Folkeskolereform og ungdomsuddannelser.

Søndag d. 15.04.12 kl. 12.10

Det kan glæde mig meget, at høre i middags-radioavisen, at regeringen arbejder med en folkeskolereform, der skal have fokus på de bogligt svage børn.

Samtidig er det frustrerende at tænke på, at de ting de ligger for dagen, faktisk er indeholdt i folkeskolen loven – de er bare aldrig blevet integreret i skolen i praksis. Differentieret undervisning, er det begreb, som for mig, netop lægger op til, at man tager udgangspunkt i den mest optimale læringsform for det enkelte barn – Det er bare aldrig blevet praktiseret.

Men.. bedre sent end aldrig. Så er det bare jeg spørger : Hvad gør man så i forhold til de børn, der allerede ER tabt ? De børn, som har lidt så frygteligt af skoletræthed, er kommet langt bagud, stadig har svært ved at stave og regne, stadig har svært ved den læring, som folkeskolen har tilbudt dem – De børn, som bare ikke har kunnet lære ved at sidde time ud og time ind på en stol foran tavlen, og fået alting ind gennem ensrettethed, envejskommunikation og kedsommelig tavleundervisning.

Min datter er 18 år. Har taget 9 år i folkeskolen – og stort set været skoletræt alle 9 år. Derefter begyndte hun på SOSU – Her var undervisningsmetoden en lille bitte smule bedre. Der var så til gengæld store problemer med lærer-adfærd (det er lige så stort et problem på mange læreanstalter – at lærerne bare ikke er rustet til at færdes blandt nutidens unge mennesker og deres selvstændighed, som samfundet selv har været med til at pålægge dem. De har større problemer med deres adfærd end de unge har !). Så det gik heller ikke. Nu tager hun 10. kl. på VUC. I lige så stor kedsommelighed som i folkeskolen. Det dræner hendes energi, giver hende hovedpine tungsind. Hun er bare ikke skabt til at sidde stille hele dagen og modtage læring foran en tavle. Hun vil brændende gerne være pædagog, men er skræmt af teorien, og al den boglige tillæring.

Hun har de sidste 3 år haft forskellige fritidsjob – skal starte på 3. år i Knuthenborg Safaripark til Påske. Hun ELSKER at arbejde. ELSKER når hun kan være aktiv, være i gang, være i et dynamisk og energisk miljø, hvor der SKER noget. Hvor hun kan holde sig i gang. Bruge både arme, ben og hoved.

Min datter er kæmpe kreativ, ud ad vendt, sprudlende, legende, har en uovertruffen misundelsesværdig evne til at færdes blandt alle mennesker – børn, unge, gamle. Hun har en tålmodighed uden lige overfor alle de mennesker, som på en eller anden måde, har brug for lidt ekstra. Hun har en masse værdier og evner, som hun bare ikke har nogle steder at kunne udfolde. Som bare ikke længere tæller i dagens Danmark. Det er skrækkeligt som mor, at være vidne til, at så meget talent og evne går tabt i et dræbende, gammeldags, kedsommeligt og selvværds-destruktivt uddannelsessystem.

Desværre er tiden ikke som i 60érne, hvor man sagtens kunne få arbejde og holde sig i gang uden en uddannelse. Mange fra min generation – inkl. mig selv – har først taget en uddannelse som “voksen”. Det ville også være fantastisk for min datter. At kunne arbejde til hun blev ældre, og så samtidig med at have et arbejde, kunne tage en uddannelse. Sådan er det bare ikke mere. Man må end ikke længere, holde et års orlov fra uddannelsessystemet, for at rejse, for at arbejde, for at modnes.

Hvor i den nye folkeskolereform og snak om ungdomsuddannelser har man taget højde for hele den gruppe af unge, som allerede HAR mistet en masse gennem gammeldags læringsformer ???

For min datters vedkommende har det en enorm indflydelse på hele hendes liv. Hele hendes livssyn. Hele hendes sind. Det giver hende fysiske problemer i form af mavesår og migræne.

Hele tanken om at SKULLE igennem en boglig uddannelse for at nå det hun gerne vil, hænger som en sort sky over hendes hoved og tynger hendes hverdag, og suger al hendes livskvalitet ud af hende. Hvad kan politikerne tilbyde hende ? Og alle dem, som har det præcis som hende ?

At vi så oven i købet er bosat på Lolland, gør slet ikke tingene bedre. Min datter elsker vores lille ø-samfund. Og nærer ingen ønsker om at flytte herfra som så mange andre unge gør, for at få en uddannelse. Hvilket heller ikke giver mening. Vi er et fattigt område, og bliver kaldt “udkants-Danmark”. Det tror fanden.. for vi mister alle vores unge, som jo netop skal drive livet videre på vores små charmerende øer, fordi der vitterligt ikke ER nogen tilbud til dem hernede. Det vil min datter bare ikke. Hun vil gerne blive her, hvor hun er født og opvokset. Konsekvensen heraf er så at hun er “tvunget” ud i et forældet uddannelsessystem, som ødelægger hendes livskvalitet helt enormt.

Så.. kære politikere. Det glæder mig at høre om jeres folkeskolereform og tiltag på ungdomsuddannelserne. Det ville glæde mig endnu mere, hvis i også tog højde for de fejl der allerede er begået ! Og kom på banen med nogle tilbud og muligheder der også kunne glæde min datter og bringe livskvalitet i hendes hverdag. Give hende LYST til med glæde og energi at uddanne sig og blive det Danmark gerne vil have – en ansvarlig borger, som bidrager til samfundet.