælder.
At undgå dem.. det er herom det gælder.
“Højt at flyve, dybt at falde – like every day.
Don´t hurt yourself. Its the only way”

Mærker livet intenst.. fra den vildeste lykke til den dybeste afgrund.
Hvem der bare kunne hvile i  roen for en stund.
Gang de følelser du kender med 100.. og gang dem igen.
Så får du facit, når Borderline er din nærmeste “ven”.

Borderline er ikke en sygdom – blot et ord.
En betegnelse, der på følelsernes magt beror.
En verden, hvor jeg skal lære, at tage kontrol og navigere.
Lære ikke at lade følelserne mig udradere.

Kæmper mod den kemiske, lette, lige vej.
En kamp jeg vil vinde… for ved du hvad kære liv…
Jeg elsker dig !!!
IMG_4360

Fredag d. 21.03.14

Sidder med en uhyggelig tom følelse. Kom hjem fra job i går til et brev fra en anklager, der informerede mig om, at jeg skulle til retsmøde. Citat anklageskrift efter straffelovens § 266 :
“ved d. 13. juni 2013 ca. kl. 14.00 på Vesterborg Allé 8, Nykøbing F., i forbindelse med landsrettens behandling af straffesagen mod K N, efter domsafsigelsen og i mens Nilausen blev ført til politiets patruljevogn, at have råbt :”nu starter kampen. Når vi finder dig, så bliver du kneppet i røven til du flækker på langs” el. lign., ligesom tiltalte i sin blog “Charlots blog” på nettet d. 15. juni 2013 skrev ” K G N – Dette er et løfte – ikke en trussel – men et løfte. En eller anden dag finder jeg ud af, hvor du er. Og så skal du se dig godt for. Straffen kommer til den som fortjener det. Bare ikke fra det danske retssystem”, alt hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for K Ns liv, helbred eller helbred”. (slut sidste sætning – pinlig skrivefejl fra en anklager vil jeg mene !!!! Helbred eller helbred ????? Useriøst !! Har bare slet ikke respekt for fejl i skrivelser fra sådanne instanser !!!

Tillægsbrev : Jeg vil senere få besked om tidspunkt for retsmødet. Såfremt jeg ønsker en bestemt advokat beskikket som forsvarer, bedes jeg give meddelelse herom til retten snarest muligt.
Jeg vil blive kontaktet af kriminalforsorgen, som er blevet bedt om at indhente oplysninger om mine personlige forhold. Jeg opfordres til at reagere på henvendelsen.

Som jeg skrev i min FB status. No regrets. Den umenneskelighed og uretfærdighed familien blev udsat for – ikke en.. men to gange i forbindelse med retssagerne mod K N, burde være utallige gange mere strafbar en at true K N. Nu kan familien endnu engang få revet op i alle sår – som stadig bløder – fordi K N får lov, at benytte de danske retssale til sin egen cirkusmanege. Hun danser rundt med de mennesker, der skal gøre vores land til et trygt sted at være, som sine marionetdukker. Ingen gennemskuer hende. Og som jeg skrev – hun er farligere end noget andet menneske, jeg gennem hele mit liv – inkl. min tid på Kofoedsminde – har stiftet bekendtskab med. Hun er alvorligt syg. Og meget meget skræmmende. K N truede Jesper Rasmussen. Og det døde han af. “Det var jo kun for sjov” – udtalte K N.  K N har truet Jesper Rasmussen eks-kone og mor til hans børn. Men det tages ikke alvorligt. Der hersker ingen juridisk tvivl om, at hun HAR truet min veninde – men .. ja.. det slipper hun åbenbart af sted med.

Men at jeg – helt knust af at opleve nogle af mine mest elskede omgivelser, knække sammen pga. den mest uretfærdige handling, jeg til dato har oplevet. Af ubeskrivelig smerte, sorg, uforståelighed, magtesløshed. At jeg råber efter Kristina fuld af alle disse følelser og harme på familiens vegne, skal kastes igennem retssystemet – DET er åbenbart helt okay. K Ns trusler dør man af – Det er en kendsgerning. Jeg har så vidt jeg erindrer, aldrig forvoldt fysisk skade på nogen, hverken selv eller fået andre til det. Det passer ikke. Var vist lidt hidsig som yngre. Men jeg har altid stået ved mine handlinger – det gør jeg også denne gang.

Jeg kunne ikke drømme om, at trække i land. Kunne ikke drømme om at undskylde. Kunne ikke drømme om at fortryde et eneste sekund. Og jeg ville helt sikkert reagere på præcis samme måde, hvis vi stod der igen.

Jeg forstår slet ikke denne verden. Hvornår får familien ro ?? Hvornår kan vi lægge låg på den bestialske tragedie K N er ansvarlig for ?? Hvornår kan vi lægge alt dette bag os ? Hvad bliver det næste ? Skal jeg sidde i retten og tage i mod løftede pegefingre, moral og straf, fra et system, jeg ikke længere stoler på, fordi jeg kun har oplevet den som repræsentant for verdens uretfærdighed ? Skal jeg sidde og vægte hvert et ord, af angst for, hvad det næste mon bliver, der kan få denne sag til at fortsætte i en uendelighed ???

Kære Tina, Emma, Belinda og Mathias. Kære resten af Jespers familie og nærmeste. Jeg kan IKKE love jer, at jeg kan dette. Bare sidde og tage i mod. Jeg kan IKKE love jer, at jeg ikke vil få revet op i en hel masse sår. For jeg VIL IKKE acceptere, at denne farce får lov at udspille sig.

Mit hoved gennemspiller konstant mulige scenarier i retten. Jeg kan ingenting sige til mit forsvar. Føler absolut heller ikke behov herfor. Jeg har IKKE brug for at forsvare, mine handlinger. Men jeg har brug for, at benytte hver en chance, jeg får for at åbne munden, til at vende tingene tilbage på K N. Til at sætte spørgsmålstegn ved retfærdighed i hele denne sag. K N –  Den satans kvinde som bragte alt det her over jer. Den satans djævlske kælling, som har taget jeres far, en søn, en bror fra jer, som burde sidde bag lås og slå på Sibirien i en for evigt forseglet celle. Har aldrig i mit liv, følt så meget lede overfor et andet menneske. Er der noget at sige til, hun ønskes væk fra denne jord ? Jeg er så dejlig nem at gennemskue. Ønsker heller ikke at være andet. Så de får mig som jeg er i retten. På godt og ondt. Hvis det er strafbart, må jeg tage det med.

Forskellen på K og jeg er, at uanset hvad jeg end må føle mod hende. Hvor jeg end ønsker hende hen (langt væk fra jordens overflade), så føler jeg et ANSVAR ! Ansvar for de mennesker jeg elsker. I sær mine børn. Ja jeg har truet hende. Og ja jeg ville gøre det igen i sammen situation. Men derfra og til at føre det ud i livet – DER er langt. I sær når man føler ansvar for sine børn, sin kæreste, sin familie, sine elskede. For hvad godt kan jeg gøre for dem, hvis jeg sidder bag tremmer. Ved at føre trusler ud i livet skader jeg dem, jeg elsker, og Ks børn, som er helt uden skyld i deres mors handlinger. En tanke der end ikke strejfede K N før hun fik Jesper slået ihjel.

K N er et skadedyr, der er sat her på jorden for at gøre menneskeheden ondt. Som en dårlig science fiction film. Og det får hun lov til at fortsætte med. Forstår slet ikke, at alle offentlig instanser giver hende lov. Forstår slet ikke sådan et menneske, frit kan gå på gaden. Hvem bliver den næste, hun får dræbt ?? Mig ? Tina – min veninde – Jespers ekskone ?? K N har jo truet hende…..

Slutteligt : Er der nogen der gider forklare mig forskellen på “Du skal se dig godt for” og “du kan vente dig” ??????
Justice1

Onsdag d. 19.03.14

Tudefasen er aftagende og bevæger sig mere over i retning af, at sprænge mennesker i luften. Kan godt mærke løvinden er ved at vågne af sit mangeårige hi. Hende der vil beskytte de mennesker, hun elsker med sit liv, og “dræbe” alt, der kan forvolde skade på hendes nærmeste.

Desværre følger der sådan en tumpe med hende løvinden. Sådan en små-retarderet intolerant tosse, der syns alle andre trafikanter end hende selv er idioter. Og at politikkere skulle brændes på bålet – alle som en. At skoleinspektører skulle lukkes inde i skabe uden håndtag på indersiden. At dyremishandlere og pædofile skal skæres i små bitte stykker med en sløv kartoffelskræller. At alle indvandrer der ikke ved, hvordan man opfører skulle sættes ud på en øde ø og lege med bomber. Og det er sgu både på godt og ondt. For.. når man bomber verden bomber den sgu igen ! Så hende tossen bliver jeg fanme nød til at lære at tøjle !! Hun er en djævel af dimensioner er hun ! Men omvendt er det også hende, der gerne vil plante en kugle mellem øjnene på Putin. Så hun er sgu også meget hyggelig ind imellem.

Bliver mere og mere overbevist om, at ham min Guru i Køge udretter mirakler. Han hjælper mig i hvert fald med at leve. Uden alle de her kemikalier i kroppen. Tror på det med liv og sjæl. Der er kun EN vej – og det er FREM !!
I dont need your attitude

Lørdag d. 15.03.14

Hej .. jeg hedder Charlotte. Og jeg har trappet ud af min antidepressive og angstdæmpende medicin. Hej .. jeg hedder Charlotte. Og jeg lever.

Jeg har sluppet al min antidepressive og angstdæmpende medicin. På 1 1/2 mdr. Har gjort det selv. Fuck i helvede hvor kan jeg mærke jeg lever. Tilbage i rutsjebanen. Havde glemt hvordan det var. At leve. At leve i en rutsjebane.
Den der gamle rutsjebane i Tivoli, der knager faretruende på vej op, og med lynende hast suser ned i afgrunden, for igen at knage sig op til toppen. Maven knuger sig sammen, det kilder, man får kvalme, blandede med den her uskyldige fryd på vej op, angsten når toppen er nået og snuden tager drejning mod afgrunden.. : “Hviiiin overlever jeg endnu et sus ned ! Puh… så er vi på vej op igen…. Sommerfuglene i maven. De rørstrømske tårer og lettelsen, når det igen går op… Hviiiin… endnu et sus nedad. I den ukendte intet…. puuh.. jeg lever stadig… det knager og brager… vi stiger op igen… aahh. .. jeg klarede det endnu engang “.. Sådan er rutsjebanen i Tivoli. Og mit liv.

Det er et valg mellem pest eller kolera. At leve som en overmedicineret zombie, uden at kunne mærke noget som helst. Eller leve i rutsjebanen og mærke ALT. Ikke bare MÆRKE. Men bliver opslugt af.. ALT. Glæde, tristhed, kærlighed, ømhed, vrede, irritation, begejstring… som tsunamier der vælter ind over mig og truer med at opsluge mig. Om jeg er oppe eller nede er et fedt. Tuderiet er det samme.

Jeg kontaktede det der sted i Jylland min elskede analfabet-kæreste snakkede om den skæbnesvangre morgen på Time Square. Desværre fik jeg en uheldig oplevelse med dem. De havde lige mistet Lederen og ophavsmanden til stedet, hvilket gjorde der var lidt rod i tingene. Og så bliver Frk. Sørensen igen teenager og.. “Hvordan fanden skal de kunne hjælpe mig, når de ikke har styr på deres eget lort ??? Så gør jeg det bare selv nårh !” Færdig bum. ! Så det gjorde jeg. Trappede ned. Og ud.

Det vigtigste for mig, var at slippe al mit “psykofarmaka”. Mine smertestillende må komme i 2. række. For at mærke min krop optimalt, må jeg først kunne mærke mit sind. Og for helvede hvor min krop bare voldboller mig. Har smerter som en i helvede. Men.. på en eller anden syg måde, er det “trygt”. Jeg er klar over, hvad den gør. Hvad den fortæller mig. Og ved at smerterne er en hel anden og meget meget mere langsigtet proces, som kræver en ekstraordinær indsats. Og for at kunne det er jeg nød til at kunne mærke livet.

Jeg er hamrende stolt. Og skrækslagen. Kan jeg virkelig lærer at navigerer i det her med at være levende ? I det her følelsesmæssige kaos ? Mærker alle mine Borderline paranoide tanker konstant. Skal hele tiden skelne mellem virkelighed og tankespind. Skal hele tiden være knivskarp på signalerne fra mine omgivelser. Hvad der er reelt, og hvad min hjerne tricker mig med. Det er vildt anstrengende. Samtidig er det vanvittigt befriende, atter at kunne tude over et grønt forårsskud på træerne. Et lille barns hvin af fryd. Et smil fra en ældre medborger.

“Dont do this at home” ! Jo.. Men gør det ikke alene. Jeg havde ikke kunne gøre det uden støtte fra mine omgivelser. Min umenneskeligt tolerante kæreste, der altid sørger for, at jeg får noget sundt at spise, giver mig friheden til at vælge de ting, der gør mig godt, og vælge det fra jeg ikke magter. Der ALTID åbner sine arme, når jeg kommer i mod ham, hvad enten det er med smil eller tårer. Mine højt elskede og lige så tolerante unger, som tager mig med kærlighed på godt og ondt, og aldrig lader mig føle jeg er en dårlig mor, selvom de er ofre for mit følelsesmæssige kaos. Mine uundværlige livsbekræftende veninder, som konstant opmuntrer mig, fortæller mig jer er sej, som jeg kan grine med og græde med. Mine kolleger. Mine helt særlige kolleger, der som mine øvrige omgivelser har oplevet mig både som Dr. Jekyll og Mr. Hyde og alligevel rummer mig fuldt ud med alle mine særheder, udsving og selvsving. Disse mennesker gør mit liv muligt.

Peace of cake at trappe ud af sin medicin. Kampen for overlevelse starter først nu. Og jeg er skrækslagen, men forbandet indstillet på at VINDE !!
Butterfly

 

 

Lørdag d. 26.10.13

Hej. Jeg hedder Charlotte. Og jeg er..  !

Min kæreste er ikke ret klog. Syns jeg. Har tit beskyldt ham for at besidde mange analfabetiske træk, når det handler om mig. Mest fordi jeg nægter at indrømme, at han nogle gange har ret i nogle af de ”pissedumme” ting han siger. Så bilder jeg ham bare ind, at han ikke er så klog. Stritter i alle retninger, og mener han skal holde sig til at drive sin virksomhed, for andet ved han ikke noget om.

Vi havde en rigtig hyggelig formiddag i dag, indtil han lige skulle spille smart, og fyre en eller anden fiks bemærkning af en lys idé af. Stoppede helt op og gik i tankespind. ….

D. 11/10 i år fik jeg lavet en Gastroskopi på Hamlet i København. Det viser sig, jeg har mavesår, og irritation på tolvfingertarmen. Derudover havde jeg en bakterie i maven, der meget vel kan være en medvirkende årsag til, at der er mavesår – lige som stress, smøger, medicin, og alle de der andre faktorer, der spiller ind på mavesår. oO( sgu da utroligt man kan dø af at leve… ! )

Så …. Ud over medicin for mavesår, fik jeg også antibiotika i hardcore mængder, som skulle slå den her bakterie ihjel. Får nogle fæle billeder, af en hel hær af mekaniske terrorrobotter, der tordner rundt i min krop og slår ALT ned. De er ikke indstillet til at sortere. De dræber bare alt på deres vej. Det føles også sådan.

I 7 dage skulle jeg tage 2 forskellige præparater 2 gange dagligt. Sammen med al min sædvanlige medicin. Det startede jeg på tirsdagen efter diagnosen. I 7 dage smagte alting af metal. I 7 dage rumlede de her terrortingester i min mave, så det lød som, når Thor svinger sin hammer. Følte mig sgu mere syg, end jeg havde gjort inden.

Samtidig med, at min krop skulle invaderes af aggressive terrortingester … oO(med ondt skal ondt fordrives… skide tarveligt !), havde jeg den frygteligste tandpine. Det føltes virkelig fælt, og jeg var helt overbevist om, at jeg nu skulle have revet endnu en tand ud af kæften. Øverst i højre side, fik jeg sidste år, trukket en tand ud, der var .. ja.. ækelt.. rådnet væk nærmest. Denne gang var det nederst i venstre side, den var gal. Har jævnligt problemer med lokale betændelsestilstande i tandkødet, især bagved, fordi mine visdomstænder har efterladt nogle dybe tandlommer, der er svære at holde helt rene. Et lille bitte korn fra et bær, kan skabe en hulens masse ballade. Så jeg er vant til det, og får som regel også bugt med det igen. Denne her var sgu bare for slem til, at jeg kunne selv.

Tænkte de frygteligste tanker : ”nu dør jeg da af sult, for nu kan jeg hverken tygge med den ene eller den anden side !! – Skal jeg nu til at leve af sondemad ?!! Aih.. nu kan jeg aldrig grine mere uden at folk ser min hullede åbning midt i ansigtet !!”… Har i nogensinde prøvet at tygge med fortænderne ? Det er altså svært, vil jeg bare sige !

Jeg penslede virkelig fanden op på væggen, og havde allerede taget afsked med min tand, på vej over til tandlægen onsdag ugen efter besøget på Hamlet.

Alle mine tandmareridt blev virkelighed med flerdobbelt kraft, efter tandlægen, med et meget bekymret udtryk i ansigtet, havde kigget på mine tænder, målt mine tandlommer (av for den hedahudasørenogså, hvor gør det ondt man !!), og taget nogle røntgenbilleder.

Dommen : ” Akut aggressiv paradentose” grundet stress, medicin og smøger. For helvede altså ! Fra for 7 måneder siden, at gå ud fra tandlægen med tumps up for fine tænder, til at gå ud derfra med en besked om, at mine tænder nærmest vil rasle ud af kæften på mig – Der er dælme langt ! Aih okay – det er en mild overdrivelse. Der skulle i hvert fald gøres en grundig indsats.

En sund tandlomme er 3 mm. dyb. Nogle af mine tandlommer er 8 mm. dybe. 3 af mine tænder sidder løst. Røntgenbilleder viste, at knoglen ved den ene kindtand var svundet ind siden sidste billeder, som blev taget for 17 måneder siden. Dvs. ”spist” af bakterier. Og flere var på vej. Jeg fik lov, at beholde min tand. Til gengæld var hele mit mundtøj pludselig i fare.

Tandlægen sluttede med det jeg egentlig kom for, og rensede min betændte tand, som faktisk så ikke er betændelse i tanden, men i tandkødet under tanden. Derefter blev jeg orienteret om, at hun ville konferere med min anden tandlæge, om hvad der skulle gøres, varslede mig lidt om mulighederne, og gav mig besked på at komme igen onsdagen efter. I denne uge.

Onsdag d. 23.11. som også er dagen for maveterrortingesternes tilbagetrækning, sidder jeg atter med nerverne uden på tøjet i tandlægestolen.  Maveterrortingesterne skulle efter sigende have gjort deres arbejde færdig, og så skal jeg ”kun” fortsætte med det der folkepræparat, som alle får mod mavesår. Jeg var lettet over at Thor nu forlod min mave, så der blev lidt ro omkring mig. Det var en meget kort lettelse.

Inden jeg gik over hos tandlægen havde jeg allieret mig med en beroligende pille og min iPod. Jeg var skrækslagende. Vidste jeg skulle have renset op i alle mine tandlommer, og gruede for smerten. Jeg er en djævelsk pivskid, når det gælder tandlæger. Er sikker på de kun er her på jorden for at torturerer os ! Og jeg hader bedøvelse ! Det er så klamt, at sidde timer efter og hælde kaffen ind det ene sted i munden, for bare at tørre det op, når det løber ud i den anden side. Til min store overraskelse gjorde det slet ikke så ondt, som det skrækscenarie, jeg havde sat op. Selvom det selvfølgelig var hamrende ubehageligt. Hvorfor er alt det en tandlæge foretager sig bare så ufatteligt væmmeligt ? Var lykkelig for min beslutning om, ikke at få bedøvelse – det har jeg sgu min kaffe for kær til, og var lidt sej over at have klaret det.

Kontrollen 3 uger efter og den fremadrettede tandlægekontrol fast hver 3. måned tog jeg i stiv arm. Det der slog benene helt væk under mig, var recepten på en ny hær af terrortingester, der denne gang skulle invadere min mund ! 3 x 2 forskellige terroristpræparater dagligt igen i 7 dage.

På under 3 sekunder blev Frk. Sørensen 7 ½ år gammel. Jeg pev som pisket og syns bare hele verden var uretfærdig, og hvorfor lige mig, og det er da vildt synd for mig, jeg har da rigeligt i forvejen og hvem fanden har bedt jer, om at rive min udødelighed væk under mig nåhr !! Gå væk sagde jeg !!! To i sig selv banale ting, væltede bare hele min organisme. Jeg kunne slet ikke overskue endnu engang, at skulle udsætte mig selv, min mave og min mund for flere torturterrorbomber. Mavebakterieterrorbevægelsen var rigeligt til mig. Magtede ikke også en mundkrig !!

Allerede efter Hamlet, var jeg ret ynkelig. Det var lige pludselig gået op for mig, at min udødelighed var taget fra mig. Havde levet højt på, at have et bomstærkt hjerte, og verdens fineste lunger, der overhovedet ikke bærer præg af 36 års rygning ! Havde rigtig levet på den der.. ha… ingen skal sgu sige til mig, det er farligt at ryge ! Se bare ! Mine lunger og mit hjerte, er på højde med en sportsudøvers i verdensklasse, selvom jeg ryger 40 smøger om dagen og ikke rører mig ud af flækken !! HA !!

Tanken havde end ikke strejfet mig, at kroppens indre, består af andet end hjerte og lunger. Det tog sgu da helt røven på mig altså !! Får igen skumle billeder af en blævrende klump hjerte og lunger med ben på og en smøg i den ene hjerteklap, solbriller og med Gucci sko. Det er hvad der er tilbage af mig om 10 år ! Hvem i alverden kunne vide, at bare fordi topstykket kører som smurt, er det ikke sikkert alle stumperne gør det ??! Jeg har skisme da ikke forstand på motorer !

Any way – Hamlet og tandlægen har losset mig nederdrægtiggevaldigt i mine inderste grundvolde, og braget nogle ting op i ansigtet på mig, bøjet ud i blinkende neonadvarselstrekanter,  som jeg aldrig tidligere har kigget på, og da slet ikke forholdt mig til. Eller…..

Det har jeg… men jeg er herregod til at løbe ret hurtigt, når det gælder ting, jeg ikke gider ”lytte” til. Stikker ganske enkelt fingrene godt ind i ørerne. .la la la lai.. vender ryggen til, lader som om det ikke eksisterer… Og løber a helvede til.  Jeg er knivskarp, når det gælder undvigemanøvre.  Og har i øvrigt også alt for travlt med mit navlepilleri, til at tage et par kropslige udfordringer seriøst. Er da gået meget godt ind til nu.

I dag trak min Kærste fingrene ud af mine ører, og stjal mine løbesko. Helt uden at vide det. Min ikke særligt kloge Kærste <3

Når man pludselig står midt på Time Square omringet af kæmpesøjler af fyrværkerisk lysshows af pile, der alle peger i min retning med ord, der slet ikke hænger sammen : medicin, spil, overforbrug, penge, læsning, afhængig, sukker, kaffe, misbrug,  smøger, kage… hov…  Hvad fa….  ?? Afhængig ? Hvem sagde afhængig ? Hvor kom det fra ? Misbrug.. ?? Aih .. hør nu lige her ! Det er sgu da kun dem dér i Istedgade med nåle ud af armhuler og andre huler eller med klirrende Høkerbajere i gamle indkøbsnet…. Overforbrug ?? Hvad har det lige med mig at gøre ?? Det hører til hos rige amerikanerforstadsfruer der mangler et liv uden for Designbutikkerne !! Det har INTET med mig at gøre !! Siger mine løbesko …. Mens jeg kigger på det her meget insisterende og forræderiske fyrværkeri af neonord, der skriger til mig : Tag nu bare de leverpostejklistrede briller af, træk de klamme ørevoksbefængte fingre ud af rø… ørerne og Face the facts !!! …. Når man pludselig står der og er omringet … så er der ingen steder at løbe hen. Ingen flugtveje. Og min Kærste har taget mine sko.

Min analfabetiske ukloge højt elskede Kærste spolere hele vores hyggelig formiddag, og stjal mine løbesko med sin fikse bemærkning : Du skal da vist derover til Jylland, hvor man kan komme på afvænning ??!!!!

_______________________________________________________________________________

Hej. Jeg hedder Charlotte. Og jeg er misbruger. Hej. Jeg hedder Charlotte. Og jeg er afhængig. I kan få hele striben kan i. Jeg er det hele. Jeg er præcis som min mor. Bare samfunds- og lægeordineret legaliseret. Det meste af det. Lægen udskriver selvfølgelig ikke recepter på kaffe, kage og smøger. Men det kan stort set være det samme.

Vi træder lige lidt baglæns igen. Alt det her mave- og tandhalløj  har bragt mig til Time Square og en bragende selverkendelse. Det er egentlig hverken min mave eller mine tænder der skræmmer livet af mig. Næh.. det er en pludselig klarhed over, hvor mange medikamenter, jeg fylder min krop med dagligt, og har gjort det i mange år, og som jeg aldrig har spekuleret på, kan få alvorlige konsekvenser for mig.

Siden jeg var helt ung, har jeg taget en eller anden form for ”stoffer” Alvorligt talt. Alt det der var illegalt i ungdommen er stille og roligt i løbet af min voksenalder blevet erstattet af legale stoffer. I min ungdom var min ”medicin” lidt hurtigt til næsen til festlige lejligheder hvor man skulle yde socialt, og lidt ryger til at lande på : stimulerende rusmidler – det virkede. At det var pisse ulovligt, ikke særligt velset og jeg var den de andre ikke måtte leget med betød mindre. Det havde bare en forstærkende virkning på mit i forvejen trodsige, anarkistiske og rebelske sind. Der skulle være fart på – hele tiden. Gik tiden i stå, sneg det sorte hul sig ind på mig, og truede med at opsluge mig.

Kan ikke længere huske, hvornår jeg begyndte at få ”mine stoffer” på recept. Mener det startede med smertestillende, da jeg var i starten af 20érne. Dengang valgte man også at symptombehandle fremfor at årsagsbehandle.

Og selvom min næste læge senere hen, mente jeg var hypokonder, mente han åbenbart ikke det var uforsvarligt at udskrive vanedannende smertemedicin ud til mig. Heller ikke selvom han ikke vidste, hvad han udskrev dem for. Sådan var det også med mit sind. Sidst i 20érne startede jeg på Lykkepiller – holder sgu altid i retten – som senere blev suppleret med angstdæmpende og beroligende medicin. Hellere skrive recepter ud – symptombehandle, end at lave en henvisning til en psykolog (det koster samfundet penge), og årsagsbehandle. I sær når kvindemennesket bare er pisse hysterisk. Vi stikker hende nogle stoffer på recept og så er der ro så længe. Hele mit liv er jeg blevet symptombehandlet.

For 7 år siden blev jeg førtidspensionist med diagnoserne Borderline og Fibromyalgi. Symptombehandlingen fortsatte og årsagsbehandlingen udeblev.

Hej. Jeg hedder Charlotte. Og jeg er afhængig. Min flugt fra min medicinafhængighed har medført endnu mere afhængighed. Jeg er afhængig af kaffe oO(den har de sgu egentlig nok allerede luret..). Af smøger oO(selvom jeg anser mig selv for en yderst diskret ryger og 40 om dagen er jo ingenting ;o).. ). Af spil på Facebook oO( at jeg ligger i top 3 – 5 i de fleste fb-spil, behøver jo ikke indikere at jeg spiller ret meget.. eller… ) Af shopping oO( ikke voldsomt, selvom jeg har et par veninder, der antyder, jeg er i besiddelse af end anelse mere tøj end de fleste andre…) Af sko… oO(selvom jeg anser det som en kvinderet !) Af sukker oO(ikke at man kan se det på min vægt… De bløde former kommer af al for meget viden, har jeg læst et sted). Af romaner oO( 4 romaner om måneden er vel ret okay.. især krimier. Det der med at blive opslugt af en bog kender jeg intet til ! ;o) Kan SAGTENS lægge en bog fra mig om aftenen og passe min sengetid, og behøver ikke sidde oppe til solen står op…..   )

I dag er jeg 45 år. Førtidspensioneret medicinmisbrugende mavesårs- og paradentoseborger med knald i låget og kroniske smerter.

Hej. Jeg hedder Charlotte. Og jeg er satme på røven ! Min krop er i forfald. Mit sind er ikke længere mit. Og min sjæl er solgt til medicinalindustrien.

 Kapitel 2

Hej. Jeg hedder Charlotte. Og jeg skal på afvænning.
At blive fri 2

Mandag d. 28.01.13

Tid er noget underligt noget. Har i nogensinde tænkt over, hvor svær tid er, at disponere over ?

Er jo stoppet på mit arbejde i Greenline. Har en masse jeg gerne vil. Har altid tænkt og følt : det har jeg ikke tid til ! Nu har jeg masser af tid. Eller.  Hold da kæft det er svært. ! Har opdaget hvor sindssygt meget tid jeg bruger på …. INGENTING. Absolut ingenting !

Kan have mange hele dage, hvor jeg ikke skal noget som helst. Kunne gøre hvad som helst. Men gør ikke en skid. Laller. Nørder. Sover. Og overfører “To-do-lister” til næste dag.

Tid er noget af det sværeste at administrere. Troede det var mit budget, der var svært at administrere. Men det er vand ved siden af. Tid. Jeg opdager selvfølgelig nogle ting med al den tid. Jeg har jo f.eks. opdaget, at det faktisk er bedst for mig at have travlt. Når jeg har travlt, kan jeg altid lige nå lidt mere. Jeg er meget mere målrettet, når kalenderen er fyldt op, end når den er fuld af huller. Når jeg ER i gang, sker der en hel masse på kort tid. Der er nu noget om det der med, at skal man have lavet noget, skal man gå til den travle.
Desværre har jeg også opdaget, at det jeg gerne vil, ikke står i mål med det min krop vil. Fandens til dilemma at være i. Lige så snart jeg skal mere end to ting på en uge, går jeg helt i baglås. Kan ikke få vejret. Ryster indeni. Får kvalme og ondt i maven. Får turbu-tanker om, hvordan fanden jeg nu skal få det til at hænge sammen.

Det lyder meget kliche-agtigt. Stress. Et ord der efterhånden bruges i flæng. Mange uden at forstå ordets rette betydning. Føler mig ynkelig, når jeg siger, jeg har stress. Føler ikke verden kan forstå det. Føler det netop bliver banaliseret og overset, fordi det er blevet en kliche, og et ord man fyrer af, som undskyldning for alting.

Da jeg i sommers besluttede at stoppe på Brovejen med mit HR arbejde til jul, var det mest fordi jeg ikke følte, jeg havde mere at give af, og Greenline og medarbejderne har udviklet sig så helt vanvittigt meget, at de kan sagtens fortsætte uden mig. Men jeg var også udbrændt. Fuldstændig tømt for al sund fornuft. Kunne pludselig blive frygtelig hidsig og råbe af dem. Kunne begynde at tude, uden rigtig at vide hvorfor. Væltede ved en mindste modstand. Fik hovedpine. Rystede. Fik ondt i kroppen. Kunne ikke huske. Og ikke holde styr på mine tanker. Glemmer ting jeg aldrig ellers aldrig glemmer. Jeg havde stress. Kunne ikke længere byde min arbejdsplads min opførsel. Heldigvis var vi nået i mål, med mange af de ting, vi efterstræbte. Så det var okay i forhold til Greenline.

Men.. nu sidder jeg så her. I Januar måned. Og skal administrere min tid. Da beslutningen var truffet om, at stoppe på Brovejen, gik jeg og glædede mig til alle de ting, jeg nu kunne fordybe mig i. Skulle rigtig i gang på mit værksted med at være kreativ. Male, sy, skrive, meditere, læse, hamre og banke og bare VÆRE i mit elskede værksted. Jeg så frem til at have TID til MIG. Tid til at NYDE, at dvæle ved tingene, at slappe af, og tage dagene som de kommer. Sådan er det ikke helt blevet.

Jeg er så forbandet træt. Tror nu også årstiden spilder ind. Er ikke god til korte grå dage. Mangler lys og varme, som mange andre. Det er som om, at nu har jeg sluppet de ting jeg SKULLE. Og så falder karkluden sammen. Fuldstændig. Slatten. Min krop er elendig. Mit sind er tyndslidt. Er skide arrogant overfor de mennesker, der ikke formår at tage sig sammen, og gøre noget ved deres elendige liv. Pisse ynkeligt. Og pisse dobbeltmoralsk. Mon ikke liiige jeg skulle feje foran min egen dør først !

Kan sagtens, med stor kamp, tage mig sammen og bevæge mig ud i livet. Smile. Være glad. Hygge mig. Glemme for en kort stund. Holde mig oppe. Men når jeg træder ind af min dør herhjemme igen falder jeg fuldstændig sammen.

Bliver også pisse paranoid. Er sikker på, når folk vil mig, er det fordi de forventer noget af mig. Jeg skal give dem noget. Jeg skal yde noget. Har svært ved at forstå, at det kunne tænkes, nogen gerne vil være sammen med mig, bare fordi jeg er mig. Næh nej. Det er helt sikkert fordi de forventer, jeg skal yde et eller andet. Jeg skal bruges skal jeg. I min fornuft ved jeg jo godt, det ikke hænger sammen med virkeligheden. Men.. den indre konflikt er der. Ynkeligt ikk.

Sad med min kæreste i går og kiggede kalender. Vi havde noget ting, der skulle på plads. Noget ferie og noget. Pludselig begyndte jeg at hyle. Og tankerne kørte igen i turbo : “hvornår er det MIN tur !?” Børnene, min kæreste, alt det andet… og så mig, hvis der er noget tilbage. Hylede. Og gik i seng. Maude go home.

Stress er noget af det værste, jeg ever i mit liv har stået i. I min fornuft ved jeg godt, hvad det går ud på. Hvad det handler om. Men at få det ud af kroppen er en helt anden snak. Hvordan fanden slipper man det ? Jeg må simpelthen sætte mig nogle mål. Nogle små daglige mål. Noget at holde fast i.

Glæder mig til foråret. Det tror jeg vil hjælpe gevaldigt på det. I skrivende stund sidder jeg og kigger på vores våde tø-sne på terrassen,  og savner solen noget så forfærdeligt. Ryster på hænderne. Er skide træt. Igen igen. Tror lige jeg må have en morfar inden jeg går i gang med at sætte nogle rammer og mål, for mit nye liv ud
af stressen !

 

 

Torsdag d. 5. oktober 2012

Kære kære dagbog.

Hvor jeg dog savner dig.
Siger altid til andre, at hvis man ikke har noget godt at sige, skal man holde kæft.
I hvert fald hvis det bare er brok uden indhold. Er ikke god til at holde kæft overhovedet. Men det har jeg ikke ville dele med jer, før jeg kunne stå inde for det. ;o)

Jeg HAR virkelig ALT, at være lykkelig og taknemmelig for. Og det er jeg.

Men…. at være ærlig. At sige tingene højt. At gøre sine omgivelser opmærksom på, når jeg føler mig såret, føler ubehag, bliver ked af det eller andet, over noget de gør, eller siger – Det har nogle omkostninger.
I skrivende stund føler jeg egentlig en lettelse. En lettelse over at kunne leve med mig selv. “I´d rather be a fuckup, than a Fake” – Elsker den sætning.
Jeg vil virkelig hellere være en fucked up kælling, en rappenskralde, en hystade, en ja… what ever – End jeg vil være falsk, lave gode miner til slet spil, “pretend to be something I´m not” – smile til mennesker der har overskredet mine grænser. Jeg duer slet ikke til alle de der ting.. menneskelig spil….

Hm.. lyder fanme selvhøjtideligt.. I know… men det er ikke desto mindre sådan jeg har det.

Jeg har lige mistet min mormor. Har en sorg jeg slet ikke forstår. Hun var 92 år. Havde lukket af for verden udenfor. Kunne ikke høre. Heller ikke se. Fortrængte ting hun ikke brød sig om at huske. Og ja… hun var træt. Så der var ikke noget mere naturligt, end at hun sagde “tak for denne gang – På gensyn et andet sted”.
Men hold kæft et tomrum hun efterlader. Et sønderrivende, gigantisk, rungende tomrum.
For min søster og jeg har hun ikke blot været vores Momse. Hun har været vores MOR, hvor vores mødres evner ikke har slået til. Hun har været vores TRYGHED. Vores oase hvor vi kunne “gemme” os for livet, når det gjorde ondt, og bare være hos Momse og blive fyldt op af kærlighed. Fået lov til at være børn, når vi havde brug for at være børn. Hun har været vores livs holdepunkt. Kære kære Momse. I Guder hvor jeg dog savner dig. Mere end jeg troede muligt.

R.I.P Momse. Elsker og savner dig ubeskriveligt <3

Tabet af min Momse, har blot forstærket mig, i min tro på, at det er hamrende vigtigt, at leve autentisk. Leve ÆRLIGT ! No matter what the price is. Det er min verden en forudsætning for at kunne leve et godt liv – med sig selv, og dem man elsker.
Og HVIS kærligheden går begge veje, skal der være plads til ærligheden. At leve sit liv på en løgn.. feje tingene ind under gulvtæppet.. lade som om, alt er så forbandet smukt og godt, mens man i virkeligheden tænker “hold kæft, hvor jeg føler mig skidt på” – DET er livsslukkende. Livsdrænende. Og giver bylder, kræft og en fandens masse hovedpine.

Forstår slet ikke mennesker. Hmm…. der er faktisk ret meget jeg ikke forstår. Jeg er ærlig overfor de mennesker der betyder noget for mig. Eller… dvs. det er dem jeg holder af, og som derfor også kan “skade” mig, jeg gider at bruge ressourcer på, at fortælle når noget knager i stemningen. Det er en kærlighedserklæring at sige til og fra. En kæmpe tillid. Tillid til sammen at få vendt stemningen til noget godt igen.

Desværre sker der ofte det, at når jeg fortæller min omgivelser, hvad jeg føler og oplever, går de helt i selvsving, føler sig pisse forurettet, krænket, overfaldet og hvad ved jeg. Nærmest som et dybt traumatiserende overgreb ! Hvad fanden er det da for en reaktion ??

Der findes formodentlig da ingen perfekte mennesker – det ville da også være røvsygt – Men vi udvikler os sgu da ikke, hvis ingen tør åbne munden.
Jeg er total modstander af Janteloven – Men jeg er fanme lige så meget modstander, af mennesker, som ser sig hævet op over alle menneskelige fejl og mangler – For DE har i hvert fald ikke gjort noget uhensigtsmæssigt eller egoistisk eller hvad ved jeg. Jeg HADER selvretfærdighed. Hader når mennesker fralægger sig et ansvar for deres adfærd ! Så bliver jeg virkelig den sureste, dummeste, groveste kælling. Jeg udleverer mig selv, viser tillid og er ærlig.. og får en spand lort igen. DET kan virkelig sætte min indre svinehund i aktion. Nej… jeg er så langt fra perfekt.. Men som Eminem så rigtigt siger det :

Det ER faktisk så simpelt som det.

Jeg vil heller leve i autentisk ensomhed end i falsk flersomhed. Hvis jeg ikke kan se mig selv i øjnene kan jeg ikke eksistere. Og det kan jeg. Simple as that.

So here I come life ! I´m back in the saddle and ready to stand up for what i believe in !

 

Lørdag d. 1. september 2012

Long time no see. Har ikke været her længe.

Arbejder på at vende tilbage til min blog. Har været, og er stadig pisse fraværende.
Timerne, dagene, ugerne, månederne forsvinder mellem hænderne på mig. Kan ikke helt slippe min stres og uro. Der dukker bare hele tiden ting op fra sidelinjen, der tager røven på mig, og dræner mig for energi og ressourcer. Trænger virkelig til en alvorlig hovedrengøring i toppen. Gad vide om de der elektrochok, kan nulstille maskineriet længe nok til, at tingene kommer på de rette hylder igen ?… Lige nu rasler det rundt med stinkende affald, og jeg kan sgu ikke finde nogen renovationsselskaber eller forbrændingsanstalter der vil tage i mod det. Jagter rundt efter en ro, jeg ganske enkelt ikke kan finde.

Må lægge en plan.. igen igen. Dem har jeg lagt mange af. Det lykkedes vel på et tidspunkt. Prøver at lave plan H i morgen – der er heldigvis en del bogstaver tilbage i alfabetet endnu.

Hvorfor er det så satans svært at passe på sig selv ? Endnu sværere at passe på sine unger ? Brænder nogle inde med de vise sten, må de hjertens gerne sende dem til mig !

Nørder lidt godnat-spil inden sengetid. Skal i lufthavnen med en veninde i morgen tidlig. Derefter går jeg i egoist-mode. Håber mine omgivelser endnu engang vil bære over med mine prioriteringer. Jeg er nød til for alvor at prioritere mine børn og mig selv.

Pas godt på jer selv og hinanden derude.

Mandag d. 9. juli 2012

http://www.youtube.com/watch?v=qtnh-yQHSpU
Thats my life =o/  “Like a coaster like a rollercoaster – my head is spinning around”. Ved godt jeg har brugt den før. Men for fanden… det er jo bare sådan det er. Altså.. nu handler det ikk lige om kærlighed og flirtende mænd vel. Men den der med hovedet er sgu god nok.

Fantastisk dag fredag. Min dejlige datter og jeg stod tidligt op, og var i byen da butikkerne åbnede, så vi kunne nå at købe lidt fødselsdagsgaver inden hun skulle på job. Vi nåede også lige en cafe latte og cola på Victoria =o)
Da Melissa var taget på job, gik jeg en tur i byen for mig selv. Havde lige brug for at ose lidt udsalg. Dvs. Ose kan jeg altså ikke finde ud af. Det ender altid med der er noget der skriger til mig : “Tag mig med hjem – du kan jo ikke leve uden mig !”. Dem var der 4 af. Kjoler. Og det mangler jeg jo helt vildt – for jeg har næsten ikke noget tøj ! =o/ Hm.. har engang læst i en psykologibog mens jeg gik på seminaret, at shopping for kvinder er den bedste medicin mod dårligt humør, depressioner og alt sådan noget gråt noget. Og det er altså rigtig nok. Solen skinner lige lidt mere, når man har shoppet.

I lollands centeret mødte jeg min dejlige veninde og hendes dejlige døtre. Det blev til nogle timers rigtig skønt samvær. Vejret var skønt, og det var svært at komme videre, når man er i så dejligt selskab. Men.. sidst på eftermiddagen brød vi op, og jeg havde et par sidste indkøb, jeg skulle have klaret.
Hjemme igen kom min datter kort efter hjem fra job. Hun skulle sove hos os, så jeg næste morgen inden hun igen skulle på job, kunne flette hendes hår. Hun skulle til 18 års fødselsdag lørdag aften hos en veninde. Og hendes hår bliver så flot med bølger, når det har været flettet mens det er vådt. Om aftenen hyggede vi på sofa med gode film. Og min kæreste var kommet hjem. Det var bare en super skøn dag. Hyggelig, rolig og havde det rigtig rart.

Natten til lørdag/lørdag morgen. Brød min verden sammen. Sådan lige på et par sekunder. Der er langt at falde. Tror lige så meget jeg bliver chokeret, hver gang jeg opdager, hvor skrøbelig glæden er. Føler nogle gange tingene ruller som en lavine. Der lander et snefnug, der skaber en kædereaktion af begivenheder, som ender ud i en kæmpe lavine. Og jeg drukner i smerten.

Snefnugget faldt kl. 5.30 om morgenen. Lavinen væltede ned over mig om formiddagen.
Rullede og rullede. Det sker som regel, når der sker nogle ting, jeg slet ikke kan forstå. Ting der ligger så fjernt fra mig som menneske. Så fjernt fra mine værdier. Så fjernt fra mit univers, at det er som at prøve at forstå arabisk. Og hvis mine børn på en eller anden måde spiller ind – ja.. så kortslutter alting i mit hoved.

Det er ubegribeligt hvor hurtigt alt kan forandre sig fra lys til mørke. Fra farverig glæde til dyster mørke. Hvor hurtigt glade tanker, pludselig kan vende og blive destruktive og altødelæggende. At man kan vågen med en enorm livsglæde for kort efter ikke at kan finde en lille gnist, der kan holde dig i live. Hele min lørdag gik med at græde, spise små lyserøde piller og sove i mit værksted.

Heldigvis holdt jeg mig oprejst en time om morgenen, sammen med min datter mens vi flettede hår.

Stod op af min døs om aftenen og trak ind på sofaen med Matador, og endnu et par små lyserøde til jeg skulle i seng, så jeg var sikker på at få min nattesøvn. Skulle ud om søndagen. Glædede mig til det. At komme væk hjemmefra. Ud i luften. Skulle bare lige være klar i hovedet til det. Er heldigvis noget der til i mit liv, hvor jeg kommer hurtigere ud af pinen end tidligere. I mine yngre dage kunne sådan en tilstand vare dagevis. Nu har jeg lært, at det ikke nytter at stritte imod. At acceptere at det kan ske. Og at trække mig væk fra mine omgivelser. Søvn. At sove tingene ud af sindet. Det kommer helt naturligt. For for fanden hvor bliver jeg træt, når jeg er følelsesmæssigt ude at skide.

Jeg var indstillet på, at få noget ud af min søndag. VILLE nyde dagen, og glædede mig til at se min søster, og derefter at komme til fødselsdag hos den skønne og hendes kæreste og døtre. Det var befriende at få snakket med Søs. Og ren sjæleføde at sidde i haven hos den skønne, og nyde hendes æblekage, kaste bold med Bølleskatten, og snakke om alt muligt med tøserne. Og grine lidt af hendes kærestes kiksede forsøg på at se truende ud. Et selskab man KUN kan blive glad i låget af. =o) <3<3<3

Den skønne =o) Love you <3<3<3

Fødselsdagsbarnet skulle jeg have med hjem til Maribo. Hun ville fejre sin aften med min datter. Så de to smuksakker kørte til Nykøbing og spiste aftensmad =o)

Verdens skønneste piger. Umuligt ikke at være glad i deres selskab <3<3<3

Aftenen bestod af 2 afsnit af Matador, og i seng i nogenlunde ordentlig tid.

I dag mandag har jeg fået massage af en af mine to GURU-behandlere i en time. Det virkelige sjæleføde. Bliver fuldstændig salig, når jeg har fået massage. Om lidt kommer den skønne. Ellers vil jeg bruge dagen på at huske på alle de ting, der gør mig glad i skrallen. Har jo temmelig mange af dem faktisk.

Torsdag d. 5. juli 2012

Godt så – Faldt lige i nørdefælden !! Når man nu pludselig kan gøre lige præcis, hvad man har lyst til – Ja så nørder man da selvfølgelig ! Hold da kæft et liv for en nogenlunde voksenagtig quinde.

Min dag i dag startede meeeeget langsomt. Ku´ ikk´ falde i søvn i nat, da jeg kom i seng. Sidst jeg så på uret var den 4.00. Fuglene pipper sgu da helt vildt klokken midt om natten. Det gør jeg ikke sagen bedre vel. Altså.. syns jo det er vildt hyggeligt og romantisk og alting med det der fuglekvidren… Sgu da bare ikke klokken nat altså !!

Der lå en sms fra min søster om jeg ville ringe – så det gjorde jeg som det første. Vores elskede lille momse har haft besøg af en læge og en sygeplejerske fra ældrepsykiatrien som skulle vurdere.. hendes medicin ?? Vi anede intet om de skulle komme ! Til vores store held var momses kontaktperson og primærSOSU-pige hos hende, da de dukkede op. Vi har bedt om, at får en udredning på momse, fordi kommunen havde skåret ned i hendes daglige hjælp. Hvis de kan se hun er dement, får hun den tilbage og forhåbentlig også lidt til. Men.. for fanden altså. De kan sgu da ikke bare dukke op hos hende uden at give os besked. Hun aner jo intet om, hvem hun snakker med, og mener jo selv hun er helt frisk, og render 4 gange rundt om blokken dagligt – hvilket hun selvfølgelig ikke gør. Hun kan dårligt komme ned ad trapperne. Det var momses læge der havde sendt bud efter psykiatrien sagde de. Sikke et fuckhoved. Og de havde da sendt brev til momse. Ja tak. Konen kan hverken se eller høre. Har fået tilladelse af min søster til at få borderline, når vi skal holde opfølgningsmøde med dem. Hun har ringet og snakket med dem – med store bogstaver, selvom hun slet ikke kan nå op på min borderline ;o) Søs ringer til læge i morgen og jeg har mailet til demenskonsulenten. Så.. nu må vi se hvad der sker.

Efter at fiskene havde fået morgenmad, faldt jeg første gang i nørdefælden. PCén var jo tændt, fordi jeg lige skulle sende en mail. Så… hm. Nåh.. jeg lavede da i det mindste mine nakkeøvelser mens jeg nørdede. Sidder lige i skrivende stund og funderer over, om jeg overhovedet har lavet en skid i dag.
Jo.. jeg har sørme da været ude og handle. Og jeg har lavet koldskål. Jeg kan lave 3 ting i et køkken : Bage boller, lave ris ala mande og koldskål. Jeg har også skiftet og vasket dug i havestuen. Hm…. Jo ! Jeg købte mig en orkide i byen, som jeg har sat i en potte – Vildt stor opgave…
Er begyndt på nogle forskellige kosttilskud, som skulle afhjælpe overgangsalderen. Sikken et lorteord. Overgangsalder… overgang til hvad ? Alderdommen ? Jeg er sgu ikke en skid gammel.

Men altså.. alle de her farverige medikamenter skulle ned i min medicinæske, sammen med det andet, for ellers husker jeg ikke at tage det. Så det har jeg også gjort.

Taget i betragtning af, at jeg stort set intet har lavet i dag er dagen gået hurtigt. Og for nu ikke bare at gå rundt med følelsen af, at have lavet ingenting, gik jeg til aften en tur ned til pipperne ved søen. Hi.. der var mange små =o) De er så kæmpe søde ! De fik også næsten hele min vaffel. Hov… ikke godt. Ja.. altså.. jeg skulle ind i kiosken at se, om de havde noget brød til pipperne. Det havde de ikke. Men.. da jeg skulle til at gå, stod der en stor kæmpe is og spærrede vejen for mig ! Jeg kunne simpelthen ikke komme ud, hvis jeg ikke tog den med. Så det var altså IKKE min skyld. Den så vildt voldelig ud, så jeg turde altså ikke andet. Der var godt nok kun en kugle – den største iskugle jeg har set. Og et stort tykt lag guf – Kan i lige forestille jer, hvad der var sket, hvis den var sprunget på mig !! Så jeg skyndte mig at spise den inden den kunne gøre mig noget. Pipperne syns den smagte godt – Vi delte.

Der var både ællinger og…. <3

Blishønebørn <3

Jeg gik hjem igen gennem byen, og om forbi min datter. Skulle lige danne mig et overblik over hendes have – Se om den var til at redde uden at den skulle graves helt op. Det tror jeg den er. Med lidt blod, sved og tårer ;o)
Det var en dejlig gå-tur. Så da jeg kom hjem havde jeg jo selvfølgelig fortjent at falde i nørdefælden igen. Altså… lige indtil jeg syns jeg ville dele min dag med jer =o) Nu er min skrupskøre og helt fantastisk datter lige kommet forbi. Vi skal ud over købe gaver sammen i morgen, og så skal vi på job i Knuthenborg – eller – min datter skal. Jeg syns bare også, jeg gerne vil arbejde i Knuthenborg, så jeg prøver at snige mig ind sammen med hende ;o)

Forberedelse til job. Det er vigtigt at have en fornemmelse for, hvordan dyrene har det ;o) <3<3

Nu skal jeg beslutte om jeg vil slutte dagen med : en tur i Puchklub med min datter, på sofaen med Matador eller i værkstedet og tegne. Hm… Så er vi der igen. Hvordan mærker man hvad man har lyst til ?

Onsdag d. 4. Juli 2012

Første dag i “mit nye liv” …. Hm…. Det satme svært….

Hvor god er du til at gøre noget godt for dig selv ? Være helt og aldeles egoistisk ?
Den der med : “For at være noget for andre, er du nød til at gøre noget for dig selv”.
Det satme svært. Det dér “for dig selv”-noget.

Startede dagen med morgenkaffe og kryds og tværs – Fiskene fik lige mad først.
Havde besluttet mig for ikke at starte dagen med at nørde diverse Bubble spil på FB. Det kan der nemlig snildt gå timer med. Dumme irriterende timer, der kan bruges meget mere hensigtsmæssigt. Tror sgu jeg har et kæmpe afhængighedsgen. Eller.. ved jeg har det. Bliver afhængig af alt muligt idiotisk. Som nu de her spil. Blev også afhængig af at se rejseholdet… Det har heldigvis sin naturlige begrænsning, når der ikke er flere afsnit.

Når man nu ikke skal gøre som man plejer, hvad gør man så. Efter morgenkaffen lavede jeg lidt øvelser for nakke og skuldre. Så mediterede jeg en times tid. Blev først smadder træt bagefter. Men næh nej – jeg bukkede IKKE under for trangen til at lægge mig på sofaen, som jeg ellers gør lige så snart chancen byder sig. Næh.. jeg gik i gang med at rydde op og lave ting på værkstedet, mens jeg hørte noget fed musik =o)

Jeg fik pakket nogle gaver ind, samlet mit nye affaldsstativ, lavet et stort billede færdig (collage af billeder min kæreste har taget), jeg kom så småt i gang med mit Visionboard – og fik ryddet op i mit sidste nylige roderi. Det var rigtig fedt.

Min kæreste er på camping. Vi skulle have været af sted sammen. Men… jeg har bare verdens bedste kæreste. Han var helt okay med jeg havde brug for at blive hjemme, og prøve at finde ro på basen, og være alene.
Al det her stress-noget er da noget af det mest latterlige jeg har prøvet. Kan være i godt humør, for 2 sekunder efter at bryde sammen i gråd over en eller anden banalitet. Ved da godt jeg i forvejen er hysterisk.. meeeen…. sådan at kortslutte på 5 sekunder, er da en del år siden jeg har prøvet dét. Jeg er kæmpe træt… hele tiden. Blir træt for et godt ord. Pisse irriterende. Jeg har mere ondt, end jeg plejer at have. Jeg er hamrende intolerant, sårbar, søvnig og helt uden for pædagogisk rækkevidde.

Min typisk første reaktion og handling på min stress, var straks at kontakte nogle behandlere – Akupunktur, zoneterapi og sådan noget. Det er selvfølgelig også helt fantastisk, og jeg har fundet intet mindre end en guru-zoneterapi. Men… Det er ligsom også gået op for mig, at jeg altså ikke bare kan lægge mit liv i hænderne på andre. Jeg blir sgu nok nød til at gøre noget selv også. Sikke noget pis. For så er vi præcis, hvor vi startede. Hvordan fanden gør man noget for sig selv ?

Jeg har en fantastisk dejlig veninde, som reagerede pronto, da hun læste mit tidligere ynke-indlæg, om hvor forfærdeligt jeg har det. Hun trådte op, og berettede meget kontakt, at jeg fa… blev nød til at lægge mit liv om : spise sundt, få noget motion osv. , og det skulle hun fan… nok sørge for jeg kom til, om hun så skulle dukke op 3 gange om ugen, og slæbe mig med ud og i gang. For hvis jeg ikke gjorde, ville jeg ende som invalid ! Hun er en skrap dame. Men.. jeg må jo sande, at hun har så frygteligt ret. Jeg SKAL gøre noget selv. Og så er det her vi endnu engang ender på : Hvordan er det lige man gør ?

Nåh… det der med maden går ikke så godt. Som sagt er min kæreste på camping. Jeg er jo så røv forkælet, at det næsten altid er ham, der sørge for jeg får noget at spise. Altid sunde ting. Når det er min kærste, som at der gør det. Det er jeg knap så skrap til selv. Det der med det sunde. Mad er for mig noget man spiser “af nød” – eller… det skal man jo ellers risikere man at dø af sult jo. Derfor er det også noget, der skal overstås hurtigt. Jeg æææælsker at spise når maden bliver serveret. Men ikke om jeg kunne drømme om, at lave noget sundt mad selv, for at spise det. Næh nej. Det er spild af tid og energi… Hm… fandens til indstilling at have. Det bliver nok den sværeste. Det der med selv at lave noget sundt mad.

I eftermiddags ringede jeg og spurgte min datter, om hun ikke ville med til Marielyst og spise til aftens. Det ville hun gerne. Så menuen stod på god gammeldaws ribbenssteg med brun sovs og kartofler og rødkål. Muuums… men puha hvor det ligger tungt i maven. Og så er det vist flere hundrede år siden, man troede det var sund mad. Ribbenssteg. Men hva faen.. Det smagte ret godt ! Og det var kæmpe hyggeligt at være på tur med min Prinsesse.
Ikke desto mindre kan jeg jo godt mærke i min mave, at det her gammeldaws mad ikke ligefrem lægger sig let og elefant og bare giver dejligt med energi. Nej jeg har bøvset og pruttet hele aftenen. Og været vildt tung i maven… Ikke mere end hvad en Underberg kunne klare. Men det er sgu lidt klamt. Prøver at gøre det lidt bedre i morgen.

Til aften har jeg været lidt praktisk. Ryddet lidt op rundt omkring. Hængt lidt vasketøj op. Tømt opvasker. Og nørdet Bubble-spil.
Næste step er ikke at slå mig selv i hovedet med en ribbenssteg,

men at være stolt af, at jeg har bådet har lavet øvelser og mediteret i dag.

Der kommer en ny dag i morgen. Så prøver vi igen. =o)

Torsdag d. 22. marts 2012

5 dage tilbage. Det er lidt for vildt. Tror vist ikke på det, før jeg sidder i flyet.

Det har været en besynderlig, hektisk og .. ja… lidt vild uge.
Det er skrækkeligt at indrømme det. Men hold kæft, hvor jeg dog savner min søn. Han tog til Paris med klassen meget tidligt mandag morgen. Jeg kan slet ikke holde ud, jeg ikke har hørt fra ham. Det er første gang han har været så langt væk så længe. Det er død pinligt, men kan da næsten ikke holde det ud. Under ham helt vildt turen selvfølgelig. Det er bare så … noget…  ikke at høre ham i huset. Ikke at have ham i nærheden. Han kommer da gudsketakoglov hjem i morgen aften.

Mandag formiddag skulle jeg til behandling. Først massage og kranio sakral terapi i en time, dernæst kiropraktor. Efter behandling var jeg sprængt fyldt med energi, så jeg kørte på job. Vi skulle have personalemøde om aftenen, så det kunne jeg lige så godt.

HR- afdelingen = mig havde indkaldt til dette p-møde, hvor vi skulle lave : den varme stol (både ris og ros), snakke “to-do-liste” (vi har en masse opgaver, vi gerne vil have lavet) og sidst men ikke mindst, snakke om, hvordan vi ønsker at forme vores fremtidige møder. Ugen op til var gået med at prøve at berolige mine kolleger med, at den varme stol altså ikke var farligt. Det var forbudt at blive personlig, KUN konstruktiv og arbejdsrelevant kritik måtte der gives. Men de havde det rigtig blandet med det. Stemningen var heldigvis god til mødet. Jeg blev vildt lettet og glad for at folk, trods bekymringer, var positive, åbne og tog samlet set tog rigtig godt imod det. Vi fik også lavet vores “to-do-liste” og sat nogle navne på. Nu hænger den i stor udgave på væggen, så er det ellers bare at gå i gang.

Tirsdag var også arbejdsdag. Vores dejlige sekretær/bogholder havde taget referat af mødet fra mandag. Jeg havde også taget notater. Så det meste af dagen gik med – dels at snakke om gårdsdagens oplevelse, og dels at prøve at samle trådene i noget læsbart materiale. Kørte tidligt fra job. Min datter og jeg skulle ud med en blomst til en veninde, som havde fødselsdag.

Onsdag var en fantastisk hyggeslaskedag. Først havde jeg besøg af en ny veninde, som jeg er helt vild med. Hun er bare så kæmpe skøn. Håber at beholde hende i mit liv. Vi knævrede et par timer, inden hun drog hjem igen. Dejligt besøg at få =o) Da hun var kørt, var jeg ude og gå en fantastisk dejlig tur med min kæreste. Ned og fodre ænder. Og kigge efter Kalles fætter (Kalle er en moskusand, der underholdt os hele sommeren sidste år.
Desværre kom han til skade, så min kæreste og jeg måtte køre ham til dyrlægen. De kunne ikke gøre noget for ham. Vi græd som pisket. Tog ham med tilbage til søen og begravede ham ved søkanten. Det var skønt vejr, da vi gik. Skulle ordne nogle ting i byen. Men vejret trak os ned forbi ænderne. Kalles fætter var der desværre ikke. Det er kun min kæreste der endnu har haft fornøjelsen at hilse på ham. Til gengæld så jeg noget jeg aldrig havde set før. Nede ved søen stod der en flok drenge og fiskede. Synes det er vildt spændende at kigge på. Og til min store overraskelse, kunne vi pludselig se, at der var noget ret vildt på stangen. Op af vandet trak de her knægte en 3,5 kg stor gedde ! Har aldrig set sådan en før. Det ligner jo et fortidsuhyre ! Var helt oppe at ringe, og tog billeder og kunne næsten ikke få armene ned på deres vegne. Det var simpelthen så spændende og skræmmende og alt muligt på én gang. Blev lige 10 år og helt på talefod med knægtene =o)

På hjemvejen gik vi ind til dyrehandler Børgesen for at købe planter til vores nye kæmpe akvarium. Planterne har vi sat i dag. Det er bare så helt vildt flot. Vi hygger os meget med vores fisk og vores nye store akvarium – min kæreste og jeg. Elsker vores fællesprojekt. Og vi er rigtig gode til at gøre det sammen. Fiskene må ikke komme over i det nye akvarium, før jeg kommer hjem efter påske. Jeg kan næsten ikke vente. Glæder mig som en vanvittig til at se dem i deres nye hjem. Blondie skal også have en kæreste, når fiskene skal flytte. Og vil skal have et par skalaer, og nogle slørhaler, og en albino-malle og og og.. HI .. Det bliver bare så sjovt !!!

 

 

 

Her bor “Prutterne”.

 

“Prutternes” nye slot =o)

 

Fredag d. 16. marts 2012

Har været hos momse i formiddag med min søster. Min søster som egentlig er min kusine. Men vi er begge enebørn, og har begge haft en mor, der døde af misbrug og aldrig haft en far. Såå… hun er min søster.

Vi havde aftalt sammen at tage op, og se på tingene fra i går. Søs kørte fra arbejde i morges og tog mig med på vejen hjem. Først kørte vi i Jydsk og købte momse et ny badeforhæng (som vi havde fået fortalt, der også var “høm” på), en sengeforlægger (tæppe) og et par håndklæder. Så kørte vi til Nakskov. Søs kørte i forvejen til momse, mens jeg tog i byen, for at købe hende en masse nye trusser.

Momses gode og dejlige kontaktperson fra hjemmehjælpen var kommet fra ferie, og var hos momse da Søs kom. De var gået i gang med at skære tæppet af i soveværelset. Havde sat alt ud i stuen, på nær de store ting, og så ellers skåret alt andet af, der kunne skæres væk. Momses kontaktperson skulle videre til næste borger, så Søs og jeg fortsatte med at ordne badeværelse og hele hendes soveværelse. 3 timer og adskillige skraldesække senere havde Momse fået “nyt” badeværelse og soveværelse. Momse forstod ikke rigtig noget af det hele. Sad bare på sin sofa og kiggede og spiste lydigt sin mad, da den kom. Endelig færdige og ro fra støvsugeren, satte vi os ned og røg en smøg, snakkede lidt med momse, tog lige opvasken, og dragede så hjem. Dvs. Søs skulle tilbage på job. Min kære lille momse. Både Søs og jeg er vrede, over hele håndteringen af denne sag. Momses kontaktperson var dybt ulykkelig, men hun kunne jo ikke gøre for det. Det var sket, mens hun havde været på ferie. Hun fortalte, at momse havde fået taget noget af sin tid til hjælp fra om morgenen, og at hun nu kun får vasket tøj hver 4. uge i stedet for som tidligere hver 2. uge.
Vi aftalte, at vi mandag kontakter Momses læge, i håb om hun vil kigge ud til momse, og lave en demens-vurdering på hende. Vi kontakter også visitatoren jeg tidligere har snakket med og gør hende klart, at det her er helt uacceptabelt. Sidst kontakter vi demens-konsulenten, for at høre hvad hun kan tilbyde.

Kørte en kort smut forbi min datter, som havde besøg af en veninde og hendes skønne søn, der snart fylder et år. Han er både min og min datters hjertebarn. Det var længe siden, jeg havde set ham, så det var helt skønt lige at nusse ham lidt.

Kørte også lige forbi job, inden jeg kørte helt hjem. De var i fuld gang dernede med at sætte nye pakkeborde op. Alle mand. Nåede lige ind ad døren, og blev overmandede af træthed. Så jeg skyndte mig hjem, tog et dejligt langt varmt bad, og røg direkte på sofaen. Er helt smadret. Sover vist rigtig godt i nat. I morgen står den på fødselsdag hos

Torsdag d. 15. marts 2012

Shit.. er det allerede torsdag !! ?? Tiden går skræmmende hurtigt nogle gange !

Syns ellers ikke jeg har lavet noget særligt denne uge.. eller… hm.. lad mig tænke.
Mandag.. Nårh ja… der var jeg hos Momse. Min kære gamle momse. Hun blev rigtig glad, og siger hver gang jeg kommer, at hun savner mig. Får lige meget dårlig samvittighed over jeg ikke besøger hende mere end jeg gør, hver gang. Havde lidt forårsblomster og chokolade med. Hun elsker at få “gaver” =o) Og så var hun løbet tør for sine ynglings sødetabletter. “Jeg har altså også sagt til dem der kommer her, at jeg skal have nogle nye !” – Så var det da heldigt, at jeg lige havde én næsten helt fyldt sødedims i tasken. Det var dejligt at være hos momse. Det er med at nyde den korte tid, der går, inden hun bliver så træt, så hun bare lukker ned. Det er ikke meget hun kan holde til mere.

Om aftenen var Niels og jeg til møde på skolen med alle 10.klasserne. De rejser til Paris tidligt mandag morgen. Det var hyggeligt. Lærerne er smadder underholdende. Selvom det var seriøse ting vi skulle informeres om, var det skægt og hyggeligt. Rasmus skulle have været med – ligesom mange af de andre unger var der – men han gad ikke. Det er lidt ærgerligt. Never mind.. bare han får en rigtig fantastisk oplevelse med de andre i næste uge. Synes det er vildt spændende på deres vegne.

Tirsdag var jeg på job. Og fik samlet alle mine post-ids og dosmersedler, som flød overalt med opgaver og reminders og alt muligt andet. Jeg samlede hele gøjemøget i en bunke, tog dem fra en ende af, delte dem op i kategorier i et hæfte og fik i det hele taget organiseret mine arbejdsopgaver, så de er lige til at gå til, og nemme at overskue. Det var totalt skønt !

Onsdag sov jeg helt vildt længe. Hold da ellers op. Troede kun det var teenagere der kunne sove til midt på dagen. Ved middagstid kørte jeg til en god veninde på kaffeknæveri. Det var længe siden, vi sådan havde snakket, så det gik der nogle timer med. Lige da jeg kom, ringede min datter og spurgte, om jeg havde nogle Treo. Hun havde hovedpine og var løbet tør. Blev lidt ærgerlig, for jeg var jo lige kommet, og bad hende hente dem selv, eller vente til jeg var færdig hos min veninde. Fik jo alligevel dårlig samvittighed, og fik min dejlige kærste til at gå over med nogle til hende. På vej hjem, kørte jeg lige forbi hende, for at se hvordan hun havde det. Havde stjålet min venindes søn, som også er en af min datters bedste barndomsvenner, med for at muntre hende op. Hun havde det heldigvis meget bedre da vi kom. Havde besøg af veninde, som hun var på vej ud og handle med. Resten af dagen gik stille og roligt med små-syslerier.

I dag torsdag har jeg været super effektiv på job. Mine kære chefer, havde lavet nogle opgaver færdige til mig, som jeg var lidt afhængig af, for at komme videre. Vi er i gang med at formulere mål og visioner og strategier. Kæmpe arbejde. Så jeg har været lidt på nakken af dem, fordi de skulle have afklaret de overordnede spørgsmål, så vi havde noget at arbejde med. Det havde de så gjort klar til mig til i dag. Og i går præsenterede min geniale papsøn mig, for det næsten helt færdige resultat af et HR-registreringssystem, som han har udviklet på baggrund af de ønsker, jeg havde til det.  Det er blevet helt fantastisk og lige som jeg gerne ville have det. Så jeg glædede mig i forvejen til at komme på arbejde og få taget mit nye system i brug. Trods adskillige hektiske afbrydelser lykkedes det mig, at få formuleret stort set hele fundamentet for vores strategi-udvikling OG langt alle vores medarbejdere ind i mit nye HR system. Var helt vildt glad og tilfreds da jeg kørte hjem fra arbejde ved 18.30 tiden.

Lige indtil jeg væltede på min cykel lige ud foran vores hus. Ikke sådan med et brag. Nærmest i slow motion. Jeg slog mig ikke. Men blev vildt forskrækket og meget desorienteret. Det var som om jeg var helt væk i et sekund, og pludselig lå jeg på jorden og rodede rundt i mellem tingene fra min taske (som jeg selvfølgelig ikke havde lukket), med cyklen halvvejs over mig. Det var sgu en klam oplevelse. Jeg fik lidt rystende og zombie-agtigt bakset cyklen sikkert ind og brugte så lidt tid på at sunde mig. Min kærste blev lidt bekymret, for han kunne se, at den da var helt gal. Vi snakkede lidt om, nogle sære fysiske oplevelser jeg har haft det sidste stykke tid : sløret syn, en mave der ter sig underligt, bliver meget let meget forskrækket og forvirret og desorienteret, har haft meget ondt, ryster let, og får åndenød, osv osv. Min kærste mener det er stress. Føler mig da bestemt ikke stresset, men kan da godt se tegnene. Så jeg har brugt hele aftenen på at skrive, hvad der kunne være årsag til stress og hvad jeg kan gøre ved det, mens jeg har vasket min søns tøj til han skal til Paris.

I morges havde hjemmehjælpen ringet fra momses telefon. Jeg nåede ikke at tage den. Så da jeg kom på arbejde, ringede jeg til min søster, for at høre, om de havde fået fat i hende. Hun var også på job. I Vordingborg. Hun havde snakket med hjemmehjælpen, og fortalte at momse havde haft uheld, så der var afføring på hendes gulvtæppe i soveværelset, som hjemmehjælpen ikke anede, hvad hun skulle gøre ved. Min søster kunne jo ikke lige stille noget op, eftersom hun var på job, så hun havde bare bedt hjemmehjælpen om at lægge nogle håndklæder over det, så måtte vi ordne det, når vi kom. Den tanke kunne jeg ikke lige holde ud. Og jeg blev også fortørnet over at hjemmehjælpen ikke vidste, hvad de skulle stille op med sådan noget. Så jeg ringede først til min kusine i Nakskov, som kørte over for at “besigtige” skaderne og se til momse. I mellem tiden ringede jeg til hjemmeplejen, for at gøre dem opmærksom på, at jeg ikke var tilfreds med tanken om, at der lå afføring i min momses soveværelse. Vedkommende jeg snakkede med lovede at få fat på nogen, der kunne tage sig af det, og så ringe tilbage til mig. Det gjorde hun aldrig. Men mens min kusine var der, dukkede der en hjemmehjælp op, som lige “stak hovedet ind”, blot for at infomere min kusine om, at hun da havde fået oplyst at det ville de pårørende tage sig af. Blev sgu godt nok tosset. Gjorde ikke mere ved det i dag. Men får fat i dem igen imorgen, når vi har været over hos momse.

Den næstsidste maskine tøj er færdig. Og det er jeg også. Vil sætte den sidste maskine over, og finde min seng. Rigtig god nat derude =o)

Søndag d. 11. marts 2012

Så er der næsten pakket helt færdigt til Bali. Det er godt nok syrealistisk. Tror vist ikke helt på det, før jeg lander derover. Det her er mit hotel – her skal jeg bo på Bali =o)

Udover det var svedigt at pakke (prøver at fornægte overgangsalderen, men de der vanvittige temperaturforvirringer, skal da nok minde mig om det hele tiden !!!), har det været en rigtig hygge søndag. Som altid sad vi troligt klar til Café Hack kl. 10.00 med dejlig morgenmad og cappuccino, som min dejlige kæreste havde forberedt inden han vækkede mig. Tak Kærste <3 Det endte med vi i stedet for at høre radio, snakkede i flere timer. Det var helt vildt dejligt. At snakke. Sådan rigtig få snakket. Det er ikke så tit hverdagen giver plads til fordybelse i hinanden. Og til snak. Faktisk alt for lidt. Så det var rigtig dejligt.

Min kære papsøn har i over en uge, været i gang med at gøre sin bil forårsklar. I dag skulle vinterdækkene så skiftes ud med de smarte blanke sommerfælge. Det projekt kastede han sig over med stor iver i gården foran havestuen, hvor min kæreste og jeg sad og hyggede. Det gav anledning til megen underholdning, og jeg vil tro min kæreste fik lært en ting eller to om at skifte dæk.

Tiden løber desværre bare alt for hurtigt, når dagen er hyggelig. Pakkede som sagt en hel del, fik nusset lidt blomster (de var da godt nok også tørstige =o/ – min eneste “pligt” i huset, og alligevel lykkedes det mig at dø nogle af dem) og har ellers ikke lavet det store andet end bare at tage dagen stille og roligt. Min kæreste er næsten lige gået i seng. Efter han havde fået en lille godnathistorie fra “Turen går til Bali”-bogen. Det var ikke længe før jeg følger trop. Øver mig på at få en god lang nattesøvn. Så.. sov rigtig godt derude. Ønsker jer det bedste i ugen der kommer =o)

Lørdag d. 10. marts 2012

Hører bare herregodt retromusik i radioen. Total 17 år .. WEEEE ! Saftevandsfest ! ” Åhh åhh åhh on the radio ” Donna Summer. Kan i huske hende ? Hi hi… er banket helt tilbage i min ungdom =o)

Vi har været til formiddagsfødselsdag hos min Chef. (Nej.. jeg er ikke halv fuld =o/) Som også er mine børns fætter. Og min kærestes tidligere papsøn. Hi.. hi.. Ikke spørg. Vi er lidt “indavlet” i den her by ! Eller… i hvert fald næsten i familie med hinanden alle sammen.

Der blevet jeg lige mindet om, at jeg bare slet ikke er så ung, som jeg føler mig. Tænk sig.. han er blevet 30 år. Kan stadig huske da børnenes far og jeg lige havde etableret os, og min chef var ude hos os, hvor han red rundt på ryggen af vores rottweiler Basse ude i haven. Han var sgu da en lille bitte “møgunge” – jeg var jo nærmest voksen.. eller det bildte jeg mig i hvert fald ind jeg var… Og nu er han 30 !!! Skræmmende ! Nu er det hans børn og alle hans venners børn, i alle størrelser, der suser rundt om benene på os til festlige sammenkomster !

Kan godt huske, hvordan det var. Da mine unger var små. Når man var nogle steder. Især når der var mange andre mennesker. Man kunne dårligt sidde ned 5 minutter, før der var en af dem, der var sulten, eller tørstig, eller havde slået sig, eller skulle skiftes, eller ville have noget en af de andre havde eller……. Det kunne godt være trættende. Men også livsbekræftende, sjovt, livligt og alt muligt andet. Nu sidder jeg som vidne, til det der var engang. Det er sgu skørt. I dag kommer ungerne kun rendende, når de mangler penge eller skal have vasket tøj. Nej.. det er nu ikke helt sandt. Er stolt af mine unger. Min datter vil tit gerne bare være sammen med sin mor. Og min søn er nu også en mors dreng. Faktisk ringede min datter, da vi var på vej hjem fra fødselsdag og spurgte, om jeg ville med hende og hendes bedste veninde op og have en sodavand i byen. Så de kom over og hentede mig. Så gik vi en tur gennem byen, og ind og fik cola og Chai latte på vores ynglings café. Priser mig lykkelig for, at hun gider sin mor. Har så svært ved at forstå, når forældre og store/voksne børn ikke har et godt forhold til hinanden.

Endnu engang blev jeg mindet om, hvor mange dejlige mennesker, der findes derude. Glade mennesker smitter. Glade voksne og glade børn. Hvad kan være mere livsbekræftende.
Fik en gave af mit Gudbarn. Og jeg har slet ikke fødselsdag. Hun havde købt en rosenkrans med hjem til mig fra Rom. Jeg er vild med rosenkranse. Den er rigtig smuk. Blev meget meget glad =,o) Den skal med til Bali.

En.. eller måske flere.. af mine fisk skal også have børn nu – igen. Den ene er vildt gravid. Meget tydeligt. Så nu skal vi have et lidt større akvarium. Vi ved bare ikke helt, hvornår hun skal gyde. Måske naturen må gå sin gang og der kun bliver en lille ny Nemo tilbage. Det er i hvert fald dæmret for os, at fisk får unger. Og så bliver der sgu lidt trangt i vores lille akvarium. Vi laver projektet, når jeg kommer fra Bali. Glæder jeg mig til. Må indrømme jeg er blevet lidt meget bidt af fisk. De er helt vildt sjove og søde og temmelig underholdende.

Og så har jeg lavet 324 point i wordfeud i dag !!!! Uden at snyde !! Jeg gjorde det helt selv !! Hi hi. min “svigerdatter” blev sur på mig ;o) Hun førte helt vildt. Og så lavede jeg lige den der kæmpescore. Er sgu da helt høj af sejrsrus ! ;o) Aih .. okay. Plejer at få helt vildt bank af både hende og min papsøn. Så det er nok både første sidste og eneste gang, jeg oplever dét. NYDER sejren så længe jeg kan ;o)

Vil gerne sige tak til alle dem, der læser min blog. Havde ingen anelse om, der rent faktisk er nogen, der gider læse den. Bliver glad, når folk fortæller mig de følger med herinde. TAK skal i have =o)

Torsdag d. 8. marts 2012

Lever i en følelsesmæssigt rutsjebane, hvor vognene drøner rundt på “highspeed”.

“I´m a coaster, I´m a rollercoaster. Some times I´m up. Some times I´m down. I´m a coaster. I´m a rollercoaster. My head is spinning arround ” !
Syns jeg har fået pisse mange nakke-drag i en efterhånden lang periode.
Modtaget en masse af andre menneskers dårlige energier. Blevet pålagt ansvaret for alle andre menneskers “ulykke” og dårlige karma. Fået spydigheder, når jeg tror, jeg har gjort noget godt. Ryger helt ned i grå-zonen.

Blot for få sekunder efter at blive blæst helt op i solen, hvor alting skinner. Når jeg får skønne henvendelser fra skønne mennesker. Får opbakning, når man mindst venter det. Når min datter stolt kommer hjem med verdens flotteste og lækreste cupcakes, hun helt selv har bagt.

Når min søn holder foredrag om virkelige stupide amerikanske love. Når min papsøn gider at diskutere fuldstændig skøre ting med mig i “timevis”. Når min chef slet ikke fortjener jeg er sur på ham, og bare sidder oprigtigt og siger tak. Når min kollega “snigende” kommer og siger, han er ked af, han har været er brokkehoved over mig, uden at komme til mig. Når en anden kollega vifter med armene helt hen over hovedet, og råber HEJ, så ALLE kan høre det, når jeg kommer. Når min kæreste kysser mig, så jeg bliver helt svimmel. Når mine fisk gør skøre ting. Når fuglene synger.

TAK FOR AL DEN RIGDOM midt i min “grå zone”. TAK til alle de dejlige mennesker der omgiver mig. TAK for al det gode i giver mig.

 

 

 

 

 

Lørdag d. 3. marts 2012

Får slet ikke skrevet nok på min blog. Er langt bagud bare med min historie. Og jeg har en liste uden ende med indlæg, jeg gerne vil lave. Det er som om jeg bare er gået i stå.

Min kæreste har lige haft fødselsdag. Vi startede dagen med, at han skulle til røntgen på Nykøbing sygehus.
Han har gennem længere tid været rigtig skidt tilpas, og har meget ondt. Lige der hvor hjerte og lunge sidder. Har været hamrende bekymret. Vi skulle rigtig have en “bare ham og mig” dag på hans fødselsdag. Det var helt vildt hyggeligt. Men lidt svært at være munter. Vi var begge præget af, at han ikke er på toppen. Han blev glad for sin gave =o) Kelø havde lavet et rigtig sødt led til et mande-story-armbånd. Dorte er så god til at finde på. Og selvfølgelig skulle han da have et led, der var lavet specialt til ham. Som Dorte siger – han laver altid noget unikt og specielt til mig <3

Normalt har Niels altid styr på sit helbred. Han ved lige præcis, hvad han skal gøre, uanset hvad han skranter med. Det lykkedes ham altid selv at komme på fode. Denne gang har været anderledes. Hverken han eller jeg anede vores levende råd, og jeg troede det værste. Allerede fredag morgen fik vi svar på hans billeder. Der sad en lungebetændelse på den ene lunge – overset af både egen læge og vagtlæge. Samtidig mener vores massør – Helle – at han har nogle nerver siddende i klemme i ryggen. TAK Gud, fordi min kæreste ikke alvorligt syg. Var virkelig bange !

 

JEG ELSKER DIG !!! <3<3<3

 

Samtidig har jeg være slået helt ud, af al den der veninde drama. Vil helst ikke være ved det, men hold kæft, hvor har det påvirket mig. Vil helst nørde og sove hele dagen, for så tænker jeg ikke. Når jeg tænker, går det med 140 km. i timen. (Gad vide om det er sådan at have ADHD ?) “Tænk hvis der sker noget med min Kæreste”, “Hvordan overlever man, at ens barn bliver kørt ned i en højresvingsulykke”, “Får jeg nogensinde at godt forhold til pigerne igen”,”Er det meningen jeg skal have dem tilbage i mit liv”,”Er det farligt eller ej, at have et tårnhøjt kolesteroltal”,” Hvorfor fanden passer jeg ikke noget bedre på mit helbred, når jeg nu godt ved, hvad der skal til”.. .. puha.. måtte lige ud og kaste op. Tror sgu der er overfyldt på “harddisken”.

Livet ER faktisk smukt. Og skønt. Skal vist bare have det i mindre doser i denne tid. Og holde mig til de ting, som gør mig rigtig glad. Se ukompliceret mennesker, helst én af gangen. Opleve det smukke i verden hånd i hånd med min dejlig kæreste og vores børn. Så kan jeg godt håndtere det. Håber snart at komme lidt ud af min osteklokke.

Om 3 uger tager jeg til Bali. Helt alene. I 10 dage. Dvs jeg skal være sammen med nogle mennesker jeg aldrig har set før. Mindfulness -retræte. 5 dages undervisning i “At være”, meditation, yoga og andet godt. Håber virkelige at få løsnet op, for nogle af “knuderne”. At lære at være noget for mig, for også at kunne være det for andre. Glæder mig som et lille barn til juleaften. Men er også hamrende nervøs for at begive mig ud på sådan en rejse alene. Har en følelse af, at det vil give mig en hel masse. Om ikke andet lære mig tålmodighed og tolerance — er sgu ikke god til lufthavne, lange flyveture og mange mennesker …. men.. det er det hele værd, når målet er for øje. Bare det, at gøre noget alene. Skræmmende.. og vildt spændende.

Mandag d. 27. februar 2012

Jeg har fået blomster i dag. Elsker at få blomster. Får jeg for det meste kun af min svigermor og ind imellem af min Kærste.

I dag fik jeg blomster af min “plejedatter”. Rigtig søde forårstulipaner. I total ynglings farve – “rødpink”.

Kalder hende lige min plejedatter. Det var hun nemlig, da hun var 19 – 20 år. Nu er hun sørme voksen. Eller.. som os andre… i hvert fald blevet ældre ;o) Hun boede nærmest hos mig, da jeg flyttede fra børnenes far. Og hun sad stort set altid og tegnede sammen med Melissa ved spisebordet, i sine alt for store morfarpybukser. Hun var den der “lillesøster”, plejedatter, som vi skulle passe lidt på, tage os lidt af, nusse lidt om, og så bare elskede når hun kunne få lov at være sig selv, og viste altid stor taknemmelighed, når man var god ved hende. Hun er fantastisk. Har ikke levet et let liv, og oplevet ting vi andre end ikke vil unde vores værste fjende. Alligevel har hun altid overskud til et smil.. en latter. Hun har en smittende og oprigtig latter. Sådan en man bliver glad af.

Hun flyttede til KBH for “mange” år siden, og er nu kommet tilbage til Lolland med sin søn. Det er helt vildt underligt, at have hende hernede igen. Og helt vildt dejligt. Opdagede i dag, og hun nu faktisk også kan tage sig lidt af mig. På sin helt egen lidt “naive” måde – for jeg tror faktisk ikke hun kender sine egne værdier særlig godt. At hun er helt bevidst om, hvor smukt et menneske hun er.

I dag kom hun på besøg. Og havde blomster med. Det var skønt at se hende. Desværre var jeg meget træt og “ødelagt” efter en ordenlig omgang massage. Når jeg rigtig mærker efter og tænker tilbage, husker jeg hun er en af de meget få personer, som trods hun har kunnet blive rasende på mig, alligevel har formået, at få mig til at føle mig værdifuld. Har altid følt hun har respekteret mig og værdsat mig. Trods mine ind imellem rablende vanvittige destruktive og for mine omgivelser – meget ubehagelige perioder – Trods alt det, har hun bare altid på en eller anden måde været i mit liv, og fået mig til at føle mig som noget værd. Det elsker jeg hende ubeskriveligt meget for. Glæder mig til at indtage hendes park af en have til sommer, langt væk fra civilisationen og bare lade mig fylde af den velsignede fred hendes hjem indbyder til.

Min kære datter er blevet bimlende kagetosset. Hun er da blevet helt vild med alle de her flotte ting, man kan gøre ved kager. Altså dekoration, pynt og sådan noget. Spiseligt maling !!?? Lyder det trygt ? Hm.. glæder mig til at se, hvad hun finder på af kageværk til min fødselsdag – hun har “truet” med at lave en rigtig flot kage =o) Det kan jo være hun ender med at blive en stor berømt konditor en dag =o)

Søndag d. 26. februar 2012

Livet er fuld af gratis rigdom. Har fået en masse af det denne weekend. Er helt rørt. Rørt over hvor smukt livet kan være, når bare man åbner øjnene og ser det.

Min kæreste og jeg kørte til KBH i fredags. Lørdag skulle vi ser “Erotikkens kunst” i Nordhaven på et kulturcenter der hedder “Dokken”. Fantastisk sted. Det siger næsten sig selv, at det ligger lige ned til vandet. En kæmpe enorm bygning, der sprudler af kultur. Om sommeren kan man benytte en udendørs-bar – Der er et rigtig fedt – næsten Miami Beach-agtigt område.

De fleste af værkerne var fantastisk smukke. Kunst er i min verden en smagssag. Men.. erfarede noget helt nyt. Kunsten er i princippet at kunne røre noget i folk. Om det er provokation, skønhed, modstand eller hvad det end må være – Når det rører noget i folk er det kunst. Og det gjorde det. Det rørte rigtig meget i mig. Fantastisk oplevelse på et fantastisk sted. Det gjorde det jo så bare endnu mere fantastisk, at vi ikke kunne finde motorvejen, da vi skulle hjem. Vi farede en del vild, og havnede midt inde på Amalienborgs slotsplads lige ved gardernes vagtskifte. Så der holdt vi. Midt i det hele. Og fulgte med i det her meget interessante vagtskifte. Det er jo ren eventyr, og giver en skøn overvældende følelse af, at der HELDIGVIS – stadig er nogle gamle dyder der bliver bevaret. Noget forhistorie. Noget der bringer os tilbage til en længst svunden tid. Der er stadig lidt tilbage =o)

I dag søndag. Solen skinner. Smukt smukt vejr. Godt plantet i udestuen – klar til den obligatoriske Café Hack. Min kærestes tidligere svigermor har ringet til  min telefonsvarer. Om jeg dog ikke kunne fortælle hende – “hvor fanden er Niels nu henne ? Hans skab er færdigt !”
Jeg anede ikke noget som helst om noget skab. Den tidligere svigermor – Ullas – kæreste er snedker. Jørgen. Han er godt nok pensioneret. Men det gider vi ikke høre. For han er smadder dygtig.  Niels fortæller, at han har bedt ham lave et højt bord til ham, hvor han kan stå og arbejde. Bordet – ikke skabet – er nu færdigt. Niels ringer til Jørgen, for at de kan aftale en dag, hvor vi kan hente det. Jeg vil nemlig gerne med ud og hilse på Jørgen og Ulla. De var ikke hjemme på onsdag, hvor Niels og jeg foreslog vi kunne komme. Så vi traf en hurtig beslutning, og ringede og sagde, at så kom vi nu. Ubarberet, med hår på tænderne – og for mit vedkommende i næsten nattøj.

Det var leasing for sjælen. Jørgen og Ulla bor lidt uden for Søllested. For os er det virkelig på landet. Et sted jeg ellers normalt ikke ville drømme om, at kunne trives overhovedet. Alt for langt fra Caféer, tøjbutikker og steder man kan købe smøger.

Men hos Jørgen og Ulla ligger Paradiset. Har aldrig været der før. Men bare det at træde ind af deres dør, overrumplede mig med en følelse af en enorm tryghed og lethed. De er efterhånden et par temmelig voksne mennesker. Mennesker der har levet et langt liv og prøvet lidt af hvert. Mennesker der er lige til. Lige ud af posen. Ingen spil. Man får hvad man ser. Og en lort er en lort. Jeg kan slet ikke beskrive, hvad to så dejlige mennesker gør ved mig. Andet end at jeg bliver fyldt af kærlighed, tryghed, varme, lethed, livsglæde og en overvældende ro. To så skønne mennesker skal man lede længe efter. Hvis jeg nogensinde – guderne forbyde det – men hvis.. .jeg nogensinde mister Niels. Så flytter jeg pronto ud til Jørgen og Ulla. DET er rigdom. Alt hvad de to mennesker rummer er rigdom. Alt hvad de to mennesker gør ved deres omgivelser er rigdom. Jeg vil være ligsom dem, når jeg bliver voksen.

Inden vi så os om, havde vi tilbragt over 2 timer derude. Vi fik en rundvisning både ude og inde. Rent skattekammer. Alle steder vrimler det med små og store ting fra et langt liv. Og begge kunne fortælle utroligt mange spændende historier fra “de gode gamle dage”. Jeg fik grene med hjem fra Ullas have. Og “papir” fra hendes “papirtræ”. Jeg kunne have blevet derude hele dagen, hvis det ikke var fordi civilisationen kaldte os tilbage til “den grumme virkelighed” =o).
Grenene står nu i min udestue. Og bringer lidt af det skønne lille menneske med den meget store personlighed ind i mit hjem.

Tak Gud, fordi solen skinnede og bragte os ud til Jørgen og Ulla i dag =o)

Onsdag d. 23. februar 2012

“Find Nemo”.
En af mine fisk har fået en baby. Aldrig har jeg set så lille bitte en skabning. Bortset fra den lille bitte hundehvalp jeg så i går, som jeg forelskede mig hovedkuls i. Vil have en lille bitte hund, når jeg bliver gammel… eller… hvis ikke synet da svigter helt… så skal den nok være lidt større.

Vores nye baby hedder Nemo. Min kæreste er kronisk angst for at de andre spiser ham. Det vil jeg slet ikke tænke på. Så bliver jeg sur på dem. Og frygteligt ked af det. Nemo er en rigtig lille fighter, lynhurtig og ret god til at gemme sig fra de store fisk. Han skal nok klare den. Vores lille Nemo =o)

Om lidt går turen til Momse. I eftermiddag er der skole-hjem samtale. Dem er jeg ikke så glad for. De der samtaler. Ved jo godt, hvad de vil sige hver gang :”Din søn skal komme noget mere i skole. Han har jo et godt hoved. Men hvis vi skal have ham på gymnasiet skal han jo passe sin skole…” og bla bla bla… Ja ja.. jeg ved det godt. Han er sgu for stor til, at jeg kan bære ham ud af sengen og i skole. Har nok givet lidt op. Føler ikke jeg kan gøre meget andet end hele tiden, at sige til ham, han skal passe den ski.. skole. Ikke for min skyld. Men for sin egen. Glæder mig lidt til vi skal slippe folkeskolen. Håber virkelig han vil brænde lidt mere for det han nu vælger efter ferien.

Min pc fucker mig da helt op. Den er så latterlig. Stener midt i det hele. Og når den går i sort, går jeg i sort. Uhyggeligt så afhængig man er af sådan et maskineri ! Den er jo hele min livline. Jeg bruger den til alt – søge oplysninger, følge med i knægtens skole, bestille medicin, bestille rejser, .. (og andre spændende ting =o) )… Man kan jo knapt fungere uden en pc i dag. Alt foregår elektronisk. Så når møget ikke virker, er man sgu lidt lost ! Vil lægge et billede en af min fiskebaby. Det vil den simpelthen bare ikke. Så det må i have tilgode.

Min kæreste har sagt vi skal købe mig en ny. Men det er jo også ligsom en gammel ven. Alt hvad man har lavet de sidste par år, ligger jo her ! Meget af det kan man selvfølgelig tage med over i en ny pc. Men føler bare, at der er noget der bliver væk. Æv altså.. computere er noget Gud har skabt i vrede. Og når det nu er der, kan man ikke leve uden.

Mandag d. 20. februar 2012

Er da godt nok træt af at være i det her sorte hul. Hader mig selv, når jeg er ynkelig. Det er satme længe siden, jeg har taget sådan et styrtdyk. Bliver totalt selvudslettende. Det sjoveste er, at jeg har skide svært ved at være sammen med mennesker, der har det som jeg har det nu. Er det ikke noget med, at man stejler, når man ser sig selv i andre ?

Har altid tænkt – det man ikke dør af bliver man stærk af. Men man bliver satme også lille. Meget lille bitte. Altså.. det vil sige. Desværre forhindrer mit korpus mig i at være lille nok til at være usynlig, hvis jeg skulle finde på at bevæge mig ud i verden. Lige nu er den fanme godt nok skræmmende. Den der verden udenfor.

Da Melissa var mindre, lærte en meget nær veninde hende at ride. Hendes ynglingstante.
En da stejlede hesten med hende, og Melissa blev meget forskrækket. Men med sagkyndig hjælp fra sin ynglingstante kunne selv min lille datter se, at hun da bare skulle op på hesten igen og ikke lade sig slå ud af en dum oplevelse. At den ene dumme oplevelse ikke skulle forhindre hende i glæden ved at ride.

Børn er sgu så taknemmelige. De kan blive slået ud – men kommer meget hurtigere “op på hesten” igen. Sådan er hun i øvrigt stadig. Vi joker lidt med hendes slogan : Livet er hårdt og så dør man”. Det er en grov men sand joke.

Har sovet og tudet og sovet og tudet og sovet og tudet. Ligner vist noget katten har slæbt med ind udefra. Nu skal jeg heldigvis på arbejde i morgen. Der er trygt at være. På arbejdet. Det er et godt sted at starte med at komme lidt ovenpå igen.

Drenge er ofte meget lettere og lige til, at være sammen med end piger. De fortæller bare en, når man er en hysterisk kælling, og så er man lige gode venner af den grund. Har altid fungeret bedst blandt drenge. De er meget lettere at “gennemskue” og har ikke de der intriger, og formår slet ikke at være ligeså ondskabsfulde i venskaber som piger. Altså .— ved jo godt piger ikke er ondskabsfulde. Vi er bare bedre til at såre hinanden.

Vil bruge dagen i dag på at prøve at vende tilbage til livet. Og slutte med en stor tak til de mennesker der endnu ikke har opgivet mig helt =o)

Tirsdag d. 14. februar 2012

Er lige kommet hjem fra et par fantastiske dage sammen med min lige så fantastiske datter. Vi har været på hotel i København. På Hotel Danmark.

Vi ankom søndag sent eftermiddag til hotellet, efter en del omveje pga. vejarbejde i KBH.
På nettet havde jeg bestilt parkeringsplads. Men receptionisten, som ellers var rigtig sød, kiggede undrende på mig og sagde, at de skam ikke sådan havde parkeringspladser, og det havde de da ikke brugt i mange år. Jeg måtte så vise hende, at der i den mail jeg havde modtaget fra hotellet, med bekræftelse af opholdet, fremgik at jeg skam havde fået en parkeringsplads. Så det fik vi da – I deres meget lille bitte kælder, hvor vi skulle have bilen ned med en elevator. Jeg var total panisk. Men ned kom vi da, og jeg ville slet ikke tænke over, hvordan vi kom op igen, før vi skulle hjem. Melissa var som altid, super optimistisk og munter og tog det hele som en oplevelse.

Værelset vi havde fået var vildt hyggeligt.. meeeen… ultra lille. Vi skulle kravle over sengen, for at komme til vinduet. Sengen var vel at mærke en 1 1/2 mands seng. Og levede bestemt ikke op til løfterne på deres hjemmeside. Så vi stavrede ned i receptionen, hvor jeg måtte beklage, vi vidst ikke helt havde fået et værelse, der svarede til det jeg havde bestilt. Receptionisten lurede lidt og vendte med stor beklagelse tilbage med et “Vi kan godt opgradere jeres værelse, men vi har desværre kun et rygerværelse”… Hi hi.. troede slet ikke de eksisterede mere i disse “rygning-forbudt-alle-steder” – tider. Jeg måtte beherske mig for ikke at begynde at hoppe på stedet, og tog med et stort smil imod vores nye værelsesnøgle og et askebæger ! =o)

Efter vi havde flyttet vores ting til det nye lidt større og rigtig hyggelige værelse, gik Melissa i skabet og besluttede sig for at blive der, for der havde hun fundet en ven. Tror aldrig det rigtigt gik op for hende, at det faktisk var hende selv. Nænnede ikke at sige det til hende. For hun syns altså skabet og den nye ven var ret spændende, selvom hun kunne blive meget forskrækket når hun ikke var forberedt på den nye ven dukkede op.

Jeg måtte overtale hende til, at forlade sin ven, og gå med ud og få lidt at spise. Og lige minde hende om, at det altså var mor og datter-tid og ikke noget med at finde nye venner.
På Hollywood Café havde de buffet. Det så lækkert ud, der er rigtig hyggeligt. Og det var ret billigt. Så der spiste vi. Ved ikke om det var maden eller noget andet… men hold da kæft, hvor blev jeg syg ! Min mave nærmest eksploderede ! Og gjorde da vanvittigt ondt ! Den aften røg den planlagte biograftur til fordel for hygge på hotellet, og kommunikation gennem toiletdøren. Blev så ærgerlig, for jeg havde virkelig glædet mig, og syns det var synd for Melissa, at hendes mor bare sad på potten. Det fortsatte i gennem natten, men heldigvis var der lidt ro på underdelen om morgenen.

Det var helt fantastisk smukt og dejligt vejr. Solen skinnede fra en sky-fri himmel, så vi spiste morgenmaden udendørs =o) Med lidt forsigtighed. Bestille en kæmpe portion yoghurt med en masse gode ting i, for at glæde min mave. Og Melissa fik scramble-egs.

Efter maden og en hel del morgensmøger, for der var skønt at sidde, osede vi lidt rundt i byen, og shoppede en lille smule ;o). Vi gik tilbage på hotellet med vores poser, og ned og se “Ripleys believe ore not”. Tiden gik lynhurtigt, så inden vi fik set os om, var der gået to timer. Der er faktisk også ret spændende. Og som Melissa siger – Hun så det som barn. Denne gang læste hun, hvad der stod på skiltene, så det var en hel anden oplevelse.

Det var blevet tid til lidt mad igen inden vi skulle i Comedy Zoo. Kloge mor mente da, at det kunne vi klare på Burger King med et lille “meal”, så der også kunne blive plads til den cheesecake, vi havde besluttet os for vi skulle have til dessert, der hvor vi spiste morgenmad. Hm.. bad bad idea. Mor tilbage på potten. Denne gang med hovedet nedad. Never mind. Skulle bare af med det, og var klar til Comedy Zoo.

Det var en hylende morsom aften. Der er kæmpe hyggeligt i Comedy Zoo, og en kanon god stemning hele vejen rundt. Vi fik snakket med et par mennesker vi ikke kendte, set nogle fantastiske komikere, og vi fik grinet, så jeg var helt skæv i hovedet. Der var en der spurgte, om vi havde været der før. Det kunne jeg jo kun sige nej til. Jamen.. hun mente bare jeg lignede en “professionel comedy zoo visitor” – hvordan sådan en så ser ud. Gad vide om det var fordi mit grin, var lige så underholdende, som det der foregik på scenen. Der var mærkelig nok mange der vendte sig om, og kiggede på mig – heldigvis med et stort smil. Det kan helt klart anbefales og skal prøves igen.

Klokken blev mange inden vi var tilbage på hotellet vores sidste aften. Tiden går altid alt for stærkt, når vi er af sted sammen. Jeg kan slet ikke sætte ord på, hvor meget Melissa betyder for mig. Jeg kan ikke beskrive, hvor stolt jeg er af hendes person. At hun er som hun er. Og at hun er MIN datter… (nåhr ja.. selvfølgelig også hendes far – men jeg vil have æren !)

Næste morgen tog Melissa det med ophøjet sindsro, at vi nu skulle have bilen ind i den her elevator og op af kælderen. Hun havde planlagt i sit hoved, hvordan vi skulle gøre det. Så hun stod meget overbevisende med sagkyndig stemme og dirigerede sin mor – i bil – rundt i en kælder, hvor der dårligt kunne holde en cykel, og hvor selv dværge måtte gå med bøjet hoved. Og mor.. “du kan jo nok se, at du er nød til at bakke ind i elevatoren, for ellers kan vi jo ikke komme ud, når vi kommer op !” Øh.. jo.. det kunne mor jo godt se.. bare ikke helt hvordan. Men det kunne Melissa. Så op kom vi, med mors nerver uden på tøjet, og Melissas meget professionelle hjælp.

Vi har grinet meget. Og snakket meget. De her dage. Det er guld værd. Tusind tusind tak Prinsesse. For alt. Ikke mindst for at du prioriterer tid med din mor. Hvor jeg dog bare elsker dig pigebarn.

Nu glæder vi os bare til, at Rasmus når der til igen, hvor han gider lave noget sammen med os. =o)

Lørdag d. 11. februar 2012

Havde en helt fantastisk slaskeegoistdag i går. Så 3 afsnit af “Downton Abbey” – Total ynglings serie ! Lavede nøglebrætter færdig til mig og Melissa – er lidt stolt af dem =o) (Hun kom tilfældigvis lige forbi, så jeg fik givet hende det med det samme. Hi hi. nøglebræt ala Charlotte – åbner en nøglebrætwebbutik !) Sluttede dagen med at nørde computer-spil til Mozart. Og nåede lige at sige godnat til min Kæreste, som kom hjem med de største “Happy eyes” =o). Ham og en masse andre knægte havde været henne og “dekorere” Micros hus (min chef), som blev 30 år i går. Det bliver man frygtelig tørstig af =o)

Sov til kl. 14.00 i dag. Blev lidt ærgerlig – men tænkte alligevel, at jeg sgu nok trængte til det.

Til aften har jeg været med min skønne datter, min skønne veninde og hendes skønne datter på Menstrup Kro og se og høre Thomas Warberg og Linda P. Trods dramatiske omstændigheder med en anden veninde, lykkedes det os at få en hyggelig aften. Man kan heller ikke andet end at få rørt lattermusklerne med de to på scenen. Jeg er total vild med Linda P. Hun er noget nær den skønneste kvinde på jorden. Hun er bare Linda P, total upåvirket af sit kæmpe naturtalent, begge ben på jorden, og ingen når hende til sokkeholderne. Fantastisk kvinde. Og meget meget smuk.

Det var en meget underlig afslutning. Har aldrig oplevet noget tilsvarende før. Vi klappede jo og piftede og alt muligt, da Linda P. afsluttede sit show. Men… er det ikke meget normalt, der kommer et ekstra-nummer ? Blev nærmest pinlig på vores alles / publikums vegne. For der var da ikke klappet ret meget, får folk begyndte at rejse sig og forlade salen. Der var også meget hurtigt blevet tændt lys, så der herskede lidt forvirring. Er helt sikker på Linda P., var klar til ekstra-nummer…. Der gik bare et eller andet galt. Det var helt vildt underligt. Håber hun med sin fede humor, har stået bag tæppet og røv-grinede af os bonderøve hernede =o)

I morgen søndag, tager jeg på hotel i København et par dage med min datter. Biffen i morgen aften, Open mic i Comedy Zoo mandag aften, lidt butiksoseri og måske en manicure om dagen. Glæder mig vildt til det hele. Ikke mindst et par dage alene med min datter.

See you. =o)

Torsdag d. 9. februar 2012

Uhmmm… føler mig helt .. udglattet.

Min kollega og jeg har i dag indløst vores julegave fra Greenline… et gavekort til Annas hudpleje i Nykøbing (he he.. det er mig der køber julegaver i firmaet ;o) ) Hold da ellers op det kan VARMT anbefales. Både at forkæle sig selv og at gøre det hos Anna.

Først fik jeg ansigtsbehandling i 1 1/2 time og manicure. Altså.. det må være det nærmeste man kommer himlen.. bare at ligge der og blive nusset for alle pengene ! Min kollega startede med manicuren. Så byttede vi.

Som prikken over iét var det et par skønne “piger” der hyggede om os. De var et par friske, glade, engagerede og rigtig søde polske piger, hvoraf den ene var Anna. Den anden hed Joanna. Det gør oplevelsen så meget bedre, når den bliver udført af mennesker, der virkelig ønsker at gøre det bedste for deres kunder. Det gjorde de to helt enestående godt. Under ansigtsbehandlingen er man helt afslappet og stille og lytter til dejlig musik, mens man ligger i en varm stol og bare tager imod. Under manicuren er der masser af snak og latter og pjat.

Efter vores behandlinger skulle vi jo lige teste nogen produkter. Under stor fornøjelse. Også for dem som kom efter os. Anna mente jeg burde have lidt farve på brynene. Og så skal jeg da også lige have lidt på læberne. Når nu vi var i gang skulle vi da også lige prøve noget nyt silikone-mascara, der forlænger vipperne. Jamen .. vi blev da smurt ind til den store guldmedalje, og endte da også med at købe det der fantastiske “vippe-forlænger”. Jeg skal helt klart derover igen. Har smidt link på min link-side. =o)

Inden jeg kørte helt hjem, lagde jeg vejen forbi en længe savnet veninde. Hun har efterhånden været trist længe, grundet en masse personlige ting. I dag lignede hun én der havde været med mig på skønhedstur – Åben, glad og havde fået lidt af sit gode gamle humør tilbage. Det endte da også med at en lille tår-kaffe-tur blev til et par timer. Skønt at se hende være på vej tilbage. Og glæder mig til vejret atter bliver til vi kan sidde ude i hendes dejlige have og knævre kaffe =o)

Hjemme var der run fra alle sidder i køkkenet. Min søn og en kammerat skulle i gang med at bage pandekager. Min Kæreste havde gang i noget wok. Og min papsøn forsøgte at komme til at få lidt mad. Gjorde mig rigtig til for dem, for at de jo skulle sige, jeg så 20 år yngre ud end da jeg tog hjemmefra ! Men ak.. altså .. drenge ! Min søn :”Øh.. jeg kan da godt se du har fået nogle meget hvide striber i den ene side i dit hår”. Det var så mine grå hår, som der hele tiden har været der, han hentydede til. Min papsøn : “øh.. hvorfor vifter du sådan.. ? Hvad er det lige jeg skal se ? .. Nåååårh.. Du har fået lavet hår !!!” NEJ kære papsøn, det havde jeg så lige ikke !. Min kæreste synes bare jeg duftede godt. Og meget naturligt !. Aih.. han syns nu også mine øjne var meget meget fine. =o)

Pyt med hvad alle mine skønne “knægte” kan se. Det er lækkert udenpå. Men det føles så sandelig ligeså lækkert indeni. Og det er det vigtigste. For DET kommer knægtene tilgode =o) <3

Onsdag d. 8. februar 2012

Så har mors små søde akvariefisk fået helt rent hjem. Fiskene har til min store skræk været syge. De fik pludselig sådan nogle hvide pletter og deres finner så ud som om, der var nogen der havde taget bidder af dem. Var lige parat til at ringe efter dyreambulancen !

Min kære dejlige kæreste. Han lider med mig, hvis “mine” fisk ( han får lov til at lade som om, det også er hans) ikke har det godt.

Vi havde dagen før, vi lagde mærke til at fiskene ikke var helt okay, været oppe og købe to nye planter og to nye fisk. Havde godt bidt mærke i, at planterne ikke så friske ud. Med min viden tænkte jeg jo bare at de nok var blevet overvandet – nej… men at der nok bare skal nogle nye til. Men ak nej. Mine små søde fisk var syge. Det var planterne også.Og min stakkels malle var allerede død.

Købte noget medicin hos dyrhandleren (den dejlige tålmodige mand – skal man være med en blondinefiskeindehaver). Og gav dem en kur på 3 dage. Niels skiftede alt på filteret, så det også var helt fint. Om aftenen på første kur-dag, sad jeg længe og kiggede på fiskene. Snehvide fik det værre og værre. Hun havde ingen kræfter, “snappede efter vejret” og de andre fisk bed efter hende. Helt knust gik jeg op og vækkede Niels kl. 1. om natten, og sagde at nu måtte han altså gøre noget !! Jeg kunne ikke holde ud at se på hun havde det så skidt !! Jeg var klar til at sende hende i himlen, for jeg var sikker på hun skulle dø ! Min kære dejlige skønne tolerante kæreste foreslog at vi isolerede hende i en pose, så hun fik fred fra de andre. Hvis hun ikke fik det bedre, måtte vi tage den derfra.

Næste morgen fløj jeg op a sengen og ud til snehvide, og lukkede hende ud af posen. Til min store glæde havde hun fået det meget meget bedre =o) Tak kære venner foroven, fordi i hørte min bønner !

Syns egentlig det så bedre ud efter kur og salt og hvad det hedder alt sammen. Men jeg var alligevel ikke helt tilfreds.Så i dag har vi ganske enkelt tømt akvariet. Renset alt hvad der kunne renses og startet forfra med en minikur. Nu tror jeg på de nok skal få det rigtig fint. Og så må jeg sikkert godt få min nye hvide malle for Børgesen. Jeg må ikke få den for ham, før mit akvarie er helt i orden igen. Det bliver det nu ! Så Børgesen – om et par dage kommer jeg op med nogle bevis-billeder og henter min malle ! =o)

Tirsdag d. 7. Februar 2012

(Eller… onsdag er det vil snarere).
Har en rigtig æv dag. Var i godt humør, da jeg stod op, men havde det lidt underligt. På arbejdet røg min tolerance pludselig af fløjten til. Nogen råbte lidt højt, og det skar igennem mit hoved. Har fået det mere og mere underligt i løbet af dagen. Har pisse ondt alle steder.

Tiden har det med virkelig at tage røven på mig…. Jamen i Guder.. ! Er vi allerede i februar ?? Og det er uge 7 i næste uge.. ! Det er jo lige om lidt !

Har lovet Melissa vi skal have et par mor og datter dage sammen. Først var det meningen vi ville have været på ferie – Børnene og jeg. Men min søn er ikke rigtig til at få med. Det kan jeg jo egentlig godt forstå.. Han er 16 år.. snart 17. Og han gider sgu ikke vores tøse-fnidder. Han gik på kompromis, og ville MULIGVIS tage med os på ferie, hvis vi ventede til efteråret. Det skulle jo ikke forhindre Melissa og jeg i at være sammen. Jeg ville have taget hende med til London. En idé jeg har “stålet” fra en ny skøn veninde, som tager derover lige om lidt med sin datter… og mand.. og svigermor. ;o)  Men… det er ikke lige årstiden til cafébesøg. I hvert fald ikke når man er ryger. Det er fedest at være i London, når vejret bliver lidt lunere og man kan tilbringe sin tid derover udenfor. Så det blir til et par dage på Hotel i KBH med biffen, god mad og comedy zoo.

Det tog bare helt røven på mig, at det allerede er i næste uge. Og stakkels Melissa har både i går og i dag forhørt sig om jeg har fået sat dage på vores “være-sammen-tid”. Det var først her til aften det gik op for mig, at det er nu.. altså.. i næste uge. Nu er der booket værelse på Hotel Danmark. 2 overnatninger. Glæder mig. Savner hendes selskab, og trænger til at komme lidt væk fra alting.

Tiden tager bare røven på mig… Gad vide om det er derfor jeg har det underligt.

Mandag d. 6. februar 2012

Yeeesss ! Så lykkedes det alligevel at få lavet lidt i dag =o) Stod ellers for sent op. Og sad alt for længe og nørdede pc.

Min kære Papsøn har en formidabel evne til at bringe energi med sig, hvor han går. Det smitter af =o) Han havde købt sådan en tingest der måler hårdhed og sådan noget i vandet. Ham og hans fars store lidenskab er vores espresso-maskine. Så selvfølgelig skal det vand der kommer i den jo også være det absolut bedste.
Nu skulle der eksperimenteres med vand. Vi blev også nød til at ringe og bede min kæreste komme hjem med en kildevand, så vi kunne se, hvad der var i sådan én.

Så var jeg ligsom i gang. Tak Aske =o) Blev da helt aktiv. Ryddede op i et par køkkenskuffer, tørrede skabe af – nogle både indvendig og udvendig, vandede og ordnede alle planterne, fik lagt en masse tøj sammen, gik i gang med at vaske noget nyt. Hyggede mig lidt med at skære et par fremtidige nøglebrætter, og male den første side af dem. Hov.. fik også sat et par kabelkanaler på min skriveborde, så mine ledninger ikke bare hang og så rodet ud.

Min kæreste og jeg har fast date foran tv-et mandag aften kl. 20.00. Det er det eneste tidspunkt af hele ugen, han gider se tv på, så det er en meget vigtig date. Der kommer nemlig “Livets planet” fra DR1. Bare ikke i dag – ÆV. Heldigvis kom der også kl. 20 et spændende program om delfiner på DRHD efterfulgt af et program om opera-huset i Sidney. Så jeg fik da holdt ham i sofaen den obligatoriske time og lidt til. =o) Efter tv et dejligt varmt bad, og nu sidder jeg her og venter på min maskine vasketøj skal blive færdig, så jeg kan få den sidste sat over inden sengetid og en ny spændende dag på job i morgen.

Rigtig god nat derude =o)

Søndag d. 5. februar 2012

Søndag formiddag er Café Hack tid. Klokken 10 sidder vi i havestuen med kaffe og morgenmad og hører Café Hack. Vi var med i sommers da programmet blev lavet i Knuthenborg Park.

Min kæreste må være den mest tålmodige og vedholdende kæreste i hele verden. Om søndagen (og mange andre dage) har jeg uendeligt med tid. Til ingenting. Til pjatnusserier. Der skal meget til at trække mig op om søndagen og ud. Min søde kæreste sidder midt i Café Hack, kigger mig i overbærende i øjnene, og bebuder at Futte vist trænger til at blive startet op og luftet. Puha.. slå da lige luften ud af maven på en stakkels forsvarsløs pige ! Han ville sgu have mig UD. I den kulde !? Og så på en søndag ! Han bliver troligt ved med at spørge om jeg vil med ud, selvom han 9 ud af 10 gange får en milliard undskyldninger for, at jeg ikke lige “har tid”.

Sandt nok, der er fantastisk smukt derude. Men det kan jeg altså sagtens se fra vinduet ! Vi parlamenterede lidt frem og tilbage, og indgik et kompromis, der bestod i, at han varmede Futte op først, parkede lige foran døren, lavede kaffe og vand, og gav kage på vejen. Så kunne jeg strække mig til at gå fra havestuen – stadig iført nattøj – ud til Futte og pakke mig ind i tæpper og på betingelse af, jeg ikke på noget tidspunkt behøvede at bevæge mig udenfor Futte på vores tur.

Det blev jo som altid en rigtig hyggelig tur. Vi så steder på Lolland jeg ikke anede eksisterede. Lundehøje Havn. Har i nogensinde hørt om Lundehøje havn ? Der er ret hyggeligt. Tror der er fedt om sommeren. Der mangler bare lige et sted der serverer cappuccinoer. Vi var også forbi Lundholm Gods. Der har jeg ikke været siden jeg var barn, og dengang var der ulve. Sikke dog et fantastisk sted. Køber det når jeg vinder i lotto og laver det om til retræte. Et total kvindeluksus sted med spa, manicure og masser af massage. Pool og cocktailbar og tjenere i bar overkrop. Deluxe ophold til kvinder. Kunne sagtens få øje på det.

Nårh.. min kæreste ville hellere se Lundehøje Havn. Blev helt overrasket over at de rent faktisk have køretøjer på disse kanter. For mig var det da godt nok virkelig PÅ LANDET. Beboet af hesteglade mennesker og storbønder. Og en tusse gammel karrygul vaskemaskine i vejkanten ved et hus, der så ud som om, de havde samlet ALT det andre ikke gad have på et meget lille sted.

Det var en rigtig hyggelig tur. Og meget smuk. Sov på vej hjem. Er hamrende træt hele tiden. Har mere ondt end normalt. Pisse irriterende. Det bremser mig. Venter på foråret. Trænger nok som mange andre på denne årstid, til at kunne komme ud, uden det tager 4 timer at få tøj på. Jeg går i hi i vinterhalvåret. Syns stadig det er en smuk årstid. Og jeg vil ikke undvære den. Men det bliver altså også dejligt, når tingene begynder at blive grønne igen og solen rigtig varmer igennem.

 Lørdag d. 4. februar 2012

Har været over og klippe min lille momse i dag. Min elskede lille momsemor. Hun er 92 år. Og kan hverken høre eller se. Eller huske noget som helst. Men mig og min søster ved hun hvem er =o) Uanset om der går 2 dage eller en uge mellem vi ser hende, så siger hun hver gang hun ser os, at hun savner os.

Momse har englehår. En meget lille dame (hun er faldet sammen med alderen) med det sødeste bløde hvide englehår =o) Hun er en sej dame. 3 af sine 4 børn har hun mistet. Og den sidste hun har, er sur på hende, og kommer ikke hos hende. Min morfar mistede hun allerede da jeg var 8 år. Hun er den ældste ud af en søskendeflok på en 10 – 12 stykker. Og der er kun 3 – 4 stykker tilbage. Hun har overlevet rigtig mange af dem hun holder af. Lille momse bliver bare ved. Også selvom hendes liv foregår på hendes sofa, og det vildeste hun oplever er, når hun får besøg. Hun har været mere end mor for min søster og mig end vores egne mødre har været.
Ja.. altså.. “vores mødre” – min søsters og min mor. Vi er egentlig ikke søstre. “Bare” kusiner. Men begge enebørn, med et par misbrugende mødre, som vi begge mistede. Fædre har vi aldrig haft noget af. D.v.s. min søsters rendte sin vej, da hun var lille. Det gjorde min også – altså – rendte væk, ved at stikke hovedet ind i en gasovn, til han forlod denne verden.
Så – you see –  vi ER altså søstre i hjerte, sjæl og opvækst =o)

Det er hunde hamrende koldt udenfor. Forfærdelig koldt. Og meget meget smukt. På vej til Momse, så jeg den smukkeste ildrøde sol på vej i seng. Himlen ændrede sig fra det ene kunstværk til det andet. Der er en helt special stemning over vinteren. Hvid, bidende kold, meget stille. . .  og fantastisk smuk. Det er som om frosten og sneen lægger en dyne over verden. Verden kører langsommere og mere stille. En fascinerende årstid. Og alle tiders lejlighed til at tilbringe noget tid på sofaen med en god film, noget varmt at drikke og en kæreste der nusser tæer =o)

Søndag d. 28. januar 2012

Lykke er en uvurderlig forbigående følelse. Lykken strejfede mig i dag.
Jeg er ret tung i rø… og kan være svær at få ud af betrækket. Min kæreste spørger mig tit om vi ikke skal gå tur. Har altid en eller anden smart undskyldning. Men ikke i dag.
Det har sneet i nat. Elsker se. Naturen er fantastisk smuk i hvidt.

Min kæreste hedder Niels. Det er altså lidt lettere end hele tiden at skulle skrive “min kæreste”. Han hedder altså Niels den dejlige mand.

Niels pakkede rygsækken med kaffe, vand og en hel pose frø til ænderne. Godt med varm tøj på, og så ellers ud i alt det smukke hvide. Vi er et meget privilegeret by-folk os maribonitter. Vi har den smukkeste domkirke, liggende i de smukkeste grønne omgivelser med søen som midtpunkt. Dér holder alle mine bedste venner til. Fuglene, ænderne, muldvarpene. Og nogle gange mennesket. Dem kan jeg ikke så godt lide. De tager alt for lidt hensyn til, at det er dyrenes hjem. Mennesket har altid troet og tror stadig de har fortrinsret i naturen. De har de fanme ikke ! Det har mine små venner !!!

Det var som om de alle var samlet samme sted i dag. Sikkert fordi en stor del af søen er frosset til. Ænderne har altid fascineret mig. Mange folk siger de er dumme. Så blir jeg sur. De er slet ikke dumme. De er rigtig søde, glade og taknemmelige. Elsker når de flokkes om mig. For det gør de jo, fordi jeg er sød. Det har intet at gøre med, at jeg har favnen fuld af mad ! De kan simpelthen bare godt li´ mig ligsom jeg kan li´ dem =o)

Det var hamrende koldt, der hvor det blæste lidt. Vores kinder blev helt røde og næserne løb. Skøn følelse. På vej tilbage gik vi forbi kirken. Her strømmede det ud med den smukkeste lyd, som nærmest dragede os ind i kirken. Der skulle være kirkekoncert en time senere, så midt i kirken stod et kor af unge piger med henrivende stemmer og øvede. Vi blev nød til at sætte os ned. Kunne slet ikke løsrive mig, for al den smukke lyd.

Som jeg sad der. Midt i kirken. Med røde prikkende kinder. Med min Kæreste ved min side. Omgivet af skønhed. Lige dér ramte lykken mig med et brag ! Tårerne trillede ned af mine kinder og alt stod bare stille.Ubeskriveligt.

Livet er forunderligt. At man kan møde lykken, når man mindst af alt venter det. Det ville være kedeligt hvis den var der hele tiden. For så ville man ikke kunne mærke, hvor fantastisk og unik den er. Tror ikke man ville sætte pris på den, hvis den bare sådan var der. Føler mig meget heldig, når den lægger sin vej forbi mig. Og det gjorde den i dag.

Rigtig god søndag derude =o)

Lørdag d. 27. januar 2012

Sad lige og nørdede “Bubble Witch saga” på FB. Har muget ud i kludene det meste af dagen, og syns jeg havde fortjent en siddende pause foran pcén.

Jeg har sgu virkelig en mening om ALT. Og blir tit kæmpe hysterisk, når der ikke er nogen der gider høre på mig, og jeg ikke har nogen steder at komme af med alt mit skrald.

Så en dag for noget tid siden blev min kæreste enig med sig selv om, at jeg skulle da have en blog ! Selvfølgelig ! Pisse godt alternativ til at forfatte bøger ! Ville jo aldrig kunne nå at skrive alle de bøger om alle de ting jeg har en mening om. I hvert fald ikke, hvis man skal tro på, jeg kun har et liv – hvilket jeg i øvrigt ikke tror. At vi kun har et liv. Men ville nok ikke gide skrive så mange bøger. Tror sgu også de ville blive lidt tynde, når dampen var gået af ballonen.

Så…. det var jo intet mindre en genialt, at lave mig en blog.

Bloggen har min kæreste og papsøn så rodet med et stykke tid. Uden min indblanding.Har vidst ikke vist dem den store interesse for den her blog. Det røg ligesom lidt i baggrunden igen.

Men nu.. midt her i mit “Bubble witch sage”-nørderi kommer min kæreste og præsenterer mig for det færdige resultat. Blev jeg da lige gladeligt overrasket. Den har de sgu da godt nok lavet flot ! Hvis man lige ser bort fra det der med den “storrygende, rødhårede hystade”. HAR prøvet at forklare dem, at man IKKE må lyve – MEN man må godt omgås sandheden.. eller.. omformulere den… eller… never mind. .. .Lader det sgu stå.. For det er jo bare sandheden. =o)

Får blod på tanden, og har en forventning om, at mig kommer i nok til at høre en hel del mere fra. En fed tanke ! Min helt egen “skraldeboks” ! Og så kan folk sgu læse den hvis de gider.. Eller la´ vær.

Smutter lige tilbage til nørderiet, og lader tankerne blæse der ud af med alle de ting, jeg godt kunne tænke mig at bombadere jer med =o)

På snarlig gensyn folkens. Og… TAK Kæreste og Aske for denne her fantastiske “skralde-side” !!! =o) <3<3<3

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *