Strafbart at løbe fra valgløfter !

Lørdag d. 9. november.

DET BURDE VÆRE STRAFBART AT LØBE FRA VALGLØFTER !

Nu er der sgu snart valg. Igen. Denne gang Kommune valg.
Dagene er kommet, hvor man fra morgen til aften sidder og ryster på hovedet af politikkerne og bliver mere vildledt end vejledt. Man kan ikke gå uden for en dør uden at få smidt et hav af billeder i hovedet, af Kommunens fremtidige magthavere.

Man kan ikke åbne radioen eller avisen eller pcén uden det handler om politik. Hvad skal vi bruge det til ? Det er jo i sidste ene løgn på løgn, alt det vi bliver fyldt med.

For 20 år siden, var jeg indædt politisk aktiv og meget bevidst om mine standpunkter, og tvivlede ikke et øjeblik på, at jeg satte mit kryds, hvor jeg vidste de ville kæmpe, for det jeg stod for. Der var tydelige politiske skel mellem partierne, og man var ikke i tvivl om, hvem der stod for hvad. For 20 år siden kunne jeg ikke drømme om, ikke at stemme.

I dag ligner alle partier hinanden. Der er ingen Patriarker. Ingen skel. Det er en stor gråzone, som fylder os med det, de tror, vi gerne vil høre, blot for at indgå en masse kompromisser, der strider stik mod deres løfter og oplyste politik, når der gås i aktion.
Valgløfter

Tror jeg opretter et nyt parti : Sofavælgerpartiet ! For det er der jeg er. Jeg aner ikke, hvor jeg vil sætte mit kryds. For jeg stoler ikke på nogen af dem over en dørtærskel.

Hvordan kommer vil tilbage til græsrodsbevægelsernes indflydelse ? Til dengang hvor folk lidenskabeligt kæmpede for en tydelig sag.? Til dengang, vi vidste, hvad vi stemte på, og var trygge, for vi vidste, hvad der kom, med det kryds vi satte. Uanset om det var fra højre eller venstre.

I mit hoved er der kun to muligheder :
- Ikke at stemme og blive sofavælger.
- AT INDFØRE STRAF FOR AT LØBE FRA VALGLØFTER !!
Sur mor
Justice1

Foretrækker helt sikkert sidstnævnte.

Syndebukke og samfundsmanipulation !

Lørdag d. 9. november 2013

Med fare for at blive meget ensom, bliver jeg simpelthen nød til at komme af med det nu. Hvad fanden er det for noget ! Vi er mere bange for Faderhuset, end vi er for muslimer !!! Det er politisk ukorrekt at køre medieheksejagt på de indvandrere, som fordærver vores land (og det betyder ikke at jeg mener at ALLE indvandrere opfører sig dårligt !) – for så bliver man DØMT for racisme. Folk forarges, når man på FB understreger sin nationalitetsfølelse og tilkendegiver et ønske om, at bevare den. Men det er helt korrekt at køre mediejagt, på noget så uskadeligt som Faderhuset !

Hvad fanden er det vi er så bange for ? Hvad er det lige Faderhuset kan gøre os ? De kan sgu da kun, som alle andre mennesker, gøre skade på dem, som ønsker at blive “skadet” !

Det er meget ulig mig, at gå i kamp FOR Faderhuset. Har fordømt dem. Hadet dem. I sær efter datterens bog : “Ondskab”. Jeg slubrede den i mig råt for usødet, og ønskede Faderhuset lodret ned i Helvede ! Men .. for fanden da altså. En ung knægt lærte mig, at der ALTID er to sider af samme sag. Jeg falder stadig i, og lader mig let påvirke af det umiddelbare. Men knægten har givet mig stof til eftertanke. Derfor satte jeg mig ned og søgte på informationer om Faderhuset, og så en hel del af de dokumentarprogrammer, der er lavet. Og jo mere jeg ser, jo mere føler jeg banket tilbage til middelalderen. Vi mangler bare at brænde Ruth på bålet på torvet Lørdag formiddag.

Det her handler i virkeligheden ikke om Faderhuset. Det handler om, at vi har så fandens meget brug for syndebukke i vores samfund. Rockere, rockerrelaterede og Faderhuset har lige nu Stjernestatus, som samfundsfjender nr. 1. !

Fantastisk – for så kan samfundets virkelig fjender arbejde uforstyrret ! For helvede altså ! Vågn dog nu for fanden op derude !!

Ingen kan skade os mere end vi selv tillader det ! Lidt endnu !! Men sandt nok er der ikke meget tid tilbage, før vi har Kinesiske tilstande i Danmark ! Vi tænker sgu ikke længere selv ! Det har vi medierne til at gøre for os ! Det er sgu altid lettere at kaste den stinkende lort over på alle andre, fremfor at fjerne den fra egen gadedør først ! Det være sig gældende helt nede fra det enkelte individ til toppen af samfundet !

Vi bliver endnu ikke fængslet for vores politiske synspunkter. Men.. hm.. vi er allerede godt i gang med at tilpasse vores lovgivning til at smide alle i brummen, der skiller sig ud fra normen, og lade det virkelig skurke gå fri ! Vi er tilbage til lørdagsunderholdningen på torvet til lynchning af samfundets udskudte og stemplede i weekendaviserne !

Endnu engang. Jeg er rystet over, vi er mere bange for Faderhuset, end vi er for de muslimer, der ønsker at skifte dansk kultur ud med muslimsk, tage mange hundrede års traditioner fra os, for at indføre egne traditioner. Traditioner og kultur fra det land, som selvsamme mennesker er flygtet fra !!!! Jeg vil ENDNU engang understrege – Jeg er IKKE racist – kender mange skønne mennesker af anden etnisk herkomst (og mange af dem laver fandens god mad og kager ! ) Siden mine børn er små, har vi haft alle mulige skønne unger af alle herkomster farende rundt i vores hjem, og har det stadig. Kender mange af anden etnisk herkomst, som fungere fremragende og er en stor gevinst for vores samfund.

Jeg er bare indædt rasende på folk, der ikke kan opføre sig ordentligt. Uanset hvad hudfarve eller baggrund man har ! Men DANSKERE er DANSKERE ! ! Vi SKAL løse vores egne problemer og har rigeligt at gøre med at få styr på vores egne ballademagere ! Vi behøver ikke yderligere byrder udefra. Kan man ikke opføre sig ordentligt som gæst i landet eller udenlandsk tilflytter, skal man skride tilbage, hvor man kom fra !! Er man racist for at sige det, så ER jeg fanme nok Danmarks største racist !!!

Det var lige et lille “racistisk” sidespring og surt opstød. Og et samsurium af frustrerende følelser i røven på det kommende kommunevalg, og alt muligt andet af samfundets fuldstændig uforståelige handlinger. Fatter ingenting mere. Er bare skræmt og rystet.

Suma sumarum er : Prøv nu at luk øjnene op for samfundets virkelige fjender, og lad være med at bruge alle de ressourcer på magthavernes afledningsmanøvre. Vi falder lige i med begge ben. Hver gang !
manipulation 3
 

Kinas invasion af Danmark anno 2013

Søndag d. 27.10.13

Hm.. det er lidt ufatteligt, jeg aldrig lærer, at holde radioen slukket.
Elsker musikken. De spiller vildt meget godt musik på P4. Det bliver man glad af. “man sku´ egentlig la vær men… man gør det jo alligevel.. la la la la”. Men de der nyheder.. det er sgu ikke så godt med dem.

Et er vi sender alle vores arbejdspladser til Kina. Og at kineserne højst sandsynligt får en eller anden indflydelse på Femern byggeriet. Men sørme om vi ikke også er blevet inspireret af landets styreform, som nærmest idømmer dødstraf til systemkritikkerer.

Nu er det mange årtier siden, at dødsstraf blev taget af straffeloven i Danmark, og man fængslede folk efter forgodtbefindende. oO(Jesus.. hvis jeg havde levet for 200 år siden, var jeg blevet brændt på bålet i offentligheden lørdag formiddag ! Gisp.. =o/ ) Det lyder jo meget godt ikk. Vi har ytringsfrihed i Danmark. Vi rummer alle mulige forskelligheder – Hekse ;o), sindslidende, alle former for alternative behandlingsmetoder og alt muligt andet. Vi er da et SÅ åbent og frit land. Der er plads til ALLE og vi kan stort set gøre, hvad vi vil, indenfor straffelovens rammer. Eller kan vi …..?

En rigtig god arbejdsplads, er en arbejdsplads, hvor medarbejderne har stor indflydelse på deres arbejdsliv. Indflydelse på udviklingen, på arbejdsmiljøet, på arbejdsstedets trivsel. Det giver engagerede og motiverede medarbejdere, hvilket betyder de yder mere, er gladere, og sætter en ære i at være tillidsskabende og serviceminded. Glade medarbejdere tager også større ansvar. Dette gælder for alle arbejdspladser. Uanset hvilket område du arbejder indenfor, yder du en service overfor en eller anden form for kunde. Og sådan er det på de fleste gode private arbejdspladser. God Ledelse, glade medarbejdere, glade kunder.

Træder du ind på det offentlige marked bliver tingene vendt totalt på hovedet. Du kan i princippet sætte negativt fortegn i baglæns rækkefølge. Dårlig Ledelse, stressede/pressede medarbejdere, triste kunder. Det er sådan jeg oplever hele vores offentlige system. :

Topledelsen = Politikkerne træffer nogle beslutninger, der skal omsættes i praksis af offentlige ansatte. De offentlige ansatte er konstant under pres, har slet ikke ressourcer til at omsætte politikkernes beslutninger i praksis og sidst men ikke mindst, får de mundkurv på, og bliver fyret, hvis de udtaler sig, om deres ubegribeligt dårlige arbejdsvilkår.

Lolland kommune har den ene skjulte dagsorden efter den anden. Sagsbehandlerne arbejder ikke ud fra lovgivning, men ud fra af Kommunens udstykkede rammer, som man bliver fyret, for ikke at overholde. Og det handler IKKE om borgernes ve og vel, men om ren ¨økonomi. Hellere folk “dør” end at koste kommunen penge. Alt i mens der bliver postet flere millioner i udlandshjælp og indvandrerfamilier med mange børn, der lever af overførselsindkomster. Men vores unge – dem overlader vi til sig selv og forstår ikke de melder sig ind i uheldige grupperinger.

Vores politi, som skal passe på os, er blevet pålagt, at bruge ressourcer på at opkræve bøder ! Regeringen budgetterer med at befolkningen overtræder loven !! Og hvis kvoten ikke er kradset ind i slutningen af året, handler det om, at smide al fornuftigt politiarbejde over bord, og få kradset penge ind til staten. Og hvis man brokker sig over det, bliver man fyret.

For helvede altså. Vores samfund er sgu da bundråddent snart ! Ytringsfriheden er ikkeeksisterende. ! Det koster dit eksistensgrundlag at udtale dig ! At sætte spørgsmålstegn ved de ting, man skal udføre i praksis er fyrringsgrundlag. Selvfølgelig ikke på papir. For det må man jo ikke. Men det er let at gøre det ulideligt for en medarbejder, at komme på arbejde !!

Vi har kinesiske tilstande i Danmark. Og vi er bange for Rockere og Faderhuset ! Vor herre bevares !
manipolazione