Tysk undervisning.

Onsdag d. 09.01.13

Radioavisen P4 fredag d. 04.01.13 oplyste bekymring over de unges fravalg af tysk i skolen. De unge har brug for sprogkundskaber i nutidens internationale verden, med samhandel og samarbejde på kryds og tværs af grænser, og med tyskland som vores nærmeste nabo, og tysk som 2. mest udbredte sprog, er det en vigtig kunnen. Så sandt så sandt.

Begge mine børn har valgt Tysk undervisning fra. Ikke fordi de ikke kan lide sprog. Men fordi undervisning er smertende gab-kedelig !
Tysk undervisning i folkeskolen er, som så mange andre fag, håbløst forældede.
Det er stort set al sprogundervisning på skolerne faktisk. Det du lærer er turist-sprog til husbehov. “Jeg hedder Charlotte og jeg kommer fra Danmark. Jeg vil gerne bestille end pølse”. “Mein Name ist Charlotte und ich komme aus Dänemark. Ich möchte als Wurst zu tun” (Direkte oversat på Google Translate – Total grinern ! “Jeg vil gøre noget som pølse(agtigt) !!!” *GG*)

Hvad skal de lige bruge dét til ? De lærer at fortælle, de har en far og mor og 2 søskende der er så og så gamle og så lærer de, de gode gamle skoleremser : “Durch, Für, Gegen, Ohne, Wieder, Um – Kennst du nicht die Akusativ, dann bist du wirklich dum.”
Det kan være fint nok at starte med det første år i de små klasser – men så skal der også noget andet til. Især i de større klasser, skal der noget mere spiseligt og salgbart for at fange de unges interesse for sprog. De skal forstå vigtigheden af at kunne, men også hvor stort udbytte de kan få af det, i deres fremtid. At det mere eller mindre er en nødvendighed i alle faggrupper.

De skal lærer, hvordan man føre en samtale på et andet sprog med en mulig samarbejdspartner, holde møde på et fremmedsprog, sælge sig selv, et produkt eller hvad ved jeg på andre sprog. De skal lærer det i tingenes rette forum, så de kan se, hvad de kan bruge det til, og hvorfor det er vigtigt.

Min Kærste og jeg opfandt et nyt og meget mere spændende fag, som vi er sikre på de unge ikke kan sige nej til : International Erhvervskommunikation !
Al sprogundervisning baseret på den virkelige verden. Undervisning i sprog man virkelig kan bruge til noget. ! Tag børnene og de unge med ud på virksomhederne og giv dem sprogundervisning sammen med virksomheden. Tag erhvervsfolk ind i undervisningslokalet, og lave dem give ungerne en case fra virkelighedens verden på et andet sprog. Gør sprog-undervisningen samfundsorienteret ! Sprogundervisning gøres spændende, interessant, være motiverende – ja .. være salgbart og en ting man bare ikke har LYST til at vælge fra.

Derfor : nedlæg al nuværende sprogundervisning og erstat det med : International sprogundervisning.

Folkeskolereform og ungdomsuddannelser.

Søndag d. 15.04.12 kl. 12.10

Det kan glæde mig meget, at høre i middags-radioavisen, at regeringen arbejder med en folkeskolereform, der skal have fokus på de bogligt svage børn.

Samtidig er det frustrerende at tænke på, at de ting de ligger for dagen, faktisk er indeholdt i folkeskolen loven – de er bare aldrig blevet integreret i skolen i praksis. Differentieret undervisning, er det begreb, som for mig, netop lægger op til, at man tager udgangspunkt i den mest optimale læringsform for det enkelte barn – Det er bare aldrig blevet praktiseret.

Men.. bedre sent end aldrig. Så er det bare jeg spørger : Hvad gør man så i forhold til de børn, der allerede ER tabt ? De børn, som har lidt så frygteligt af skoletræthed, er kommet langt bagud, stadig har svært ved at stave og regne, stadig har svært ved den læring, som folkeskolen har tilbudt dem – De børn, som bare ikke har kunnet lære ved at sidde time ud og time ind på en stol foran tavlen, og fået alting ind gennem ensrettethed, envejskommunikation og kedsommelig tavleundervisning.

Min datter er 18 år. Har taget 9 år i folkeskolen – og stort set været skoletræt alle 9 år. Derefter begyndte hun på SOSU – Her var undervisningsmetoden en lille bitte smule bedre. Der var så til gengæld store problemer med lærer-adfærd (det er lige så stort et problem på mange læreanstalter – at lærerne bare ikke er rustet til at færdes blandt nutidens unge mennesker og deres selvstændighed, som samfundet selv har været med til at pålægge dem. De har større problemer med deres adfærd end de unge har !). Så det gik heller ikke. Nu tager hun 10. kl. på VUC. I lige så stor kedsommelighed som i folkeskolen. Det dræner hendes energi, giver hende hovedpine tungsind. Hun er bare ikke skabt til at sidde stille hele dagen og modtage læring foran en tavle. Hun vil brændende gerne være pædagog, men er skræmt af teorien, og al den boglige tillæring.

Hun har de sidste 3 år haft forskellige fritidsjob – skal starte på 3. år i Knuthenborg Safaripark til Påske. Hun ELSKER at arbejde. ELSKER når hun kan være aktiv, være i gang, være i et dynamisk og energisk miljø, hvor der SKER noget. Hvor hun kan holde sig i gang. Bruge både arme, ben og hoved.

Min datter er kæmpe kreativ, ud ad vendt, sprudlende, legende, har en uovertruffen misundelsesværdig evne til at færdes blandt alle mennesker – børn, unge, gamle. Hun har en tålmodighed uden lige overfor alle de mennesker, som på en eller anden måde, har brug for lidt ekstra. Hun har en masse værdier og evner, som hun bare ikke har nogle steder at kunne udfolde. Som bare ikke længere tæller i dagens Danmark. Det er skrækkeligt som mor, at være vidne til, at så meget talent og evne går tabt i et dræbende, gammeldags, kedsommeligt og selvværds-destruktivt uddannelsessystem.

Desværre er tiden ikke som i 60érne, hvor man sagtens kunne få arbejde og holde sig i gang uden en uddannelse. Mange fra min generation – inkl. mig selv – har først taget en uddannelse som “voksen”. Det ville også være fantastisk for min datter. At kunne arbejde til hun blev ældre, og så samtidig med at have et arbejde, kunne tage en uddannelse. Sådan er det bare ikke mere. Man må end ikke længere, holde et års orlov fra uddannelsessystemet, for at rejse, for at arbejde, for at modnes.

Hvor i den nye folkeskolereform og snak om ungdomsuddannelser har man taget højde for hele den gruppe af unge, som allerede HAR mistet en masse gennem gammeldags læringsformer ???

For min datters vedkommende har det en enorm indflydelse på hele hendes liv. Hele hendes livssyn. Hele hendes sind. Det giver hende fysiske problemer i form af mavesår og migræne.

Hele tanken om at SKULLE igennem en boglig uddannelse for at nå det hun gerne vil, hænger som en sort sky over hendes hoved og tynger hendes hverdag, og suger al hendes livskvalitet ud af hende. Hvad kan politikerne tilbyde hende ? Og alle dem, som har det præcis som hende ?

At vi så oven i købet er bosat på Lolland, gør slet ikke tingene bedre. Min datter elsker vores lille ø-samfund. Og nærer ingen ønsker om at flytte herfra som så mange andre unge gør, for at få en uddannelse. Hvilket heller ikke giver mening. Vi er et fattigt område, og bliver kaldt “udkants-Danmark”. Det tror fanden.. for vi mister alle vores unge, som jo netop skal drive livet videre på vores små charmerende øer, fordi der vitterligt ikke ER nogen tilbud til dem hernede. Det vil min datter bare ikke. Hun vil gerne blive her, hvor hun er født og opvokset. Konsekvensen heraf er så at hun er “tvunget” ud i et forældet uddannelsessystem, som ødelægger hendes livskvalitet helt enormt.

Så.. kære politikere. Det glæder mig at høre om jeres folkeskolereform og tiltag på ungdomsuddannelserne. Det ville glæde mig endnu mere, hvis i også tog højde for de fejl der allerede er begået ! Og kom på banen med nogle tilbud og muligheder der også kunne glæde min datter og bringe livskvalitet i hendes hverdag. Give hende LYST til med glæde og energi at uddanne sig og blive det Danmark gerne vil have – en ansvarlig borger, som bidrager til samfundet.


Forældede folkeskole.

Titlen har jeg stjålet af Martin Thorborg. Til dem som ikke ved, hvem han er, kan jeg fortælle han er en stinkende rig iværksætter, som er bosat i Florida. Han har en iværksætter hjemmeside som hedder Amino. Her skriver han nogle ret interessante indlæg.
Bl.a. faldt jeg over et indlæg, han kalder “forældede folkeskole”, hvor han fortæller lidt om, hvordan det foregår “over there”, – Holdt op imod vores danske folkeskoler. Blev helt munter over, at finde en jeg i sindet, kan dele min noget uortodokse holdning til folkeskolen med =o) Martins indlæg kan i finde på Amino.dk (Har smidt link til jer).

Tavleundervisning. Et levn fra en fjern fortid. Ville du i dag kunne sidde en hel dag foran en tavle og blive bombarderet med information ? Bare det at sidde stille i flere timer på en hel dag. Hvem fa.. kan det ? Jeg kan ikke. Kunne jeg heller ikke i skolen. Dengang. Det undrer mig, at skolen med så mange års erfaring endnu ikke har forstået, at det er en umulig opgave at få børn til at sidde stille en hel dag. Kan man ikke det, er man et “problembarn”. De bliver urolige, ukoncentreret, sikkert også lidt flabet. Kort sagt – “problembørn”. For det er slet ikke faldet skolen ind, at de nok bare skal ud og røre sig lidt. Nåhr jo.. der er jo kommet det her nye “Mosuko” eller hvad det hedder, hvor ungerne skal ud og bevæge sig mange gange om ugen, og lærer at være sunde. Det er da smadder godt. Udbyg det og kombiner det med noget indlæring !

 

 

 

 

 

Min chef bruger et skide godt udtryk – “Vi skal tænke ud af kassen”. Det er præcis det jeg har skreget efter i folkeskolen i 9 år. TÆNK UD AF KASSEN ! Lad være med at begrænse jer, af politiske beslutninger og tørre tal. Brug de ressourcer, der rent faktisk er, på noget fornuftigt. Skid dog være med at bøgerne er slidte – Så lav nogle selv sammen med ungerne !. Hvad skal de overhovedet med bøger ? Der alligevel er dybt forældede. Gik på samme skole som mine børn. Tror sgu nogle af bøgerne de har haft er fra dengang !

I folkeskoleloven findes et meget flot udtryk – “Differentieret undervisning”. : Børn lærer på forskellige måder, på forskellige tidspunkter i deres liv – Meget kort sagt. Det lyder jo helt fantastisk – Tænk sig – Vores folkeskole har plads til forskelligheder ! Jubiii. ! NÆH NEJ …. sådan hænger virkeligheden bare ikke sammen. Guderne må vide hvorfor. Skolens svar, vil helt sikkert være, at de ikke har ressourcer til at indføre differentieret undervisning. I begrebet ligger også i at tage udgangspunkt i børnenes forskellige styrker, fremfor at se børnene som en samlet flok der ikke kan sidde stille og bare skal være dygtige til at skrive. Børn i skolen bliver mere punket for deres svagheder, end de bliver opmuntret og rost for det de rent faktisk er gode til !

Stjålet direkte fra Martin :”Vi går glip af så meget talentmasse i Danmark, fordi vi holder de børn nede, der har drive, mod, energi og virkelyst. Skolerne er kun indrettet til piger, som laver deres lektier, sidder stille og ikke siger fra. Drengene er derimod de fleste steder ilde set, indtil de føjer sig og retter sig ind til højre, og det gør de så resten af deres liv, som afrettede lønmodtagere”. Hvor han dog så forfærdelig ret den kære Thorborg !

Afrettet er et meget rammende ord. For det er præcis det folkeskolen gør : De forsøger at afrette og tilpasse børnene og de unge, i stedet for lade dem udnytte deres medfødte kreativitet, lade dem udvikle sig og blomstre i al deres glans !

 

 

 

 

Bakker helt op om Martin Thorborgs forslag om, at oprette skoler til dem, der kan andet end blækregning og stilleleg. For som han siger :
“Det kræver politisk mod. Men vi har ikke råd til at lade være” !

Det kræver også en vilje, en gnist, noget ildsjæl og ikke mindst arbejdsglæde hos de mennesker som forvalter vores folkeskole. Begreber som er ganske gratis, og som desværre er ved at uddø.

Kære folkeskole.
Tænk ud af boksen ! Find glæden i at lære og lærer fra sig igen ! Se ind ad og brug jeres egne ressourcer fremfor at lade jer bremse, af dem der bliver jer på lagt. For som Thorborg siger : Vi har ikke råd til at lade være !

 

Skole og adfærd.

I 9 lange år, har jeg i bogstaveligste forstand måtte TRÆKKE mine unger gennem folkeskolen. Den yngste har et par måneder tilbage i 10 kl.

Det har på mange måder været et sandt helvede. Inden jeg kommer for godt i gang, vil jeg bede jer have for øje, at jeg – trods alt der må komme, heldigvis også har mødt nogle fantastiske lærere med stor tålmod og brændende ønske om, at ville ungerne noget godt, igennem vores tid med folkeskolen.

Ingen af mine unger har været særlig begejstret for at gå i skole. Har ikke tal på hvor mange gange jeg har stået skoleret til møder på kontoret, fordi mine unger har lavet ballade, har haft meget fravær, ikke har lavet lektier, og ja.. you name it.

De er sgu ikke dumme. Mine unger. De har bare aldrig rigtig passet ind i de her forældede, meget ensrettede og “stramme” folkeskolerammer. Jeg har begået den meget store dumhed, at fortælle dem at det er okay at sige fra. Også overfor voksne. At man sgu ikke skal finde sig i at blive råbt a og talt grimt til. At det er okay at sige : “jeg vil rigtig gerne høre, hvad du har at sige, når du kan sige det ordentligt til mig”. Og det har de gjort. Nok ikke lige med de ord. Men.. de har aldrig lagt skjul på, at de ikke gider finde sig i dårlig behandling.

Jeg ved godt, at folkeskolen med de lærere der er, er underlagt et stort politisk pres, og konstant bliver ramt af sparekniven. Det er den uendelige “undskyldning” der beskytter lærerne. MEN det koster sgu ikke penge at opføre sig ordentlig ! Det koster ikke penge, at tilrette undervisningen, så ungerne rent faktisk har lyst til at være der. Det koster sgu ikke noget at skabe et imødekommende miljø, hvor ungerne virkelig føler at skolen VIL dem, og ØNSKER de skal få noget god ud af at komme, og ikke gå derfra med en følelse af de er for dumme til at være der.

Mit største problem som mor har været at prøve at gennemskue, om det hele handler om, at få nogle pæne karaktertal på landsstatistikken, eller om det handler om, at være med til at skabe nogle harmoniske voksne, der er ivrige af at lære alt, hvad der er værd at lære.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange mine unger er skredet fra skolen i frustration. Det burde slet ikke forekomme. Børn bør slet ikke være frustreret, og da slet ikke i skolen !
Børn skal være GLADE når de går derhen og trætte og GLADE når de kommer hjem. De skal sgu ikke være kede af det i folkeskolen, hvor de tilbringer de første mange år af deres liv.

Man har mange regler om opførsel i skolen. “Du må ikke løbe på gangen”. “Du må ikke være inde i det store frikvarter”. Der er også regler om, at man skal behandle hinanden pænt. Det er bare som om, de regler kun gælder for ungerne. Hvad med lærerne ?
Mine unger har meget ofte følt en enorm uretfærdighed. Hvorfor må de voksne godt tale grimt, når vi ikke må ? DET MÅ DE HELLER IKKE !!! Men det gør de bare. For hvem “skælder” dem ud ?

Et er, at ungerne skal lære at læse og skrive og regne, og hvad hovedstaden hedder i England. I min verden er det vigtigere, at lære sociale færdigheder, at føle sig godt tilpas, og at tro på det hele, og at det er okay, at have en mening. Og den behøver IKKE være den samme som alle andres eller som lærerens. Det er det ultimative fundament for at lære alle de andre ting.
Det glemmer man vist i skolen.

Det jeg egentlig vil sige, er, at det er hamrende vigtigt at lære børnene nogle almene menneske-begreber, og hjælpe dem til at tro på sig selv, og blive nogle hele mennesker. Hvad hjælper det de kan læse og regne, hvis de slår gamle damer ned på gaden og skider på alt og alle.

- Hvis man ønsker at børn skal respektere hinanden og andre, skal man allerførst respektere dem.
- Hvis man ønsker børn skal høre efter og lytte, skal man først og fremmest starte med at lytte til dem.
- Hvis man ønsker de skal “spille fair play”, være ærlige og stå ved sig selv, skal man allerførst udvise dem retfærdighed, og erkende sine egne “fejl og mangler”.
Listen er lang, men jeg tror i har fanget pointen.

Den der med “i skal ikke gøre som mig, men gøre som jeg siger” – Den holder sgu ikke i retten vel.

Som jeg nævnte tidligere. Mine børns og mit største held, har været, at der i mængden af lærere, heldigvis har været nogen der oprigtigt har villet dem det godt. Uden dem, havde ingen af os klaret folkeskolen.