Mandag d. 5. Marts 2012

Kender i gyseren “Postbudet ringer altid 3 gange” ?
Den udspillede sig i Lunddahlsvænge i Maribo i går aftes.

Det er måske lidt overdrevet.. men skræmmende nok.
Min datter havde bestilt mad fra Napoli i Østergade i Maribo. De bringer ud.
Tror det er sidste gang hun bestiller mad derfra.

Det banker på døren ca. kl. 20.15. Det er min datters mad, som bliver leveret. Hun åbner døren, klar med penge. Og bliver mødt af et meget usædvanligt ubehageligt pizza-bud. Det første han spørger om, er om hun vil betale. Selvfølgelig vil hun det. Mærkeligt spørgsmål. Dernæst tager han hende i ved håndleddet, og fører hende ind i stuen. Han siger, han skal hen i lyset, så han kan se hendes meget smukke øjne. Mens han stadig holder hende i håndleddet, bliver han ved med at fortælle hende, hvor smuk hun er. Spørger om hun er alene. Og om han må invitere hende ud. Min datter bliver ved med at sige til ham, at hun altså skal have spist sin mad, for hendes mor kommer om lidt. Dertil siger pizzamanden :”Skal jeg blive bange nu ?”

Stadig stående midt i stuen ved en lampe, krammer han pludselig min datter, mens han med den ene hånd stryger hende på kinden, og kysser hende på begge kinder, mens han fortsat fortæller hende, hvor smuk og dejlig hun er. Min datter er skræmt, og finder det rigtig ubehageligt, men er bange for, at være meget direkte i at smide ham ud. Hun kender jo ikke manden, og er bange for, at han skal blive vred. Hun undviger, så godt hun kan uden at gøre manden vred. Til sidst lader det til, at han vil gå. Dog skal han lige have opklaret, hvornår han kan komme igen. “Jeg kommer igen på fredag” siger han til min datter. Hun fortæller ham, at der er hun ikke hjemme. “Så kommer jeg bare torsdag” – er hans kommentar. Min datter siger igen – der er jeg heller ikke hjemme. “Jamen så kommer jeg da onsdag”. Igen siger hun, at der er hun heller ikke hjemme. “Så kommer jeg bare forbi en dag, og ser om du er her.”. Han går tilbage til spisebordet, hvor min datters pizza står. Han åbner låget :”Hvis du godt kan li den her pizza, tager jeg sådan en med til dig, når jeg kommer tilbage”.  Så går han – langt om længe.

Min datter sidder tilbage med en meget væmmelig og underlig følelse. Tænker om hun mon overreagere. Om det bare er hende, der er pjattet. Hun ringer til en nær veninde, som lige har været på weekend hos hende, og fortæller hende om hendes oplevelse. Veninden råder min datter til at ringe til mig. Veninden finder oplevelsen meget alvorlig. Så min datter ringer til mig, og fortæller, hvad der er sket.

Jeg begynder at ryste af vrede, frustration, og den sædvanlige dybe afmagts-følelse, når der sker noget, jeg slet ikke har fatte-evne til at forstå. Hvad fanden er det for nogle mennesker der render rundt derude ??? Prøver at bevare roen, mens jeg snakker med min datter, og siger at jeg kommer over med det samme. I mine tanker tænker jeg – jeg skal bare op på Napoli NU og have fat i den klamme pizza-nar og fortælle ham en ting eller to om, hvordan man behandler danske piger. Det er præcis sådan nogle som ham, der skaber racisme i min verden. Var blevet præcis ligeså vred, hvis det havde været en dansk mand. MEN hvis man udtrykker det overfor en fra et fremmed sted er man racist. Så det må jeg jo så være.

Min kære papsøn tilbyder at køre med. De fleste kender mig vist efterhånden for godt, og ved jeg kan være en smule utilregnelig, når nogen gør noget dumt, ved dem jeg elsker. Tak kære papsøn, fordi du kørte med mig.

På Napoli står buddet tilfældigvis ved disken, da vi kommer derop. Vidste ikke det var ham. Men henvender mig til ham, som står og laver pizza, og spørger, hvem der bringer ud ? Han peger på ham – buddet – som står og hænger ved disken. Jeg siger, at de lige har leveret mad til min datter – De spørger – hvor ? Og jeg fortæller det er i Lunddahlsvænge. Jeg når ikke at sige ret meget mere, før buddet siger : undskyld.. hm.. undskyld ?? Det kan fanme ikke undskyldes ! Han siger “undskyld” som, hvis han bare var kommet til at gå ind i en person på sin vej. Jeg fortæller ham – uden at flippe helt rådden skråt (takket være min kære papsøns tilstedeværelse) – at det er dybt uacceptabelt, og det IKKE skal ske igen. Hvortil manden der står og laver pizza siger – nej.. det skal han nok sørge for det ikke gør.

Jeg var rasende. Også da jeg gik. Følte de pissede på mig, og egentlig var ligeglade. Tog det ikke særligt seriøst. Det oplevede min papsøn også. At det var skide ligeglade med mig og min datter.

Jeg sætter min papsøn af, og kører over til min datter. Efter jeg havde været inde hos hendes far og informere ham, om hvad der var sket. Han kan ikke lide at høre sådan noget. Han får det der pinefulde udtryk i øjnene, når nogen har gjort hans børn ondt.

Jeg vælger at kontakte politiet, mens jeg sidder hos min datter. Dvs. jeg ringer først og rådfører mig, med min venindes kæreste, som er politimand. Til min store overraskelse tager det sagen ret alvorligt. De skriver en anmeldelse, og der kommer to betjente ud og taler med min datter og jeg. Et par rigtig rare og ja… har ikke så gode erfaringer med politiet – men de her var sgu gode nok.. Kunne rigtig godt lide den kvindelige betjent. Hun var meget forstående. Da de er færdige med at tale med os, kører de forbi Napoli i håb om, at kunne “fange” buddet inden de lukker. Det når de desværre ikke. Der er mørkt og tomt, da de kommer derop. De ringer og fortæller, at de ikke lykkedes dem, at få fat i ham i dag, men at de lægger det i døgnrapporten og så er der nogle andre der tager over.

Har så lige talt med politiet i dag, der kan fortælle, at der bliver fuldt op på sagen. Den ligger som en anmeldelse, og de vil snakke med det her pizzabud, og gå videre med sagen. Til vores store glæde. Der er vi så nu.

Min datters angst er en hel anden sag. Hvordan kan jeg gøre hende tryg igen ved at være alene ? Lige nu er hun skræmt fra vid og sans. Har sovet hos mig i nat. Og ved ikke, hvordan hun skal finde ro hjemme hos sig selv. Hvordan fanden kommer man ud over sådan en oplevelse ? Hvad kan jeg gøre, for at hun skal blive tryg igen ? DET gør mig rasende. At mennesker som ham, ikke har nogen anelse om, hvad der handlinger gør ved andre. Hvilke konsekvenser hans indtrængen har fået. DET gøre mig rasende.

Det gør mig lige så rasende, at jeg ikke kan udtrykke min vrede, uden at risikere at blive hængt ud som racist ! Der ER bare en kæmpe forskel på deres og vores kultur. Vi har efterhånden haft en del oplevelser med – kender sgu ikke det politisk korrekte ord – indvandrere – (har lige nu mest lyst til at skrive perkerer). – hvor de tror kvinder bare er noget mand ta´r  efter forgodtbefindende. ! Det ER bare i deres kultur. Kvinder er ikke lige så meget værd som mænd. Så er jeg egentlig ligeglad med at blive kaldt racist : Den adfærd skal de fanme bare ikke bringe med til Danmark. De skal holde deres kvindesyn til, hvor de kommer fra !

Min veninde skrev i vores nylige konflikt, at det er folk som mig, der skaber krige. Det har hun egentlig nok ret i. For jeg har meget svært ved at styre det, når der sker ting, jeg ikke kan forstå, som rammer mine nærmeste. Jeg får en ubehagelig trang til at slå folk ned med et boldtræ, fordi tingene gør så ondt, og den smerte skal de fanme også mærke. Det er sgu uanset om det er danskere eller indvandrere.

Håber og beder til at det her pizzabud, får påtalt sin opførsel på en måde, så han ikke er et øjeblik i tvivl om, at han sgu har klokket idet, og det skal han nok aldrig gøre igen. Beder til Gud for at der trods alt stadig findes lidt retfærdighed i verden.